Meta-analyse og systematiske reviews

Panums ungdoms forskerforening (PUFF) arrangere et foredrag om

Meta-analyser og systemisk litteraturbedømmelser af Christian Gluud

Hvor: Tandlæge auditoriet 29.01.30 

Hvornår: 22. oktober kl. 17.00 – ca. 18

Hvad: Meta-analyser handler om at lave sammenfattende analyser af tidligere
studier med samme fokus. Hermed opnås større præcision og statistisk
styrke. Dette er vigtig for intet studie bør stå alene men bør ses i
sammenhæng med lignende studier med det samme fokus. Meta-analyser skaber
overblik over et forskningsområde (forebyggelse, diagnose, prognose,
behandling) og kan bidrage til at man forstår forskelle i resultater fra de
enkelte studer eller undergrupper af studier. Meta-analyser som
publikationsform bør dog undgås.

Systematiske litteraturbedømmelser (engelsk: systematic reviews) omhandler
en gennemgang af litteraturen inden for et forskningsområde og danner
klarhed over hvilken evidens der findes. Systematiske litteraturbedømmelser
kan gennemføres med eller uden meta-analyser. Systematiske
litteraturbedømmelser som publiaktionsform bør foretrækkes frem for
meta-analyser eller narrative litteraturbedømmelser fordi systematiske
litteraturbedømmelser baseres på en forskningsprotokol, hvorimod risikoen
for et subjektivt moment i de sidstnævnte publikationsformer er for
stor.

Christian Gluud er redaktør i Cochrane Hepato-Biliary Group og leder af
Copenhagen Trial Unit (CTU), Center for klinisk interventionsforskning,
Rigshospitalet. Christian har bl.a. lavet forskning om antioxidante
kosttilskud og risiko for overdødelighed.

Der vil være tid til diskussion efterfølgende. 

Tilmelding er ikke nødvendig.

Dette indlæg blev udgivet i Kalender. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.