Månedsmøde om litteratursøgning

Månedsmøde om litteratursøgning

Tirsdag den 3. marts inviterer PUFF til månedsmøde, hvor vi holder et minikursus i litteratursøgning.

Forskningsbibliotekar Jette Meelby vil give gode tips til, hvordan du bygger en god søgning op.

Udgangspunktet vil ligge i PubMed, men selvom man er rutineret i Pubmed, vil der også være gode tips og ideer at tage med sig. 

Hvornår: Tirsdag d. 3. marts kl. 1715-19 i

Hvor: miniauditorium 29.01.30

Alle er velkomne

Forskning i hjernens funktion og metabolisme vha. avancerede 7-Tesla MR-skanninger.

Vi søger en engageret cand.med., gerne nyuddannet, som er interesseret i forskning og eventuelt i en speciallægeuddannelse i neurologi, neurokirurgi eller radiologi. Tiltrædelse pr. 1. august 2015 eller efter nærmere aftale.

Ph.D.projektet vil fokusere på undersøgelse af cerebrale patofysiologiske mekanismer ved migræne vha. avancerede 7-tesla MR-skanninger. Der undersøges aspekter af hjernens funktion og metabolisme, der formodes at have afgørende betydning for migræne.

Forskergruppen har et unikt og velfungerende setup for denne type forsøg og har de seneste år publiceret resultater i højt rangerede tidsskrifter.

Dansk Hovedpinecenter er internationalt førende i klinisk hovedpineforskning, hvilket indebærer store muligheder for at præsentere resultater ved nationale og internationale konferencer hvert år.
Forskergruppen består aktuelt af 14 forskere, herunder 1 professor, 4 seniorforskere, 4 kliniske assistenter (ph.d. studerende), 3 forskningsassistenter (medicinstuderende) og 2 forsknings bioanalytikere. Forskergruppen har et tæt samarbejde med radiologisk afdeling samt internationalt samarbejdspartnere i Basel (Schweiz), Leiden (Holland), Harvard og Stanford (USA). Der er således også mulighed for kortere ophold hos vores internationale samarbejdspartnere.

Stillingen er vagtfri og arbejdsugen kan delvist tilrettelægges efter individuelle behov. Det vil dog være en stor fordel at ansøgeren er fleksibel i forhold til vekslende arbejdstider.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger. Vi sikrer finansiering til projektet, men det forventes, at den ansatte søger Ph.D. stipendiat ved f.eks. Københavns Universitet og derefter accepterer at overgå til Universitets gældende overenskomst for Ph.D.-studerende.

Yderligere orientering ved professor Messoud Ashina, tlf.: 2625 2395.

Du kan søge stillingen ved at sende en ansøgning vedlagt CV direkte til professor Messoud Ashina, Ph.D., dr.med., Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital, E-mail: ashina@dadlnet.dk.
Ansøgningen skal være os i hænde senest tirsdag den 1. april 2015.

Tilbud om simulations-baseret oplæring i Obstetrisk ultralyd

Vi vil på Juliane Marie Centret på Rigshospitalet gerne invitere dig til at indgå i et randomiseret forsøg, der har til formål at afdække effekten af 2 forskellige måder at blive oplært i ultralydsskanning på. Den simulations-baserede oplæring består à 3,5 times obstetrisk ultralydstræning på simulator. 7-10 dage efter simulatortræningen skal du lave en tilsvarende ultralydsskanning på en patient, der kommer til skanning i 22.-32. graviditetsuge. Her skal du måle hoved- og maveomfang og lårbenslængde. Disse tre mål bruges til at beregne en estimeret foster vægt.

Før du skanner patienten, vil du se en film på 10 minutter som vil vise de tre opmålinger, og placeringen af knapperne på Ultralydsapparatet. Mens du scanner vil du blive observeret af en jordemor/sygeplejerske, som vil tage noter af din scanningspræstation. De fundne mål og vægtestimatet vil blive sammenlignet med mål og fostervægt estimeret af jordemoren/sygeplejersken. Alle data forbliver fuldt anonymiserede og anvendes kun til forskningsformål.

Oplæringen fokuserer på obstetrisk ultralyd, men du vil også lære at betjene et ultralydsapparat samt at foretage billedoptimering. Medicinstuderende med generel interesse for ultralyd vil derfor kunne have gavn af oplæringen såvel som studerende med interesse indenfor gynækologi og obstetrik. I alt kommer deltagelsen til at strække sig over én dag (ca. 4 timer) med træning på simulatoren samt ca. 1 time til patientskanning om fredagen ugen efter.

Datoerne til træningen aftales individuelt, mens patient-tiderne vil blive fordelt. Man SKAL derfor kunne komme og skanne en patient den efterfølgende fredag mellem kl. 8 og 14! Der vil blive tildelt kursusbevis for deltagelse og test af kursuslederen (Læge PhD Martin G. Tolsgaard, Ekstern lektor, CEKU).

Periode: D. 16/2 – 12/6-2015. Første patientskanningsdag er fredag d. 27/2, den sidste d. 12/6-15.

Aflønning: Efter tilvækstskanningen tildeles kursusbevis for gennemført oplæring.

Inklusionskriterier:

  •   Medicinstuderende på 5. eller 6. år
  •   Mulighed for at deltage én hverdag, ca. 4 timer (Simulatortræning)
  •   Mulighed for at deltage den følgende fredag formiddag (Tilvækstskanning på patient)

    Deltagelse forudsætter at man ikke tidligere har deltaget i simulations-baseret oplæring i ultralyd, og at man ikke har praktisk ultralydserfaring med abdominal eller obstretrisk ultralyd (udover hvad der måtte modtages i forbindelse med undervisning). Inklusionen foregår efter først til mølle princippet.

    Mvh

    Liv Dyre, bach.med. Scholarstipendiat Juliane Marie Centret Rigshospitalet liv.dyre@regionh.dk

    Martin G. Tolsgaard, Læge, PhD
    Ekstern lektor og postdoc
    Center for Klinisk Uddannelse og Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Giv dig selv et PUFF og kom til generalforsamling den 9. marts!

Aldrig før har der været så meget fokus på studenterforskning. Så hvis du er en af dem, der synes forskning er fedt, så har du nu muligheden for at dele ud af din begejstring.

PUFF holder generalforsamling og her kan du stille op til bestyrelsen.

Som medlem af PUFF’s bestyrelse får du rig mulighed for at give dine erfaringer videre, afholde spændende kurser, møde ligesindede og ikke mindst udbygge din ”medicinske ekspert” med en ”kommunikator”, ”samarbejder”, ”organisator” og ikke mindst ”akademiker”.

Interesseret? Så kig nærmere på PUFFnet.dk, hvor du også finder tips og gode råd i forbindelse med opstart af et forskningsprojekt.

Tid og sted: Mandag den 9. marts kl. 16.30 i lok. 42.0.01 på Panuminstituttet. Hvis du har forslag til vedtægtsændringer eller andre punkter til dagsordenen, skal jeg have dem senest d. 23. februar.

Vi glæder os meget til at se dig!

De bedste hilsner fra PUFF

Invitation: PhD Day 2015

Dear PhD student or research year student, 

 

The Graduate School of Health and Medical Sciences has the pleasure of inviting you to participate in the PhD Day 2015 at the Faculty of Health and Medical Sciences.

 

When: 21 May 2015

Where: The Panum Institute, in the corridors and in the Lundsgaard Lecture Hall

 

The PhD Day is an annual event for all PhD and Research Year students at the Faculty. The day consists of a poster walk, a series of oral presentations, a key note speech and prizes for the best presentations.

 

Why participate?

 

 

Last year more than 300 PhD students across all major health and medical disciplines joined the event. Have a look at this photo gallery to get an impression of the day.

 

Participation is free and includes lunch and refreshments.

 

Submit an abstract
All PhD and research year students, who submit an abstract, will be invited to present their project on a poster. Furthermore, eight of the submitted abstracts from third year PhD students will be selected for oral presentations in the lecture hall.

 

Deadline for submission of your abstract is 9 March 2015.

 

You will find more information and the abstract submission link on the Graduate School’s website.

 

We look forward to receiving your abstract.

 

Best regards,

Birthe Høgh

Professor, Vice-Dean for Research

Faculty of Health and Medical Sciences

Nils Billestrup

Professor, Head of the Graduate School of Health and Medical Sciences

 

Graduate School of Health and Medical Sciences

Faculty of Health and Medical Sciences
University of Copenhagen

Blegdamsvej 3B
Office 33.4.83

DK-2200 Copenhagen N

Denmark

 

Phone +45 35 32 65 70

phdschool@sund.ku.dk

healthsciences.ku.dk/phd

 

 

 

 

MØDE TIRSDAG D. 10 FEBRUAR RYKKET FRA HADERUP TIL TEILUM AUDITORIUM A

Kære medlemmer,

Tirsdag d. 10. februar holder PUFF månedsmøde i samarbejde med studievejledningen.

Vi vil først fortælle generelt om, hvad forskningsåret er og give nogle gode råd til, hvordan man kommer i gang.

Derefter fortæller Jacob Sander Bojsen fra studievejledningen om de nyeste opdateringer i forhold til fremdriftsreformen og forskning.

Det hele foregår tirsdag d. 10. februar kl. 16.15-18.00 i Teilum Aud. A, Panum.

Vi glæder os til at se jer!
Mange hilsner PUFF