Medicinstuderende søges til forskningsprojekt om forebyggende behandling af personer med familiær disposition til hjerte-kar sygdomme

HAR YNGRE PERSONER MED EN FAMILIÆR DISPOSITION TIL HJERTEKARSYGDOM GAVN AF FOREBYGGENDE BEHANDLING?
 
Familiær disposition er en stærk risikofaktor for hjertekarsygdom. Guidelines har gentagne gange slået fast, at familiemedlemmer til personer, der rammes af blodprop i hjertet, bør tilbydes screening. Men trods disse anbefalinger foreligger der ikke undersøgelser af, om dette er muligt eller om det måtte være effektivt. Vi vil på nationalt plan beskrive raske førstegrads-slægtninge til patienter, der er behandlet for blodprop i hjertet, samt beskrive den potentielle effekt der ville være ved målrettet primær prævention blandt denne gruppe. Resultaterne vil vise om der er potentiale for forebyggelse af hjertekarsygdom i en ofte overset gruppe.

Aktuelle projekt er udelukkende registerbaseret, men fremtidige projekter med afsæt i dette projekt vil indeholde intervention/patientkontakt.
 
Projektet skal udføres på Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut, der tale om et samarbejde med bl.a. kardiologisk afdeling RH. Du bliver tilknyttet en gruppe der arbejder med kardiovaskulær epidemiologi, gruppen består af statistikere, epidemiologier, kardiologer samt yngre læger. Projektet forventes at munde ud i minimum en videnskabelig publikation med den studerende som (med)forfatter.
 
Forventet varighed 12 måneder., projekt start medio/ultimo 2013.
 
Der skal søges midler til egen løn (en mulig første ansøgnings-deadline er allerede 7.maj. 2013!) Projekt beskrivelse (protokol) foreligger og der kan forventes stor hjælp i forbindelse med denne og fremtidige ansøgningerne!

Interesse for kardiologi, samt erfaring fra klinikophold på medicinsk afdeling og/eller almen praksis en fordel. Tidligere forskningserfaring er en fordel men ikke påkrævet.

Der søges en skolarstipendiat, der evt. kan indskrives sig som forskningsårs-studerende.
 
Hvis du er blevet interesseret i ovenstående så skriv lidt om dig selv og send det til læge Mattis F. Ranthe, fly@ssi.dk, snarest muligt (pga. ovennævnte deadline) og senest fredag d. 3. maj 2013.

 

Forskningsformidling til lægmand

PUFF MÅNEDSMØDE I MAJ – FLYTTET TIL 25. APRIL:
Lægmandsresumeer og mundtlige præsentationer til lægmand er obligatoriske og vigtige dele af forskning. Den gode fremstilling af forskningen bruges bl.a. til at søge fondsmidler og ved diverse ansøgninger, fx Ph.D.-ansøgninger.
Kom og hør Jan Alexis Nielsen, Postdoc., Ph.D., M.A. ved Institut for Naturfagenes Didaktik give gode råd omkring formidling til lægmand. Oplægget bliver en lille workshop, hvor der indgår forskellige øvelser i populærvidenskabelig formidling. Oplægget varer 1-1,5 timer.
Efter oplægget vil der være månedsmøde med mulighed for at stille spørgsmål til PUFF og møde andre studenterforskere.
Oplægget er d. 25. april kl. 16.15 i tandlægeauditoriet 29.01.32.
Vi glæder os til at se Jer!
Mange hilsner PUFF

Prægraduat forskningsår i pædiatri

Er du interesseret i pædiatri?

Vi kan nu tilbyde et år som forskningsårsstuderende på Dansk BørneAstma Center (DBAC) ved Gentofte hospital.

Omdrejningspunktet på DBAC er ABC – Astma Begins in Childhood – et fødselskohortestudie, hvor vi følger ca. 700 gravide kvinder og deres børn; se www.bornogastma.dk

Prægraduat forskningsår er en uddannelse i sundhedsvidenskabelig forskning for medicinstuderende. Forskningsåret indebærer et års orlov fra studiet, hvor du tager del i det daglige arbejde i vores forskningsklinik, samt arbejder med et selvstændigt projekt. Du vil blive uddannet i klinisk forskning med børn, gennemføre meritgivende forskningsår, skrive kandidatopgave samt få anledning til at deltage i videnskabelig publikation og forberede eget PhD studium. Du vil undervejs indgå i et energisk og kreativt klinisk forskningsteam, der overordnet består af forskningsårsstuderende, PhD-studerende og forskningsassistenter foruden datamanagers, statistikere, IT-support og administratorer samt vores professor. Dine arbejdsopgaver omfatter deltagelse i det kliniske arbejde med vores børnekohorte foruden din egen forskning.

Lønnen er 10.000 kr./mdr.

Tiltrædelse 1. august 2013.

Der er rig mulighed for selv at tilrettelægge dit projekt i samråd med professor Hans Bisgaard. Mulige projekter kunne omhandle effekten af overvægt på knoglemineraliseringen.

Kontakt: job@dbac.dk

Ansøgningsfrist er Fredag d. 19. april 2012 kl. 12.00, men vi ser på ansøgningerne løbende.

 

Forskningsinteresseret medicinstuderende søges til timelønnet forskningsarbejde på Endokrinologisk Klinik, Rigshospitalet

Endokrinologisk Klinik søger en studentermedhjælp til timelønnet forskningsarbejde i forbindelse med et klinisk projekt i perioden 1. april – 1. september. Projektet undersøger inkretineffekt og glukosemetabolisme hos patienter med akromegali.

Vi har behov for hjælp 1-2 hverdag ugentligt, arbejdsdage planlægges i fællesskab.

Den studerendes arbejdsopgaver vil være:

1)     Hjælpe med at udføre mindre objektiv undersøgelse, tage ekg, og lægge venflon på projektdeltagere.
2)     Assistere i forbindelse med kliniske undersøgelser, herunder blodprøvehåndtering, klargøring og efterbehandling af diverse prøver.

Vi søger en medicinstuderende (intet semesterkrav) som er ansvarlig, grundig og glad for praktisk arbejde. Det er en fordel at have kendskab til ekg og venflon anlæggelse, men det er ikke et krav, da oplæring vil finde sted. Arbejdstiden er ca. kl. 8-13.

Endokrinologisk Klinik er en aktiv forskningsafdeling. For den rette kandidat er der gode muligheder for at fordybe sig i egne data. Opholdet kan indgå i et valgfrit klinisk ophold (VKO).

Interesserede bedes rette henvendelse til

stud. med. Trine Møller Erichsen
teri0017@regionh.dk
Tlf: 22 39 50 32

Med venlig hilsen

Ulla Feldt-Rasmussen, professor, overlæge, dr.med
Trine Møller Erichsen, stud.med
Endokrinologisk Klinik 2131,
Rigshospitalet