Forskningsår i infektions- og intensivmedicin?

På Center for Health & Infectious Disease Research (CHIP), Rigshospitalet, søger vi en medicinstuderende med interesse for forskning i infektions- og intensivmedicin til et prægraduat forskningsprojekt.

 

Om projektet

I et stort, internationalt randomiseret studie – ’The Cooling And Surviving Septic shock study’ (CASS) – undersøger vi effekten af køling på overlevelsen hos patienter med septisk shock. Som prægraduat studerende på studiet, vil du vil få ansvar for et selvstændigt videnskabeligt projekt (evt. i en tidligere etableret kohorte). Du vil være en aktiv del af udviklingen af det videnskabelige spørgsmål og design af studiet. Der er mulighed for at dit selvstændige studie kan afleveres som din kandidat opgave og/eller føre til en publikation med dig som førsteforfatter. Ved siden af dette skal du assistere en række intensiv afdelinger i Region Hovedstaden med at rekruttere patienter, samt indtaste data der registreres i forbindelse med projektet. Lønnen er finansieret udgør 10.000 kr. pr. måned

 

Om vejledergruppen

Du vil blive vejledt af en erfaren vejledergruppe med adskillige publikationer og erfaring fra flere tidligere prægraduate forskningsår. Du vil tillige få et unikt netværk på tværs af intensiv afdelingerne i Region Hovedstaden. Du vil få base på Rigshospitalet.

 

Om dig

  • Du skal have ’drive’ til at gennemføre et forskningsprojekt fra protokol til artikel.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og målrettet.
  • Du er en problemknuser og arbejder systematisk
  • Du er på den sidste del af studiet og har gerne erfaring fra klinisk arbejde.
  • Du kan starte på fuld tid fra 1. februar 2016

 

Lyder det som noget for dig? Så send senest onsdag den 1. december en kort motiveret ansøgning, CV og karakterliste til: Ph.d.-studerende Theis Skovsgaard Itenov (theis.skovsgaard.itenov@regionh.dk)

Dette indlæg blev udgivet i Nyhedsarkiv. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.