Forskningsenheden Clinical Metabolic Physiology (CMP) søger medicinstuderende til forskning på Gentofte Hospital

Vi søger en frisk medicinstuderende, der ønsker at prøve kræfter med klinisk forskning fra forår/efterår 2019 (2 semestre)

Vi forsker i mavetarmkanalens involvering i glukosestofskifte og appetitregulering og dens betydning for udvikling af metaboliske sygdomme som svær overvægt og type 2-diabetes. Hos professor Filip Krag Knop er vi lige nu 15 ph.d.-studerende, 6 forskningsårsstuderende, én fuldtidspostdoc, flere deltidsforskere, to projektsygeplejersker og to bioanalytikere, så der er mange gode hoveder og hænder til hjælp.

Vi kan tilbyde: • Primær og daglig vejledning fra en ph.d.-studerende • Mulighed for at skrive bachelor- eller kandidatopgave eller tage 11. semester med forskningsperspektiv • Hjælp til at designe, udføre og sammenskrive (førsteforfatterskab) eget forskningsprojekt • En spændende og travl hverdag blandt gode kollegaer i en moderne dynamisk afdeling i udvikling • Selvstændigt og udfordrende arbejde, hvor patienten er i fokus • Oplæring i alle arbejdsfunktioner Vi ønsker os en god kollega, som • arbejder positivt og humoristisk i en tværfaglig gruppe • er god til at sætte sig ind i en problemstilling og selvstændigt løse opgaven • arbejder struktureret og dynamisk

Hvis du har lyst til at høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakte ph.d.-studerende Sebastian Møller Heimbürger (sebastian.moeller.heimbuerger@regionh.dk).

Ansøgningsfrist: d. 15. december 2018

Dette indlæg blev udgivet i Nyhedsarkiv. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.