Forskningsår med allergiforskning

Lundbeckfonden udbyder i samarbejde med Dansk Selskab for Allergologi 5 stipendier til brug for et forskningsår for stud. med. ved et af de danske universiteters medicinske fakulteter.

Stipendiet omfatter 12 måneders løn a 10.000 kr. Desuden vil der være mulighed for at få dækket projektudgifter på op til 20.000 kr. efter ansøgning med dokumenterede udgifter.

Ansøgningen skal indeholde ansøgningsskema med budget, vejleders CV (1 A4 side), studentens cv (1/2 A4 side) og projektbeskrivelse (max 5 A4 sider 12 pitch, 11⁄2 linjeafstand, inklusiv figurer og tabeller og eksklusiv referencer). Projektbeskrivelsen skal indeholde oplysninger om projektets baggrund, formål, hypoteser, datamateriale, metoder, organisation og tidsplan.

Krav til ansøgningen

Forskningsprojektets hovedtema skal være forskning i en allergi-relateret sygdom. Både epidemiologiske, kliniske og prækliniske projekter kan komme i betragtning.

Stipendiet kan ansøges af projektets hovedvejleder. Hovedvejlederen skal have en akademisk tilknytning til et af de fire medicinske fakulteter i Danmark og opfylde fakulteternes kriterier som hovedvejleder for forskningsårsstuderende.

Første ansøgningsfrist er 15. januar 2015, mens der forventes den næste ansøgningsfrister 1. april 2015. Der kan forventes svar i slutningen af januar 2015.

Ansøgningen sendes til Professor Lars K. Poulsen, lkpallgy@mail.dk

Center for Perioperativ Optimering søger 2-3 scholarstipendiater til start d. 1.februar 2015

Hver skolarstipendiat vil få ansvaret for sit eget projekt i ansættelsesperioden og forventes at kunne arbejde såvel selvstændigt som i tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, involverede læger og patienter. Arbejdsopgaverne vil være varierede og vil bl.a. inkludere anmeldelse, godkendelse, opstart, koordinering og sammenskrivning af projekterne. Du vil, uanset projekt, arbejde tæt sammen med andre forskere i Center for Perioperativ Optimering (CPO).

Projekterne indgår i en større strategisk satsning omhandlende ”Personalized treatment of patients with hernia disease”, der sigter mod individualiseret behandling af herniesygdom via øget kendskab til biologi, genetik, risikofaktorer, nye kirurgiske behandlingstiltag og produktafprøvninger. Der vil indgå eksperimentelle studier, kliniske studier og registerstudier i projektserien, og der vil i løbet af 2015- 2016 være ca. 10 personer tilknyttet projekterne alene i CPO.

Vi forventer at ansøgeren:

  • –  Har et udpræget personligt drive og gode samarbejdsevner
  • –  Er struktureret, dedikeret og flittig
  • –  Er villig til at deltage i CPO’s sociale og faglige aktiviteter
  • –  Er medicinstuderende på kandidatdelen
  • –  Er med til at søge fondsmidler

    Vi tilbyder:

  • –  Deltagelse i artikelskrivningskurser
  • –  Deltagelse i 3 skrive-retreats i løbet af ansættelsen
  • –  Garanteret løn i form af 10.000 kr. månedligt
  • –  12 måneders ansættelse i en dynamisk og progressiv forskergruppe

    Om CPO:

    Center for Perioperativ Optimering (http://www.herlevhospital.dk/cpodenmark) er en progressiv og ambitiøs forskningsenhed tilknyttet Gastroenheden, Herlev Hospital. Vi værdsætter et højt tempo og gode relationer til andre kirurgiske afdelinger i Danmark og i Sverige via SSORG-netværket (www.ssorg.net). I CPO værdsætter vi et socialt, hyggeligt og dynamisk forskningsmiljø. Som forskningsansat i CPO er man underlagt et krav om videnskabelig produktion, og det forventes at alle forskningsansatte skriver minimum 3 selvstændige artikler årligt med vejledning og backup fra seniore ansatte. Forskningsområderne spænder vidt og omfatter kvalitativ og kvantitativ klinisk forskning, registerforskning, basal forskning og translationel forskning.

    Ansøgning:

    Ansøgning (1 A4 side) og kort CV (1 A4 side) sendes til jakobburcharth@gmail.com inden d. 5/12 -2014. Herefter foretages samtaler med kvalificerede ansøgere eftermiddage i uge 50 efter aftale.

    Yderligere information:

    Jakob Burcharth, læge, PhD (jakobburcharth@gmail.com, tlf: 26 27 26 62) Hans-Christian Pommergaard, læge, PhD (hcpommergaard@gmail.com) Jacob Rosenberg, professor, dr.med. (Jacob.rosenberg@regionh.dk)

Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital, søger klinisk assistent til Ph.d. studium

Klinisk assistent (cand.med.) søges til udførelse af 3-årigt ph.d. studium med særligt fokus på neurovaskulære sygdomme, herunder bl.a. migræne, ved hjælp af avanceret 7-Tesla MR-skanninger. Stillingen besættes pr. 1. februar 2015.

 

Den primære arbejdsplads vil være Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital, i tæt samarbejde med MR-afdelingerne på Glostrup Hospital samt Hvidovre Hospital.

 

Projektet vil bl.a. undersøge vaskulære smertemekanismer samt identificere biomarkører for migræne. Projektet vil også indebære udvikling af nye og avancerede MR-metoder til undersøgelse af hjernens metabolisme og blodkar hos migrænepatienter samt videreudvikling af en ny metode til at detektere neurogen inflammation omkring blodkar i samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere. Derudover vil der være et tæt samarbejde med neuroradiologer, neurokirurger og klinisk nuklearmedicin adeling.

 

Det er derfor stor fordel, at ansøgeren ud over interesse for neurologi, neurovaskulære sygdomme og smerter, er fleksibel i forhold til vekslende arbejdstider, har erfaring med tidligere forskning samt gode færdigheder i mundtlig og skriftlig engelsk.

 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for læger ansat ved regionen. Det forventes, at ansatte søger stipendie til ph.d.-studie fra Københavns Universitet og derefter accepterer at overgå til dennes fælles aftale for løn til ph.d.-studerende, der følger overenskomsten for akademikere ansat ved staten.

 

Ansøgning fremsendes senest d. 30. november 2014 til Professor Messoud Ashina, ph.d., dr.med., Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital (E-mail: ashina@dadlnet.dk) hvorfra der også kan indhentes yderligere oplysninger.

 

Søges forskningsårsstuderende til projekt: Kostens betydning for lave blodsukre efter operation for gastric bypass

Glukose og insulinrespons undersøges efter måltider med forskellig sammensætning.
Projektet kan bruges som bachelor- kandidatopgave eller prægraduat forskningsår.
Varighed 1 år
Start 1-1 eller 1-2 2015.
Der søges forskerløn 10.000 kr pr måned.
Henvendelse overlæge dr.med. Thure Krarup, Med endokrinologisk afd. Bispebjerg Hospital, Tlf 20116061

Lønnet Kardiologisk forskningsår: Noget for dig?

Forskningsinteresseret stud. med. søges til


et fuldt finansieret prægraduat forskningsår på Hjerte-CT enheden, Hjertecenteret, Rigshospitalet. Start 1. febuar eller efter nærmere aftale.

 

Som forskningsårsstuderende vil du blive involveret i Herlev-Østerbro undersøgelsen, som er et klinisk studie, hvor hjertet hos raske forsøgspersoner undersøges med hjerte-CT. Du vil indgå i forberedelsen og skanningen af disse forsøgspersoner. Herudover vil du blive tildelt dit eget forskningsprojekt, som dels kan bruges som specialeopgave og dels kan medføre en publikation i et tidsskrift.

 

Hvem kan søge?

  • Du skal helst have afsluttet 8. semester.
  • Du skal være åben og god til at kommunikere med patienter
  • Du skal være engageret, interesseret i forskning og god til at samarbejde.

 

Hvad tilbyder vi?

  • Klinisk erfaring indenfor kardiologi.
  • Oplæring i generelle forskningsprincipper.
  • Tæt samarbejde i engageret forskningsteam.
  • Selvstændigt projekt.
  • Aflønning med 10.000 kr. pr. måned.

Og meget mere!

 

Hvis dette er noget for dig så send en mail med en motiveret ansøgning, samt CV.

Har du uddybende spørgsmål er du også velkommen til at ringe eller skrive.

Til:

Læge

Mathias Sørgaard

Mail: mathiassoergaard@hotmail.com

Tlf. 29 60 82 72

 

Ansøgningsfrist: 6/12-14, samtaler vil blive afholdt i følgende uge