Børne-og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital søger forskningsinteresserede studentermedhjælpere til projekt vedrørende svær overvægt hos børn og unge 8-10 timer pr. uge

Børne-og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital søger forskningsinteresserede studentermedhjælpere til projekt vedrørende svær overvægt hos børn og unge 8-10 timer pr. uge
Børne- og ungeafdelingen har siden 2010 arbejdet med behandling af overvægt hos børn og unge. I samarbejde med børnenes og de unges familier fokuserer vi på at vægten står stille, mens barnet vokser eller et egentlig vægttab, samt på håndtering af overvægt. Indsatsen er tværfaglig mellem læge, sygeplejerske, diætist, pædagog og psykolog.
Der søges studentermedhjælpere, der skal varetage flere funktioner i relation til projektet, primært dataindtastning og indsamling af spørgeskema-data fra børn og unge i forbindelse med undersøgelse på hospitalet. Opgaven omfatter også samarbejde med de øvrige personalegrupper i projektet (læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, pædagog og psykolog). Der vil være mulighed for at indgå i forskning i relation til projektet, hvis det har din interesse.

Kvalifikationer:
Gerne erfaring med projektarbejde og dermed kendskab til forskning metodologi
Gerne studerende
Har erfaring og/eller lyst til at arbejde med børn- og unge med overvægt og deres familier
Kan arbejde selvstændigt
Har organisatorisk talent
Kan have mange bolde i luften
Kan samarbejde tværfagligt
Er fleksibel

Ansøgningen stiles til projektleder afdelingslæge Grete Teilmann, Børne-og unge afdelingen Nordsjællands Hospital, Dyrehavevej 29 3400 Hillerød, gerne via mail, grete.teilmann@regionh.dk senest d. 6/7-14
Løn: efter overenskomst
Samtalerne vil foregå efter aftale i uge 28 eller 32.

Eventuelle spørgsmål til stillingen eller projektbeskrivelsen for forskningsprojektet: henvendelse til projektleder Grete Teilmann, mail grete.teilmann@regionh.dk eller telefon 48494240

Studerende søges til ulønnet studenterforskning i neurokirurgi/neurologi

Går du og tænker på at stifte bekendtskab med forskning inden for neurologi/neurokirurgi og har du ledig tid i juni/juli, er her en mulighed for komme i gang.

På Neurokirurgisk Klinik, Rigshospitalet opereres et udvalg af primære hjernetumorer med vågne mapping operationer. For at vurderer hvilken effekt vågen mapping kirurgi har på gliompatienters funktionsevne og overlevelse af operationen, er et forskningsårsprojekt opstartet, designet som et retrospektivt kohorte studie.

Vi har i den forbindelse behov for assistance til udtrækning af data fra systemer som OPUS, EPM og LABKA og efterfølgende indtastning af disse data i en database.

Der søges derfor:

–          2 medicinstuderende der har lyst til at blive introduceret til forskning.

–          Der kan arbejde 2 x 37 timer i juni/juli som beskrevet ovenfor.

Vi kan tilbyde:

–          Oplæring i at hente data og indtaste disse.

–          Mulighed for efterfølgende at skrive sin egen artikel med udgangspunkt i projektet under supervision af den forskningsårsstuderende og en tilknyttet vejleder

–          I senere publikationer vedrørende dette projekt få sit navn under acknowledgement.

–          Evt. blive tilknyttet projektet fremadrettet og blive medforfatter på fremtidige artikler.

Der kan desværre ikke tilbydes løn for arbejdet, men der gives gerne supervision såfremt man ønsker at søge fonde.

Syntes du dette lyder interessant og/eller vil du gerne høre mere om arbejdet, så er du meget velkommen til at tage kontakt til:

Forskningsårsstuderende Kerstin Almdal

Mail: kerstin.almdal.01@regionh.dk

Mobil +4540639121

Forskningsår i Diagnostisk Enhed

Forskningsår i Diagnostisk Enhed,
Lunge- og infektionsmedicinsk afdeling, Nordsjællands Hospital/Hillerød

Diagnostisk Enhed ved Lunge- og infektionsmedicinsk afdeling, Nordsjællands Hospital/Hillerød søger en medicinstuderende, som interesserer sig for lungesygdomme, cancer eller almen praksis, til et prægraduat forskningsår.

Diagnostisk Enhed blev etableret i april 2012 som et nyt tilbud primært til patienter i almen praksis og deres praktiserende læger. Patienter med uspecifikke symptomer, som giver mistanke om alvorlig lidelse, herunder cancer, kan henvises til Diagnostisk Enhed, som sikrer et hurtigt udredningsforløb.

Ved Diagnostisk Enhed, Nordsjællands Hospital/Hillerød, er der nedsat en forskningsgruppe, bl.a. bestående af 2 ph.d.-studerende, som skal undersøge effekten af Diagnostisk Enhed.

Som prægraduat forskningsårsstuderende kan du være med til at beskrive patientpopulationen i Diagnostisk Enhed og undersøge sammenhænge mellem demografiske data, parakliniske data, objektive fund og cancer.
Du kan selv være med til at udforme projektbeskrivelsen og derved dirigere projektet i retning af netop dit interesseområde.

Vi tilbyder:
kandidatopgave
mulighed for publicering og 1. forfatterskab
klinisk forskning
en varieret hverdag i et spændende forskningsmiljø med ph.d.-studerende og prægraduate forskningsårsstuderende.

Ansættelsesperiode: 1. september 2014 eller snarest derefter

Løn: Kr. 10.000 pr. måned

Motiveret ansøgning og CV sendes senest 1. august 2014 til Anne Orholm Nielsen anne.orholm.nielsen.01@regionh.dk.
Ansøgningerne behandles løbende.

Ønsker du at høre nærmere om projektet og forskningsgruppen er du velkommen til at tage kontakt via mail.

Referater og vedtægter

Panums UngdomsForsker Forening (PUFF)

 

Målsætninger for PUFF

Foreningens Formål

–       Er at motivere til og forbedre vilkårerne for den sundshedsvidenskabelige studenterforskning og videreudvikle studenterforskerens faglige kompetencer.

 

Vedtægter for Panums UngdomsForsker Forening

§ 1. Navn, formål og hjemsted

Panums UngdomsForsker Forening er en videnskabelig aktivitet med hjemsted på:

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet

Blegdamsvej 3

2200 København N

Mails:

Kontakt: kontakt@puffnet.dk

Bestyrelse og aktive: bestyrelse@puffnet.dk

Medlemmer: medlemmer@puffnet.dk

Indmeldelse: indmeldelse@puffnet.dk

Aktivitetens formål er at fremme den sundhedsvidenskabelige studenterforskning samt øge studenterforskerens kompetencer gennem seminarer, symposier og forskningsrelateret undervisning.

§ 2. Medlemsforhold

Stk. 1 Optagelse

Alle med interesse for sundhedsvidenskabelig forskning, herunder postgraduate personer, med interesse i at støtte studenterforskning.

Optagelse sker ved at sende en mail til indmeldelse@puffnet.dk. Herefter sendes indstrukser om indbetaling og endelig tilmelding sker, når kontingentet er registreret på PUFFs kontro. Det årlige kontingent er fastsat til 50 kr.

Stk. 2 Æresmedlemmer

Æresmedlemmer kan udnævnes af bestyrelsen. Æresmedlemskab tildeles på selskabets årlige generalforsamling. Æresmedlemmer er varigt medlem af selskabet og har ret til at deltage i generalforsamlingen og andre medlemsmøder.

Stk. 3
Udmeldelse

Udmeldelse finder sted ved at kontakte foreningen på kontakt@puffnet.dk eller ved at undlade at betale kontingent næstkommende år.

Stk. 4 Kontingentet

Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår, der strækker sig fra 1. januar til 31. december, af generalforsamlingen og indbetales senest 15. marts.

Stk. 5 Medlemsrettigheder og -pligter

Medlemmerne er forpligtede til at overholde foreningens love og leve op til dens formålsbestemmelse og til at sikre foreningens eksistens ved løbende at hverve nye personer til bestyrelsesarbejdet, herunder bestyrelsesformand, -næstformand og kasserer.

§ 3. Bestyrelsen

Stk. 1 Opgave og valg

Bestyrelsen sammensættes af en formand samt op til 19 medlemmer (en næstformand, en kasserer, en sekretær og op til 15 menige medlemmer) som vælges på generalforsamlingen. Formandsposten skal som hovedregel varetages af et medlem som er immatrikuleret ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Købehavns Universitet og som har deltaget eller deltager i medicinsk forskning. Bestyrelsen konstitueres ved det førstkommende bestyrelsesmøde.

Genvalg kan finde sted. Afgår et bestyrelsesmedlem i utide, foretages suppleringsvalg først på næstkommende generalforsamling, medmindre bestyrelsen dermed bliver mindre end fem medlemmer, i hvilket tilfælde bestyrelsen er berettiget til at supplere sig selv. Bestyrelsen varetager foreningens tarv udadtil og indadtil.

Stk. 2 Bestyrelsesarbejdet

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde afholdes mindst fire gange årligt. Indkaldelse finder sted skriftligt ved bestyrelsesformanden med angivelse af dagsorden. Over bestyrelsesmøderne føres beslutningsreferat, som rundsendes på mail til bestyrelsesmedlemmerne og godkendes af formanden efter 14 dage, hvis der ikke foreligger indvendinger. Bestyrelsen træffer beslutninger ved simpelt flertal, men er kun beslutningsdygtig, når fem bestyrelsesmedlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 3 Foreningsudvalg

Bestyrelsen kan af sin midte nedsætte et forretningsudvalg til at handle på bestyrelsens vegne i mindre sager. Forretningsudvalgets dispositioner skal forelægges førstkommende bestyrelsesmøde til godkendelse.

§ 4. Generalforsamlingen

Stk. 1
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen

Stk. 2 Tidspunkt og indkaldelse

Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i tiden 1. februar til 15. maj. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal indkaldes, når mindst en femtedel af foreningens medlemmer fremsætter krav herom med angivelse af grund. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted med tre ugers varsel ved særskilt skrivelse til de enkelte medlemmer.

Stk. 3 Mødeberettigede

Mødeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer af foreningen, der ved tilmelding til foreningen senest fem hverdage inden generalforsamlingen tilmelder sig denne.

Stk. 4 Stemmeberettigede

Stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer.

Stk. 5 Gennemførselen

Forhandlingerne på generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen. På ordinær generalforsamling aflægger bestyrelsen beretning om foreningens virksomhed.

Endvidere fremlægges regnskabet for det forløbne regnskabsår til godkendelse, ligesom der vælges en bestyrelse.

Forslag fra medlemmer, der ønskes fremsat til afstemning uden for den udsendte dagsorden, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen og skal af bestyrelsen udsendes til medlemmerne syv dage inden samme. Der kan kun træffes beslutning om forhold, der er optaget på dagsordenen, eller som er indkommet som anført, medmindre samtlige stemmeberettigede er til stede og tiltræder.

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt flertal, medmindre andet følger af nærværende vedtægter.

Hvert medlem har én stemme. Afstemninger skal finde sted skriftligt, såfremt blot én af de tilstedeværende ønsker det.

Der kan stemmes ved fuldmagt, dog således at fuldmagt kun kan gives til et andet medlem, og således at hvert fremmødt medlem kun kan medbringe én fuldmagt.

§ 5. Regnskab

Foreningens regnskabs- og kontingentår følger foreningsåret. Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af to revisorer, hvoraf mindst én skal være valgt blandt medlemmerne uden for bestyrelsen. De af generalforsamlingen valgte revisorer kan til enhver tid forlange indsyn i foreningens regnskabsbilag og kassebeholdning og skal gøre bestyrelsen opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder i så henseende. Kassereren indkasserer foreningens indtægter og betaler de af bestyrelsen godkendte regninger. Han fører kassebog over samtlige indtægter og udgifter i en sådan form, at foreningens øjeblikkelige økonomiske stilling altid kan aflæses heri, og udarbejder foreningens årsregnskab.

§ 6. Tegning og hæftelse

Foreningen forpligtes udadtil ved formandens og et bestyrelsesmedlems underskrift.

Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de på foreningen hvilende forpligtelser.

§ 7. Vedtægtsændringer

Til ændring af nærværende vedtægt, herunder fusion med andre foreninger, kræves vedtagelse på en generalforsamling med et antal stemmer svarende til to tredjedele af de tilstedeværende medlemmer.

§ 8. Opløsning

Til foreningens opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling med to tredjedeles majoritet blandt samtlige medlemmer. Opnås denne majoritet ikke, er bestyrelsen berettiget til at indkalde en ny generalforsamling, på hvilken opløsningen kan vedtages med to tredjedeles majoritet blandt de fremmødte medlemmer. Ved foreningens opløsning forholdes med foreningens formue som følger: Den opnåede formue skænkes til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet, Blegdamsvej 3, 2200 København N og må kun benyttes i relation til studenterforskning.

§ 9. Voldgift

Stridigheder om anvendelse af denne vedtægt afgøres ved voldgift. Voldgiftsretten skal bestå af to voldgiftsmænd, hvoraf hver af stridens parter vælger én, samt én opmand valgt i fællesskab af stridens parter. Skulle voldgiftsmændene ikke kunne enes om valget af opmand, udpeges han af dommeren i den retskreds, hvori foreningen ligger. I øvrigt henvises til lov nr. 181 af 24. maj 1972 om voldgift.

1-2 Forskningsårs-studerende til studie om hjernekræft

Vi søger 1-2 forskningsårs-studerende til at bistå med projekt om hjernekræft og psykosociale forhold.
Studiet er et samarbejdsprojekt mellem Kræftens Bekæmpelse, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet og Neurologisk afd., Nordsjællands Hospital, Hillerød.
Projektet omhandler hjernekræft og psykosociale indsatsområder. Patienter med hjernekræft har en meget kompleks symptombyrde med svære psykosociale følger for både patienter og pårørende.
Studiet tager udgangspunkt i Dansk Neuroonkologisk Register (DNOR) og suppleres med en enquete om psykosociale problemer, som de opleves specielt af de pårørende.
Vi tilbyder et spændende forskningsmiljø, vejledning, mulighed for at erhverve forskningserfaring, for at skrive kandidatopgave og videnskabelige publikationer. Opgaven er i samarbejde med undertegnede at forestå ovenstående projekt og evt. supplerende et valideringsstudie af en klinisk database om hjernekræft.
Vi søger studerende, som er på kandidatdelen af studiet (gerne bestået 10. semester), som har lyst til forskning, og som er engagerede, åbne, fleksible og i stand til at arbejde selvstændigt.

Ansættelsesperiode: 1. september 2014 – 31. august 2015.
Løn udgør 10.000 kr./md.
Ansøgningsfrist: 24. juni 2014.
Ansøgning og CV sendes til Christoffer Johansen, professor, e-mail: christof@cancer.dk
og Birthe Krogh Rasmussen, overlæge, dr.med., e-mail: Birthe.Krogh.Rasmussen@regionh.dk
Hvis du har behov for yderligere information er du velkommen til at kontakte os.

Lønnet Kardiologisk forskningsår: Noget for dig?

 

Forskningsinteresseret stud. med. søges til et fuldt finansieret prægraduat forskningsår på Hjerte-CT enheden, Hjertecenteret, Rigshospitalet. Start 1. august eller 1. september 2014.

Som forskningsårsstuderende vil du blive involveret i projektet CATCH-2 (Cardiac CT in the treatment of acute chest pain-2), som er et klinisk forsøg omhandlende patienter indlagt på tre forskellige hospitaler, og hvor Hjerte-CT´s rolle i den videre udredning undersøges. Du vil skulle varetage inklusion af patienter til projektet, booking af undersøgelser, dataindsamling mm. Herudover vil du blive tildelt dit eget forskningsprojekt, som dels kan bruges som specialeopgave og dels kan medføre en publikation i et tidsskrift.

Hvem kan søge?
Du skal helst have afsluttet 8. semester.
Du skal være åben og god til at kommunikere med patienter
Du skal være engageret, interesseret i forskning og god til at samarbejde.

Hvad tilbyder vi?
Klinisk erfaring indenfor kardiologi.
Oplæring i generelle forskningsprincipper.
Tæt samarbejde i engageret forskningsteam.
Selvstændigt projekt.
Aflønning med 10.000 kr. pr. måned.
Og meget mere!

Hvis dette er noget for dig så send en mail med en motiveret ansøgning, samt CV.
Har du uddybende spørgsmål er du også velkommen til at ringe eller skrive.
Til:
Læge
Mathias Sørgaard
Mail: mathiassoergaard@hotmail.com
Tlf. 29 60 82 72

Ansøgningsfrist 16. juni 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prægraduat forskningsår i pædiatri

Er du interesseret i pædiatri?

Vi kan nu tilbyde et år som forskningsårsstuderende på Dansk BørneAstma Center (DBAC) ved Gentofte hospital.

Omdrejningspunktet på DBAC er COPSAC – Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood – fødselskohortestudie, hvor vi følger ca. 1.100 gravide kvinder og deres børn; se www.bornogastma.dk og www.copsac.com.

Et prægraduat forskningsår er en uddannelse i sundhedsvidenskabelig forskning for medicinstuderende. Forskningsåret indebærer et års orlov fra studiet, hvor du tager del i det daglige arbejde i vores forskningsklinik, samt arbejder med et selvstændigt projekt. Du vil blive uddannet i klinisk forskning med børn, gennemføre meritgivende forskningsår, skrive kandidatopgave samt få anledning til at deltage i videnskabelig publikation og mulighed for at forberede eget PhD studium. Du vil undervejs indgå i et energisk og kreativt klinisk forskningsteam, der består af PhD- og forskningsårsstuderende forskningsassistenter og datamanagers, statistikere, IT-support og administratorer samt vores professor. Dine arbejdsopgaver omfatter deltagelse i det kliniske arbejde med vores børnekohorte foruden din egen forskning.

Lønnen er 10.000 kr./mdr.

Tiltrædelse 1. august 2014.

Der er rig mulighed for selv at tilrettelægge dit projekt i samråd med professor Hans Bisgaard. Et muligt projekt omhandler, hvilke effekter tidlig indsat inhalationssteroidbehandling til astmasymptomer kan betyde for barnets senere lungefunktion og vækst.

Kontakt:
job@dbac.dk
Ansøgningsfrist er d. 15. juni 2014, men vi ser på ansøgningerne løbende.