Børne- og ungdomspsykiatrisk Center/RHP søger medicinstuderende til forskningsår

Vi søger en engageret medicinstuderende, som er interesseret i at prøve kræfter med et klinisk projekt i et forskningsår. Vi ønsker at undersøge unge med anoreksi og unge, som har haft anoreksi, med hensyn til social kognition og perfektionisme/neuroimaging. Projektet er i rammen af et forskningsår og foregår i samarbejde med DRCMR (Danish Research Center for Magnetic Research Center) på Hvidovre Hospital.

Forskningsårsprojekt er del af et større ph.d.-projekt. Arbejdet består i rekruttering og undersøgelse af unge med anoreksi i samarbejde med en ph.d.-studerende, både kliniske aspekter og neuroimaging.

Du skal have interesse for børne- og ungdomspsykiatri og forskning og skal kunne arbejde både selvstændigt og som en del af en større gruppe.
Målet er, at du bliver kendt med klinisk forskning i faget, og at du bliver en del af en aktiv forskningsgruppe ledet af Professor, overlæge Kerstin Plessen.

Vi ønsker at ansætte en studerende snarest muligt, gerne 1.8.2015 og i 12 mdr. (Løn: 10.000 kr./md).

Ansøgningsfrist: 20. juni 2015. Ansøgningerne behandles løbende.
Ansøgning og CV sendes til Tine Pedersen, ph.d.-studerende på tine.pedersen@regionh.dk og tlf. 38 64 11 48 / 38 64 11 81.

Hvis du ønsker at vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte os på ovenstående.

Forskningsår på Neurologisk klinik, Rigshospitalet, Glostrup

Har du lyst til at forske og samtidig blive bedre til neurologi?

Enhed for klinisk apopleksiforskning søger forskningsårsstuderende til projekt omkring følgesygdomme ved apopleksi. Følgesygdomme rammer ca. 50% og er associeret til øget mortalitet og dårligere outcome. Det er dog uvist hvilke patienter der rammes og hvilken sammenhæng der er imellem de enkelte følgesygdomme. Det kan du være med til at undersøge nærmere

Dit forskningsårsprojekt bliver en del af et større ph.d. projekt. Arbejdet består i rekruttering og undersøgelse af apopleksipatienter i samarbejde med en ph.d. studerende læge.

Vi søger en studerende der
 Har bestået 8. semester og gerne 10.
 Har interesse for neurologi og forskning
 Er engageret og har gåpåmod i forhold til nye opgaver
 Kan arbejde både selvstændigt og som en del af en større gruppe

Vi kan tilbyde
 Mulighed for at stifte bekendtskab med klinisk forskning
 Mulighed for at være med til at designe dit eget projekt i projektet
 Mulighed for at skrive kandidatopgave og evt. en videnskabelig artikel
 At du bliver en del af en aktiv forskningsgruppe ledet af klinisk forskningslektor, overlæge, dr.med. Helle Klingenberg Iversen.

Ansættelsesperiode: snarest muligt, efter aftale.
Løn: 10.000 kr./md. Vi vil i fællesskab søge midler.
Ansøgningsfrist: 1. juli 2015. Ansøgningerne behandles løbende.

Ansøgning og CV sendes til Sofie Amalie Simonsen, Læge, ph.d. studerende på sofie.a.s@gmail.com., tlf. 22485539.
Har du lyst til at høre mere om projektet inden du søger er du også velkommen til at kontakte ovenstående.

Medicinstuderende søges som timelønnet assistent til et klinisk randomiseret nordisk multicenter studie indenfor gastroenterologien.

Vi søger en medicinstuderende med interesse for klinisk forskning og medicinsk gastroenterologi til et klinisk forskningsprojekt på Gastroenheden, Herlev Hospital.

Om studiet: Studiet STOP IT (Discontinuation of infliximab therapy in patients with Crohn’s disease during sustained complete remission) har til formål at undersøge om infliximab kan seponeres sikkert hos patienter med Crohns sygdom i vedvarende komplet remission. Det er et prospektivt, dobbelt-blindet, randomiseret, placebokontrolleret, multi-center studie med 14 nordiske gastroenterologiske afdelinger. Patienter med Crohns sygdom i infliximab behandling randomiseres til enten at fortsætte infliximab behandling eller til at modtage placebo og følges herefter i et år.

Som studerende kommer du til at være en del af en forskningsgruppe, der længe har arbejdet med optimering af behandling med biologiske lægemidler, hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom. Gruppen består af læger fra Gastroenheden, 1 ph.d.-studerende, 1 post doc og for nuværende 2 kandidatspeciale- / forskningsårs-studerende.

Stillingen:
 Dine arbejdsopgaver vil være følgende: Klargøring af case report forms og andet materiale til centrene, inklusion af patienter til projektet samt samtale med projektpatienter, indsamling af scoringsskemaer ved koloskopier, hjælpe til ved monitoreringsbesøg og ved investigator møder, samt registrering af patientdata i projektets database. Du vil blive oplært i Good Clinical Practice (GCP) og få erfaring i klinisk forskning. Arbejdstiden er fleksibel (8-12 timer/uge), men skal dog primært ligges indenfor hverdage mellem kl. 8.00- 16.00. F.eks. 1 hverdag om ugen (8 timer) og de øvrige timer spredt ud. Løn: Timelønnet efter overenskomst.

Vi søger en medicinstuderende

• som har bestået 8. semester
.

• som har interesse for medicinsk gastroenterologi og klinisk forskning.

• som er selvstændig og ansvarlig.

• som er struktureret.

• det er en fordel hvis du kan svensk, finsk eller færøsk.

Der prioriteres studerende, som har mulighed for at starte hurtigt..

Kortfattet motiveret ansøgning og CV bedes sendt til:
 Læge, PhD-studerende, Sine Buhl 
Email: sine_buhl@hotmail.com 
Tlf: 51201207.

Ansøgningsfrist: 5. juni 2015.

Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik søger scholar-stipendiat til start snarest muligt

CTX

I forbindelse med forsættelsen af et eksisterende projekt, søger ECV (esophagus-Cardia-ventrikel) forsker gruppen hermed en medicinstuderende på 4. – 5. semester på kandidatdelen, som kunne tænke sig at blive introduceret til klinisk forskning. Som skolarstipendiat vil man få ansvaret for sit eget projekt i ansættelsesperioden og forventes at kunne arbejde såvel selvstændigt som i tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Arbejdsopgaverne vil være varierede og vil bl.a. inkludere anmeldelse, godkendelse, opstart, koordinering og sammenskrivning af projekterne. Du vil, uanset projekt, arbejde tæt sammen med andre forskere i Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik.

Projektet vil være kliniske forskning, og omhandler optimering af kirurgiske patienter og de patofysiologiske mekanismer som udspiller sig i forbindelse med større åben cancer kirurgi i den øvre gastroenterologi. Projekterne er planlagt i detaljer, godkendt og er opstartet, men der vil være en grad af medindflydelse på arbejdsproces og egne arbejdsopgaver. Desuden vil der, såfremt forskningsåret forløber hensigtsmæssigt og tilfredsstillende, være potentiale for at forsætte som ph.d. studerende idet projektet har et længere tidsmæssigt perspektiv. Man vil få tilknyttet vejleder under ansættelsen, der vil sikre at projekterne udvikler sig hensigtsmæssigt, og kan hjælpe og assistere med problemer, der måtte opstå undervejs.

 

Vi forventer at ansøgeren:

–          Har et udpræget personligt drive og gode samarbejdsevner

–          Er struktureret, dedikeret og flittig

–          Er villig til at deltage i sociale og faglige aktiviteter i forskningsenheden

–          Er medicinstuderende på 4. – 5. semester på kandidatdelen

Vi tilbyder:

–          Detaljeret oplæring i artikelskrivning

–          Garanteret løn i form af 10.000 kr. månedligt

–          12 måneders ansættelse i en mindre, men voksende og nytænkende forskergruppe

 

Om ECV gruppen:

ECV forsker gruppen er en mindre og ambitiøs forskningsenhed i stærk vækst. ECV forsker gruppen er tilknyttet Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik som er en højtspecialiseret afdeling, som varetager noget af det mest avancerede kirurgi i Danmark. Vi værdsætter et højt tempo og gode relationer til andre kirurgiske afdelinger i Danmark og udlandet. I ECV forsker gruppen værdsætter vi et socialt, hyggeligt og dynamisk forskningsmiljø. Som forskningsansat i ECV forsker gruppen er man underlagt et krav om videnskabelig produktion, og det forventes at alle forskningsansatte skriver minimum 3 selvstændige artikler årligt med vejledning og backup fra seniore ansatte.

 

Ansøgning:

Ansøgning (1 A4 side) og kort CV (1 A4 side) sendes til michael.patrick.achiam.01@regionh.dk senest den d. 25/5 -2015.

Herefter foretages samtaler med kvalificerede ansøgere efter nærmere aftale.

 

Yderligere information:

Michael P. Achiam, afdelingslæge, ph.d. (michael.patrick.achiam.01@regionh.dk)

Rikard B. Ambrus, læge, ph.d. stud. (Rikard.Bien.Ambrus.02@regionh.dk)

 

Medicinstuderende søges til timelønnet arbejde

Vi søger en medicinstuderende med interesse for kardiologi til et klinisk forskningsprojekt på hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Om os: den studerende kommer til at være en del af et større forskerteam med 5 ph.d.- studerende og 2 forskningsårsstuderende. Projektet, kaldet iPower (ImProve diagnOsis and treatment of Women with angina pEctoris and micRovessel Disease), omhandler kvinder med brystsmerter uden stenoser på koronararterierne undersøgt med koronararteriografi. Symptomerne hos en del af kvinderne kan skyldes småkarssygdom, hvilket vil blive belyst med forskellige diagnostiske metoder, bl.a. ekkokardiografi med koronar flow reserve målinger. Formålet med iPower er således at udvikle nye undersøgelsesmetoder af kvinder med symptomer på hjertesygdom og på sigt forbedre behandlingen af denne patientgruppe. Projektet startede i 2012 og det er per dags dato inkluderet ca. 1200 kvinder.
Du kan læse mere om projektet på: http://ipowerhjerter.dk

Stillingen:
• Dine arbejdsopgaver vil være følgende: samtale med projektpatienter, anlæggelse af PVK, blodprøvetagning, EKG optagelse og fortolkning, registrering af patientdata i projektets database, inklusion af patienter til projektet ved telefonisk kontakt
• Du skal kunne arbejde 1 hverdag om ugen (8 timer), mødetid kl. 8.00 – 16.00. Det vil også være mulighed for at arbejde ekstra timer hjemmefra.
• Løn 144 kr./ time

Vi søger en medicinstuderende:
• som har bestået 8. semester
• som har gennemført FADL-sygeplejevikar-kursus (SPV-kursus)
• som er rutineret i venflon anlæggelse
• som har interesse for kardiologi
• som er selvstændig, ansvarlig og glad for praktisk arbejde i et dynamisk miljø

Der prioriteres studerende, som har mulighed for at starte i juni måned.
cardioKortfattet motiveret ansøgning og CV bedes sendt til:
Læge, PhD-studerende, Daria Frestad
Email: daria.frestad@gmail.com
Tlf: 60842644

Student søges til forskningsår ved Nationalt Videnscenter for Demens

Nationalt Videnscenter for Demens søger en forskningsårsstuderende til udarbejdelse af registerbaseret forskningsprojekt vedr. medicinforbrug og behandling af demens

Den studerende ansættes som stipentiat i 1 år.
Vi kan tilbyde:
– Selvstændigt arbejde med eget projekt under vejledning af forskere med erfaring inden for registerbaseret forskning.
– 1. forfatterskab på én (eller evt. flere) artikler.
– Vejledning til kandidatopgave, såfremt det ønskes
– Deltagelse i konferencer og relevante kurser efter nærmere aftale

Vi ser gerne at du:
– Er på kandidatdelen af studiet
– Er interesseret i forskning og neurologi
– Er fleksibel, pligtopfyldende og engageret
– Er villig til at tage orlov fra studiet

Ansøgningsfrist: 19.06. kl 12.

Stillingen tiltrædes snarest muligt efter 1.7.2015 eller efter nærmere aftalt dato.

Ansøgning (max 1 side), CV (max 1 side) samt karakterudskrift sendes til centerleder, professor Gunhild Waldemar, mail: gunhild.waldemar.01@regionh.dk

Ved spørgsmål kontaktes Gunhild Waldemar (5168 4520) eller stud. med. Lea Stevnsborg (2614 6751).