KMS 2012

Kl 07.00 fredag den 9. marts gik bussen fra Panum mod Sønderjylland, nærmere bestemt Århus Universitet’s Sandbjerg Gods i nærheden af Søndeborg. Vi var 15 spændte studerende fra KU, som med sommerfugle i maven kom med vores powerpoints og posters og håbede på en god weekend. Turen levede til fulde op til forventningerne!

Vi var tilsammen 106 studerende fra København, Odense og Århus til dette års Kongres for Medicins Studenterforskning. Der blev fredag og lørdag, efter en introduktion om god kongres-etikette, afholdt 3 poster-sessioner og 8 orale sessioner (foredrag på engelsk og spørgerunde på dansk). Der var en rigtig god stemning og god mulighed for at øve sig i at præsentere i et forum af andre studerende der et øjeblik senere skulle stå i samme situation. Der var rigeligt med spørgsmål fra salen og de inviterede chairmen så der opstod efter alle oplæg en god og konstruktiv diskussion om emnet. Omgivelserne blev endnu tryggere efter team-building fredag aften, hvor der på tværs af universiteterne skulle løses opgaver med deltagelse af hele gruppen. Selvom det faglige niveau var meget højt og man lærte meget, så var festmiddagen lørdag aften weekendens højdepunkt! Og vi dansede os ind i de tidlige morgentimer, før turen igen gik til København.

KMS er en enestående mulighed for at deltage i en kongres, møde andre forsknings-intresserede studerende og øve sig i at præsentere på engelsk foran mange mennesker. Desværre var det ikke mange KU’ere, som benyttede sig af denne mulighed, så dette er en opfordring til alle forsknings-aktive københavnske studerende om at deltage næste år(hvis man er indskrevet som forskningsårsstuderende og skal præsentere, betaler PhD-skolen endda deltagergebyret)!

Følg med via PUFF eller direkte på SMS (PUFF’s  søsterforening i Århus) hjemmeside om KMS.

Nils Billestrup orienterer om PhD-skolens arbejde.

Christiane præsenterer om kontinuert glukose-monitorering og detektion af natlig hypoglykæmi

Eva præsenterer om betydningen af leptin og GLP-1 for vedligeholdelse af vægttab

Anders præsenterer poster om 3′-regionen i carcinoid-tumorer

Thomas præsenterer om risikostratificering ved hjerte-kar-sygdom

Line taler om betydningen af ekstrauterin graviditet i næste generation

Christian beretter om PUFF’s arbejde for studenterforskningen i København.

Koncentreret publikum.

Carsten Bjarkam og co-chair tager imod spørgsmål fra publikum.

Sonja præsenterer om hovedtraumer og risiko for udvikling af psykiatriske lidelser

Teambuilding med (vinder-)hold 5.

Koncentration ved intens poster-session.

Forberedelse af PUFF’s SAS-kursus i flotte omgivelser under en af de (få) korte pauser i programmet.

Fordeling af borddamer/-herrer.

Forret ved lørdagens festmiddag.

Sonja modtager sin bog-gave af Benedict Kjærgaard som vinder af sessionen om neurologi og neurokirurgi.

Line efter 25 upassende jokes fra Benedict.

Fremførelse af teambuilding-sang under middagen.

Kaffe, Baileys og kage i de tilstødende lokaler.

Gennemgang af lørdag morgens løberute.

Afgang langs vandet for de morgenfriske.

Benedict Kjærgaard underholder om sin forskning inden for hypotermibehandling.

Tobias Wang holder inspirerende oplæg om komparativ fysiologi.

Deltagere foran Sandbjerg Gods

Det meste af den københavnske delegation.

/AL

Dette indlæg blev udgivet i Nyhedsarkiv. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.