Maj Månedsmøde i PUFF om Farmakoepidemiologi

Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi vil til PUFFs sidste månedsmøde i forårssemestret 2014 komme og fortælle om forskning inden for farmakoepidemiologien. Danmark er anderkendt på verdensplan for den høje kvalitet af vores farmakoepidemiologiske forskning, primært pga af de landsdækkende registre. Vil du høre mere om mulighederne for forskningsår eller bachelor/kandidat inden for feltet, så kom til månedsmødet:

Dansk selskab for framakoepidemiologi (DSFE) har som formål at fremme udviklingen af farmakoepidemiologi i Danmark for herved at bidrage til en hensigtsmæssig anvendelse af lægemidler. Farmakoepidemiologien er læren om brug og effekt af lægemidler i store befolkningsgrupper. De danske sundhedsregistres kvalitet og dækning er unikke, og har været med til at sikre dansk forsknings internationale gennemslagskraft indenfor farmakoepidemiologien.

DSFE kommer og giver en introduktion til faget og giver eksempler på udvalgte farmakoepidemiologiske studier. Dertil giver de en oversigt over danske farmakoepidemiologiske forskningsgrupper og hvad de kan tilbyde medicinstuderende i form af små projekter, forskningsår og evt senere ph.d. forløb.

 
Tid: tirsdag d. 6. maj kl. 16.15
Sted: lokale 42.1.11 på Panum

Medicinstuderende søges til frivillig forskning på neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Vi søger en medicinstuderende til et klinisk forskningsprojekt fra midten af juni 2014.

Du kommer til at arbejde med et forsøg, hvor man forsøger at udløse migræneanfald hos migrænepatienter baseret på en genetisk baggrund.

Arbejdet består af:

  • Rekruttering af patienter
  • Lave helbredsundersøgelser
  • Køre forsøg + blodprøvetagninger
  • Data-indtastning

Arbejdssted: Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk afdeling på Glostrup Hospital. Arbejdsperiode: Fra medio juni 2014 og 3 måneder frem.
Arbejdstid: 20-30 timer om ugen.

Vi vil gerne have at du

  • Er interesseret i forskning og neurologi
  • Er fleksibel, pligtopfyldende og engageret.
  • Helst er på kandidatdelen af studiet

Vi kan tilbyde

  • Medforfatterskab
  • Klinisk forskningserfaring samt deltagelse i et stort og aktivt forskningsgruppe
  • Vejledning ved erfarne forskere
  • Evt. kandidatopgave

Forskningsgruppen består af:
Messoud Ashina (associate professor) og Song Guo (ph.d.-studerende)

Du bedes sende en motiveret ansøgning inklusiv CV til mail: song.guo.01(snabel-a)regionh.dk. Der kan også kontaktes for eventuelle spørgsmål.

Ansøgningsfrist er d. 14. maj 2014.

Vi vil så give svar inden d. 28. maj 2014.

Forskningsårsstuderende søges til forksningsprojekt på RH

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er karakteriseret ved åndenød, men også af ekstra-pulmonale symptomer som svækket skeletmuskulatur. Vi ved, at fysisk træning hjælper disse patienter, men vi ved ikke ret meget om hvorfor træningen er så gavnlig.

Vi vil med dette projekt, undersøge de fysiologiske forandringer i muskler og kredsløb hos patienter med KOL, efter en træningsperiode på 8 uger.
Vi søger derfor en interesseret medicinstuderende som forskningsårs-studerende til at hjælpe med forsøgene og træningen af patienterne

Som forskningsårs-studerende hos os har du mulighed for, at:
– få indsigt i et humant forskningsprojekt
– øve kliniske færdigheder som forundersøgelser, blodprøver og venflon-anlæggelse
– lave spændende tests som muskelbiopsier og ultralydsmålinger
– publicere eget arbejde
– blive en del af et stort forskningscenter og medlem af vores lille kredsløbsgruppe, hvor vi også udføre invasive forsøg på patienter med diabetes og hjertesvigt
– få 10.000 kr per måned (vi har fonds midler til hele perioden)
– bruge projektet som kandidat-opgave

Vi forventer, at:
– du er medicinstuderende på minimum 7. semester
– du kan afsætte 1 års fuldtidsarbejde til projektet
– du kan starte i løbet af foråret/sommeren 2014
Har projektet fanget din interesse?

Kontakt:
Læge Ulrik Winning Iepsen, Centre of Physical Activity Research, Rigshospitalet 7641, Tagensvej 20, 2100 København Ø. Email: ulrik_winning(snabel-a)hotmail.com eller tlf: 40 73 28 42

Forskningsår på Infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet

Viro-immunologisk Forskningsgruppe på Infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet arbejder med forskning inden for immunforsvarets rolle ved kroniske infektioner. Vi søger en stud.med. som interesserer sig for infektionsmedicin og immunologi til et projekt omhandlende hepatitis C og koagulation.

Forskningsåret løber over 12 måneder, hvor du tager del i det daglige arbejde i vores forskning, samt arbejder med dit selvstændige projekt.

Du vil blive uddannet i forskningsmetodologi, og der er mulighed for at skrive kandidatopgave og videnskabelig publikation. Forskningsåret er merit-givende med afsluttende eksamination og kan bruges som forberedelse til et eventuelt ph.d.-studium.

Løn og dækning af øvrige udgifter søger vi i fællesskab.

Ansøgningsfristen er fredag d. 11. april og motiveret ansøgning inklusiv CV og karakterudskrift sendes til

Julie Gaardbo, læge, ph.d.-studerende

Tlf: 26700627/email:juliegaardbo(snabel-a)hotmail.com

Kursus i præsentationsteknik

Her er muligheden for at forbedre dine evner i præsentation af forskningsprojekter.

PUFF kan med glæde introducere projektchef på videnskab.dk Peter Hyldgård, der til daglig står for at afholde kurser i troværdig og effektiv forskningsformidling for forskere

Tid og sted: 8. april kl. 16.15 – 19.30 i pavillonen lokale 42.0.07

Tilmelding sker på www.billetto.dk/kursusipraesentationsteknik

Kursusgebyr: 100 kr.

Der er 25 kursuspladser og der vil ikke være mulighed for refusion af kursusgebyret ugen op til kurset.