Forskningsår i evidensbaseret medicin ved psykiatrisk forskningsenhed i Region Sjælland

Vi søger en forskningsårsstuderende, der kan tilknyttes vores arbejde med evidenbaseret medicin/praksis. Vi er ved at opbygge en forskningsgruppe indenfor dette i forskningsenheden og har i samarbejde med Cochrane Collaboration og Copenhagen Trial Unit ansvaret for flere Cochrane Systematiske Reviews indenfor ADHD og personlighedsforstyrrelser. Der vil være mulighed for at du kan lave et kandidatspeciale fokuseret på f. eks. et metodeemne på tværs af de forskellige reviews vi er involveret i, eller du kan skrive en opgave med et klinisk fokus. Medforfatterskab på flere af vores kommende publikationer indenfor områder som du involveres i er også en mulighed.  Du kan også være med til udvikling af kursus i evidensbaseret medicin.

 

Selve arbejdet foregår i Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland, Roskilde. Du vil få en grundig introduktion og oplæring i arbejdet.

 

Forskningserfaring er ikke et krav, men vi forventer at du er struktureret, har gode engelskkundskaber og trives i et tæt samarbejde med andre forskere.

 

Finansiering: Aflønning er 10.000/måned samt et engangsbeløb på 15.000 til deltagelse i Cochrane Colloquium i efteråret 2015.

 

Yderligere oplysninger kan fås hos seniorforsker, adj. lektor, Phd Ole Jakob Storebø ojst@regionsjaelland.dk, tlf.25119901 eller professor og forskningschef Erik Simonsen, es@regionsjaelland.dk, tlf 20108293

 

Ansøgningfrist mandag den 26 oktober kl.12.00

 

Opstart 1 november 2014 eller snarest derefter. Evt deltid fra 1 november og fuldtid (et år) fra 1 februar 2015.

 

Ansøgning inkl. CV sendes til psykforsk@regionsjaelland.dk (samt cc til ojst@regionsjaelland.dk).

 

eller

Psykiatrisk Forskningsenhed

Att: Forskningschef, professor, Ph.d. Erik Simonsen

Toftebakken 9

4000 Roskilde.

Dette indlæg blev udgivet i Nyhedsarkiv. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.