Forskningsenheden Clinical Metabolic Physiology (CMP) søger medicinstuderende til forskning på Gentofte Hospital

Vi søger en frisk medicinstuderende, der ønsker at prøve kræfter med den kliniske forskning fra sensommeren/efterår 2018 (2 semestre)

På CMP forsker vi i tarmenes effekt på sukkerstofskiftet, tarmhormonernes andre effekter, metaboliske fænomener og sygdomme, diabetes og meget andet. Hos professor Filip Krag Knop er vi lige nu 15 ph.d.-studerende, 6 forskningsårsstuderende, én fuldtids-post.doc, flere deltidsforskere, to projektsygeplejersker og to bioanalytikere, så der er mange gode hoveder og hænder til hjælp.

Vi kan tilbyde erfaren vejledning fra en ph.d.-studerende, mulighed for at skrive kandidatopgave, tage et 11. semester med forskningsperspektiv og at designe og udføre sig eget projekt.

Hvis du har lyst til at høre nærmere, så er du meget velkommen til at kontakte læge og ph.d.-studerende Henriette Holst Nerild (henriette.holst.nerild@regionh.dk)

Ansøgningsfrist: 15. august 2018

Clinical Metabolic Physiology

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC)

facebook@CMPhysiology

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyhedsarkiv. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.