Forskningsårs studerende søges til projekt om computerbaseret genoptræning af patienter med apopleksi

I et samarbejdsprojekt mellem Herlev, Glostrup og Roskilde neurologisk afdelinger undersøges brugbarhed og effekt af et computerbaseret træningsprogram, Move it to improve it (Mitii) til hjemmetræning efter apopleksi sammenlignet med sædvanlig genoptræning.

Projektet er påbegyndt og afsluttes december 2015. Vi søger en forskningsårs studerende som skal stå for rekruttering, patientkoordinering og lægefaglige test af patienter på Herlev hospital, samt bidrage til koordinering mellem de øvrige hospitaler.

Det forventes at den forskningsårs studerende både kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et tværfagligt team, samt aktivt ønsker at medvirke til at opgøre data og skrive associerede artikler. Du vil blive del en aktiv del af et etableret forskningsteam.

Da projektet er i gang ønskes start snarest muligt og senest 1 feb-15. Projektet er finansieret.

Optimistisk tilgang til teknik, tålmodighed med ”fejl 40”, overstået neurologisk eksamen samt organisatorisk/koordinerende erfaring er en fordel. Specifik oplæring vil dog finde sted.

Ansøgningsfrist 23 januar.

Henvendelse med spørgsmål, ansøgning, CV inkl. karakterudskrift og evt. anbefaling pr. email til:

Christina Rostrup Kruuse, Forskningsansvarlig overlæge,

Neurologisk afd, Herlev Hospital

Email: christina.rostrup.kruuse@regionh.dk

Telefon: 38681233

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyhedsarkiv. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.