Dansk Selskab for Medicinsk Filosofi, Etik og Metode inviterer til STORMØDE tirsdag den 30. maj kl. 16.30-19.30

Informeret samtykke ved forskning med mennesker:

  Etik eller legalisme?

Hvad er brændpunkterne i år 2017, og hvordan skal den medicinske forskningsverden agere fremadrettet? Det informerede samtykke ved medicinsk forskning er fortsat genstand for ophedet debat: Hvilke typer forsøg kan man bede patienter medvirke til, hvor meget bør de informeres om, og hvordan sikrer man at de ved hvad de går ind til? Kan for strenge krav til informeret samtykke forhindre vigtig forskning, som kunne gavne fremtidige patienter?

Vi præsenterer ekspert-oplæg fra blandt andre en akutforsker fra Rigshospitalet og formændene for Etisk Råd og National Videnskabsetisk Komite. Vel mødt!

Program:

Kl. 16.30-16.55: Brystkræftprojektet. Forskning uden informeret samtykke

Peter J. H. Rossel, lektor emeritus og filosof

Kl. 17.00-17.25: Det informerede samtykke. Hvorfor og hvordan?

Thomas Ploug, Professor og filosof

Kl. 17.25-17.50: Erfaringer med akutforskning på bevidstløse patienter, og perspektiver på mulige lovændringer

Jesper Kjærgaard, overlæge, Rigshospitalet

Kl. 17.50-18.15: Pause – sandwich og drikkevarer

Kl. 18.15-18.40: Clusterrandomiseret forsøgsperson: Mål eller middel?

Johannes Gaub, læge og formand for National Videnskabsetisk Komité

Kl. 18.40-19.05: Klyngeforsøg. Metodologisk guldæg eller videnskabelig sump? Gorm Greisen, professor og formand for Etisk Råd

Kl. 19.05-19.25: Diskussion i Plenum

Dette indlæg blev udgivet i Aktuelle opslag fra vejledere og PUFF, Nyhedsarkiv. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.