Medicinstuderende søges til lønnet arbejde i forbindelse med ph.d.-projekt på Herlev Hospital

I forbindelse med ph.d.-projektet ”billeddiagnostik af knoglemetastaser hos prostatakræftpatienter” søges 1-2 medicinstuderende til at hjælpe med at rekruttere forsøgspersoner. Rekrutteringen finder sted i dagstiden på tirsdage, onsdage og torsdage på Nuklearmedicinsk afd., Herlev Hospital.

Arbejdet i forbindelse med rekrutteringen indebærer personlig henvendelse til mulige forsøgspersoner, booking af skanninger og udsendelse af mails med skanningstider. Der vil være grundig oplæring. Der kan også forekomme andre arbejdsopgaver med relation til projektet (f.eks. dataindsamling).

Vi forventer, at du har gå-på-mod, er imødekommende og ansvarsfuld. Interesse for urologi, onkologi eller billeddiagnostik er en fordel.

Timeløn: 201,20kr. inklusive pension og feriepenge

Inklusionen af forsøgspersoner er startet og forventes at forløbe yderligere 1 1/2 år.

Hvis dette har vagt din interesse, så send gerne en ansøgning til ph.d.-studerende, projektansvarlig læge Eva Dyrberg, eva.dyrberg@regionh.dk. Skriv gerne lidt om dig selv, hvornår du kan starte, og i hvilket omfang du har mulighed for at arbejde.

Ansøgningsfrist: 11. januar 2015

Dette indlæg blev udgivet i Nyhedsarkiv. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.