Forskningsår på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region H.

Psykiatrisk og psykologisk undersøgelse samt MR-skanninger af unge med anoreksi.

Vi søger en medicinstuderende med interesse i psykiatri og/eller neurologi til et forskningsår (12 måneder) med start snarest muligt. Den studerende vil blive del af forskningsgruppen, som gennemfører et longitudinelt studie af unge med anoreksi og unge, som har haft anoreksi. Projektet foregår i samarbejde med DRCMR (Danish Research Centre for Magnetic Resonance) på Hvidovre Hospital. Der er mulighed for at deltage i publikationer eller selv udarbejde publikation og/eller kandidatopgave under vejledning.

Målet er, at du bliver kendt med klinisk forskning i faget, og at du bliver en del af en aktiv forskningsgruppe ledet af Professor, overlæge Kerstin Plessen.

Arbejdsopgaver: Arbejdet består i rekruttering og undersøgelse af unge med anoreksi og raske kontrolpersoner i samarbejde med en ph.d.-studerende. Under vejledning vil den forskningsårsstuderende gennemføre psykiatriske interviews, psykologiske tests samt MR-skanninger af deltagerne.

Kvalifikationer: Du skal være medicinstuderende på kandidatdelen og have interesse for psykiatri, neurologi og forskning. Du skal kunne arbejde selvstændigt og systematisk, samtidig med at du skal kunne indgå som en aktiv del af en større forskergruppe.

Løn og ansættelsesforhold: Løn efter gældende takst (10.000 kr./md.). Stillingen ønskes besat snarest muligt og vil vare i 12 måneder.

Yderligere oplysninger: Hvis du ønsker at vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte Tine Pedersen, ph.d.-studerende på tine.pedersen@regionh.dk, tlf. 38 64 11 48 / 38 64 11 81.

Ansøgning og CV sendes til tine.pedersen@regionh.dk senest d. 9. september 2015. Vi behandler ansøgningerne løbende og opfordrer derfor interesserede i at ansøge snarest muligt.

Forskningsår i hæmatologi og immunologi på Rigshospitalet

Vi søger en studerende til et prægraduat forskningsår om immunsystemet efter knoglemarvstransplantation med start 1. februar 2016.

Knoglemarvstransplantation kan være en livreddende behandling for børn og voksne med hæmatologisk cancer, men er forbundet med alvorlige komplikationer, bl.a. alvorlig svækkelse af immunsystemet. Vi søger en medicinstuderende på kandidatdelen til 1 års ansættelse mhp. gennemførelse af et selvstændigt projekt om immunmekanismer efter knoglemarvstransplantation.

Projektet indebærer:
– Kontakt med den kliniske afdeling mhp. rekruttering af patienter og indsamling af blodprøver
– Oplæring i transplantations-relateret immunologi gennem arbejdet med projektet
– Laboratoriearbejde med oprensning af celler, ELISA-baseret analyse og evt. flowcytometri
– Opgørelse af data, statistisk bearbejdning mm.

Du vil blive uddannet i forskningsmetodologi, og der er mulighed for at skrive kandidatspeciale og få forfatterskab på en videnskabelig publikation samt deltagelse i videnskabelige kongresser.
Forskningsåret kan være en forberedelse til et evt. senere ph.d.studium.
Det forventes, at du er engageret, struktureret og kan arbejde selvstændigt. Løn (10.000 kr./måned) og dækning af øvrige udgifter søges i samarbejde med din vejleder, professor Klaus Müller.

Ansøgningsfrist er mandag d. 7. september, og samtaler vil blive afholdt d. 11. september.

Hvis du synes, det kunne være spændende med et forskningsår indenfor hæmatologi, som både byder på klinisk kontakt og laboratoriearbejde, så send en motiveret ansøgning inkl. CV og karakterudskrift til:

Katrine Kielsen
Læge, ph.d.studerende
BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet
Tlf.: 21470930, email: katrine.kilesen@regionh.dk

1-årigt research fellowship på Harvard University Kandidatopgave i traumatologi

Højt motiveret medicinstuderende med interesse for traumatologi søges til forskningsår ved Harvard University og Rigshospitalet med start i juni 2016. Forskningsåret består af 10 måneders ophold i Boston på Harvard University og 2 måneder i Danmark på Rigshospitalet. Ansættelsen er fra sommeren 2016, og fondsmidler til løn totalt 120.000 kr. er bevilliget fra Københavns Universitet (internationaliseringspuljen). Yderligere finansiering skal den studerende selv søge ved fonde.

Muligheden:

Du vil arbejde sammen med førende forskere i et anderledes og udfordrende arbejdsmiljø. Der er stor sandsynlighed for, at der kan komme publikationer ud af dit arbejde samt aktiv deltagelse med abstracts på internationale konferencer. Du vil få værdifulde erfaringer og et nyt perspektiv på forskning og traumatologi, som vil gavne dig resten af din karriere.

Krav:

Fra Københavns Universitet & Harvard’s side, forventes der dedikeret, hårdt og målrettet arbejde af dig. Du vil arbejde som del af forskningsgruppen, måske incl. aften/nat og weekender. Der er derfor ikke tale om en ferie i USA. Du skal desuden deltage i kurser, skrive fondsansøgninger og protokol før og under opholdet i USA.

Personligt:

Du har gerne afsluttet 2. semester, kandidat, er interesseret i forskning og det traumatologiske område og har mod på at prøve kræfter med et hårdt internationalt forskningsmiljø. Ligeledes forventes det, at dine engelskkundskaber er gode og at du er i stand til at sige til og fra. Vores erfaringer er, at det er en stor fordel ikke at have for mange forpligtigelser i Danmark.

Skriftlig, motiveret ansøgning på engelsk (max. 1 side) samt CV sendes til: jacob.steinmetz@regionh.dk

Ansøgningsfristen for forskningsåret er d. 15. september 2015 og samtaler forventes afholdt om formiddagen d. 30. september 2015 på Rigshospitalet. De bedste kandidater inviteres desuden til en endelig samtale med deltagelse fra Boston. Ved eventuelle spørgsmål kan du skrive til ovenstående mail.

Vi glæder os til at høre fra dig.

De venligste hilsner

På vegne af Martin Sillesen, George Velmahos, Lars S. Rasmussen og Jacob Steinmetz

Medicinstuderende søges til timelønnet arbejde

Vi søger en medicinstuderende med interesse for kardiologi til et klinisk forskningsprojekt på hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Om os: den studerende kommer til at være en del af et større forskerteam med 5 ph.d.- studerende og 1 forskningsårsstuderende. Projektet, kaldet iPower (ImProve diagnOsis and treatment of Women with angina pEctoris and micRovessel Disease), omhandler kvinder med brystsmerter uden stenoser på koronararterierne undersøgt med koronararteriografi. Symptomerne hos en del af kvinderne kan skyldes småkarssygdom, hvilket vil blive belyst med forskellige diagnostiske metoder, bl.a. ekkokardiografi med koronar flow reserve målinger. Formålet med iPower er således at udvikle nye undersøgelsesmetoder af kvinder med symptomer på hjertesygdom og på sigt forbedre behandlingen af denne patientgruppe. Projektet startede i 2012 og det er per dags dato inkluderet ca. 1200 kvinder.
Du kan læse mere om projektet på: http://ipowerhjerter.dk

Stillingen:
• Dine arbejdsopgaver vil være følgende: samtale med projektpatienter, anlæggelse af PVK, blodprøvetagning, EKG optagelse og fortolkning, registrering af patientdata i projektets database, inklusion af patienter til projektet ved telefonisk kontakt
• Du skal kunne arbejde 1 hverdag om ugen (8 timer), mødetid kl. 8.00 – 16.00. Det vil også være mulighed for at arbejde ekstra timer hjemmefra.
• Løn 144 kr./ time

Vi søger en medicinstuderende:
• som har bestået 8. semester
• som har gennemført FADL-sygeplejevikar-kursus (SPV-kursus)
• som er rutineret i venflon anlæggelse
• som har interesse for kardiologi
• som er selvstændig, ansvarlig og glad for praktisk arbejde i et dynamisk miljø

Vi vil prioritere studerende, der kan:
• starte i september, med 2 obligatoriske følgevagter i august
• kan arbejde tirsdage i september og oktober. Bagefter er vi fleksible mht. tilrettelæggelse af arbejdsdage.

cardioKortfattet motiveret ansøgning og CV bedes sendt til:
Læge, PhD-studerende, Daria Frestad
Email: daria.frestad@gmail.com
Tlf: 60842644

Forskningsår med allergiforskning

Lundbeckfonden udbyder i samarbejde med Dansk Selskab for Allergologi 4 stipendier til brug for et forskningsår for stud. med. ved et af de danske universiteters medicinske fakulteter. Stipendiet omfatter 12 måneders løn a 10.000 kr. Desuden vil der være mulighed for at få dækket projekt-udgifter på op til 20.000 kr. efter ansøgning med dokumenterede udgifter.

Find mere information på www.danskallergi.dk eller scan denne QR-kode:

QR

 

 

 

 

Ansøgningsfrist er 1. oktober 2015.

Forskningsår indenfor perioperativ myokardieskade

Der søges 1 scholar til et forskningsår på 12 mdr. vedr. perioperativ myokardieskade

Ved større non-kardial kirurgi opstår ofte mindre skader på myokardiet. Mindre troponin stigninger ved non-kardial kirurgi er vist at være en uafhængig prædiktor af 30-dages mortaliteten. På nuværende tidspunkt findes ingen evidensbaseret forebyggende behandling af myokardieskade ved non-kardial kirurgi.

Den forskningsårsstuderende vil have ansvar for at inkludere patienter til 2 større randomiserede kliniske studier på Herlev Hospital. Begge studier omhandler hhv. forebyggelse og behandling af perioperativ myokardieskade. Til projekterne er tilknyttet kirurgisk professor Ismail Gögenur (kirurgisk afd., Køge sygehus), anæstesilæge Christian Meyhoff (anæstesiafd., Herlev) og Ph.d.-studerende Sarah Ekeløf Busch (kirurgisk afd., Køge sygehus).
Herudover vil den forskningsårsstuderende være hovedansvarlig for et databasestudie vedr. forekomsten af perioperativt myokardieinfarkt i Danmark.

Vi tilbyder:
– Eget databasestudie inkl. førsteforfatter på den/de efterfølgende artikler
– Dagligt ansvar for 2 randomiserede kliniske studier
– Medforfatterskab på de kliniske studier
– Et aktivt forskningsmiljø bestående af ph.d.-studerende og skolarer
– Kurser vedr. artikelskrivning
– Mulighed for bachelor-/kandidatopgave
– Månedlig løn på 10.000 kr

Ansættelse pr. 1/9. Frist for ansøgning d. 11/8 kl. 12.

Send motiveret ansøgning samt CV til savb@regionsjaelland.dk

Ved spørgsmål kan ph.d.-studerende Sarah Busch kontaktes på tlf. 22 71 28 74

Kursus i basal statistik

Der er tale om et kursus i basal statistik, hvor vi vil bruge egne computere og arbejde i Excel. Du skal således kunne stille med egen computer med Microsoft Excel 2007, 2010 eller 2013. Grunden til udelukkelsen af f. eks. Mac og andre end de nævnte programmer, er at vores underviser ikke kan love hjælp til disse systemer. Siden vi kun arbejder få timer af gangen, er der ikke rigtig tid til at sidde og rode rundt med andet end statistikken.

Kurset ligger på eftermiddage følgende dage i 2015:
Fredag d. 4/9 kl. 13.00-15.30
Onsdag d. 9/9 kl. 13.00-15.00
Fredag d. 25/9 kl. 13.00-15.00
Fredag d. 2/10 kl. 13.00-15.00
Onsdag d. 7/10 kl. 13.00-15.00
Fredag d. 16/10 kl. 13.00-15.00

Man skal som udgangspunkt kunne være med alle disse dage, især fordi undervisningen fortløbende bygger videre på undervisningen fra de forrige gange – derfor ville man hurtigt komme bagud, og så ryger tanken med kurset.

Det foregår på Bispebjerg Hospital, Klinisk Biokemisk Afdeling, bygning 6, konferencerummet på 2. sal

Første gang står jeg selv klar og viser vej ind det rigtige sted.

Vores underviser er Henrik Jørgensen, Overlæge, ph.d., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Jeg har haft et enkelt møde med ham og Troels, og Henrik virker som en god og venlig underviser .

Vi arbejder ud fra et statistikkompendium. Der skal således læses lidt og kigges på nogle hjemmeopgaver fra gang til gang.

Du tilmelder dig ved at sende en e-mail til andreas_henriksen@live.dk med emnet ”statistikkursus”, hvor du oplyser dit fornavn og efternavn.

Når jeg bekræfter e-mailen, skal du indbetale 100 kr. til:

Reg.: 6771 Konto: 0006491126

Pengene går til køb af statistikkompendiet samt kaffe, the og frugt til pauserne.

Tilmeldingsfristen er fredag d. 28 august 2015.

Der er 20 pladser, og vi bruger ’først-til-mølle’-princippet – så meld dig endelig til hurtigst muligt, hvis du vil være med.

Kurset er forbeholdt medlemmer af PUFF, så hvis du ikke er medlem i forvejen skal du melde dig ind i PUFF i forbindelse med tilmelding til kurset. Se nærmer omkring dette her.

Du er først endeligt tilmeldt, når pengene er gået ind på kontoen, så det skal ske umiddelbart efter du har fået en bekræftende e-mail, ellers kan din plads gå til et andet PUFF-medlem.

Husk at skrive dit FORNAVN + EFTERNAVN på indbetalingen.

Mvh. Andreas – PUFF