Center for Kræftforskning på Herlev-Gentofte Universitetshospital søger en Forskningsårsstuderende til forskning indenfor lungekræft med start d. 1. februar 2019

 

Center for Kræftforskning søger en medicinstuderende, som kan være i forskningsenheden i et helt år fra 1. februar 2019. Det kan evt. kombineres med 5. semester kandidat forskningsspor til et 25 ECTS kandidatspeciale hvis det ønskes.

 

Center for Kræftforskning har bl.a. fokus på eksperimentel kræftforskning, og aktuelle projekt vil have primært fokus på biomarkører, biologiske kræftbehandlingsformer og immunterapi hos patienter med lungekræft.

 

Dine arbejdsopgaver vil bestå i dataindtastning, planlægning og bestilling af blodprøver, databearbejdning og statistik samt artikelskrivning.

 

Vi tilbyder:

– Oplæring i forskningsmetode og artikelskrivning

– Et førsteforfatterskab på artikel om eget projekt

– Erfaring med klinisk forskning

– Et aktivt, men også hyggeligt og kollegialt forskningsmiljø

– Mulighed for involvering i flere projekter med medforfatterskaber til følge

– Mulighed for deltagelse i international kongres

– Løn: 10.000,- pr måned i op til 12 måneder

 

Vi forventer at ansøgeren:

– Er driftig, engageret og med gode samarbejdsevner

– Er struktureret, dedikeret og flittig

– Er villig til at deltage i sociale og faglige aktiviteter i forskningsenheden

– Er medicinstuderende på kandidatdelen

 

Ansøgning og kort CV (1 A4-side) sendes til Jakob S. Johansen inden den 1. december 2018 på jakob.sidenius.johansen@regionh.dk. Samtaler holdes i december måned.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyhedsarkiv. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.