Forskningsinteresseret studerende søges

Er du interesseret i forskning indenfor genetik med forgreninger ud i pædiatri, ophthalmologi og neurologi?

På Afdelingen for Anvendt Human Genetik på Kennedy Centret arbejder vi med diagnostik, behandling, rådgivning og forebyggelse af medfødte handicap, specielt mental retardering og synshandicap. Der er et tæt samarbejde mellem diagnostik og forskning.

Vi søger en forskningsårsstuderende til en stilling af 1 årsvarighed. Arbejdet vil primært bestå af en gennemgang af patientjournaler på patienter undersøgt med kromosom mikroarray. Vores diagnostiske prøver er en guldgrube af interessante fund, og du vil skulle registrere kliniske symptomer og evt. indhente supplerende kliniske oplysninger. Formålet er at udvælge patienter/cases der er egnede til forskningsprojekter og publicering.

Der er et stort potentiale for at du kan deltage i større og mindre forskningsprojekter, evt. skrive OSVALII.

Vi søger derfor en person der er indstillet på at skrive artikler, og på at lære om vores diagnostiske metoder, specielt kromosom microarray. Vi forventer du er på 2. halvdel af studiet, kan arbejde selvstændigt, og er interesseret i forskning.

De første 6 måneder bliver stillingen aflønnet med 10.000 kr. pr. måned, og vi forventer at du selv er med til at søge skolarstipendiat til yderligere 6 måneder. Tiltrædelse 1. September 2012.

Interesserede bedes sende en skriftlig motiveret ansøgning (gerne på mail) senest d. 1. juli 2012 kl. 12 til professor Zeynep Tümer, Kennedy Centret, Gl. Landevej 7, 2600 Glostrup. tlf. 43261130, zet@kennedy.dk. For nærmere oplysninger, kontakt professor Zeynep Tümer eller læge Laura Roos, tlf. 43260147, mail lar@kennedy.dk.

Dette indlæg blev udgivet i Nyhedsarkiv. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.