Scholarstipendiat søges

Vi søger en engageret medicinstuderende med interesse for exercise fysiologi, neurologi og metabolisme til gennemførelse af et klinisk behandlingsforsøg. Projektet er planlagt til at løbe over et år, med forsøg og dataindsamling i efteråret 2018 og sammenfatning af resultater, samt udarbejdelse af artikel i foråret 2019. Alt efter engagement har vores forskningsenhed utallige projekter, det er muligt at blive involveret i.

Copenhagen Neuromusuclar Center (CNMC) ledes af professor, dr.med. John Vissing og består af 16 fuldtidsansatte fordelt på seks læger, en cellebiolog, to bioanalytikere, tre fysioterapeuter, en sekretær, samt 4 medicinstuderende. Vi har god erfaring med at have scholarstipendiater, og alle vores læger har været scholarstipendiater på CNMC i studietiden, og arbejder nu med enten at udarbejde en doktor disputats eller PhD afhandling.

Vi arbejder med både voksne og børn med muskelsygdomme og vores metoder spænder bredt fra exercise fysiologiske test, til undersøgelsen af metabolismen med stabil isotoper, til celleforskning.

Der er tale om en fuldtidsstilling – 37 t/uge.

Løn: 10.000 kr/mdr.

Tiltrædelse: 1. August eller september 2018.

Ansøgningsfrist: Så hurtigst som muligt. Senest fredag d.4 maj.

 

Er du interesseret i at arbejde klinisk med både børn og voksne, blive oplært i basale forskningsmetoder, samt udvide dit CV med mindst en artikel kan du kontakte:

Mette Cathrine Ørngreen, læge, dr.med.

Copenhagen Neuromusuclar Center, 3342, Rigshospitalet

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Mette.cathrine.oerngreen.01@regionh.dk

 

Eller

 

Nicoline Løkken, læge og PhD-studerende

Copenhagen Neuromuscular Center

Nicoline.Loekken@regionh.dk

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyhedsarkiv. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.