Barndomstraumer og risikoen for allergi og astma – et forskningsårsprojekt

Forekomsten af allergi har været stigende de seneste 50 år, og 25% af befolkningen har i dag en allergisk sygdom. Traumatiserende oplevelser i barndommen som børnemishandling, forældres skilsmisse og forældres død er forbundet med ikke blot mentalt helbred, men også ens fysiske helbred senere i livet. I dette projekt skal du ved brug af danske sundhedsregistre undersøge om der er en sammenhæng mellem traumatiserende oplevelser i barndommen og udviklingen af astma og allergi. Studiet vil kunne danne baggrund for nye muligheder og initiativer for forebyggelse og behandling af allergiske sygdomme.

Projektet starter 15. september og forventes at tage et år

Ansøgningsfrist 15. august 2106

Projektet er finansieret

Kontakt:

Vivi Schlünssen, professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København. vis@nrcwe.dk

Jens Peter Bonde, professor, Arbejds- og miljømedicinsk afdeling, BBH. Jens.Peter.Ellekilde.Bonde@regionh.dk

Medicinstuderende søges til prægraduat forskningsår indenfor geriatrisk onkologi.

Vi søger en medicinstuderende til deltagelse i projektet GERICO i onkologisk ambulatorium på Herlev Hospital. Formålet med projektet er at undersøge om geriatrisk intervention kan forebygge bivirkninger til kemoterapi hos ældre skrøbelige patienter med kolorektal cancer.

I forbindelse med projektet skal indtastes i en database og der vil være praktiske opgaver såsom screening til projektet, dokumenthåndtering mv.

Derudover vil den studerende få tildelt deres eget projekt, som den studerende har selvstændigt ansvar for. Projektet er et studie hvor vi undersøger ældre patienters medinddragelse i beslutningsprocessen om hvorvidt de skal modtage kemoterapi. Det videnskabelige udbytte vil være et førsteforfatterskab på det individuelle projekt og et medforfatterskab på en publikation fra GERICO projektet.

Den studerende vil skulle bruge ca. 6 måneder på det store fællesprojekt og ca. 6 måneder på det individuelle projekt.

Arbejdet vil foregå på onkologisk afdeling på Herlev Hospital, med arbejdstilrettelæggelse efter patientfremmøde og i øvrigt fleksibel arbejdstid. Stillingen aflønnes med 10.000 kr. om måneden.

Ansættelsen løber fra 1/9-2016 og til 31/8-2017. Har du eksamen i januar 2016, planlægger vi os ud af det!

Vi vil gerne have at du:

  • Er fleksibel og kan tage ansvar
  • Er interesseret i forskning
  • Kan arbejde både selvstændigt og som del af en større gruppe

Vi kan tilbyde:

  • Vejledning af erfarne speciallæger
  • Forskningserfaring inden for både store og små projekter
  • Deltagelse i aktivt forskningsmiljø og mulighed for at skabe kontakter
  • To forfatterskaber på to artikler, som også kan bruges til kandidat/bachelor opgaven.

Ansøgningsfristen er 10/7-16.

Du bedes sende en mail med en kort motiveret ansøgning inklusiv c. v. til cecilia.m.lund.01@regionh.dk, der også kan kontaktes for eventuelle spørgsmål.

Projektgruppen består af:

Professor Julia Sidenius Johansen

Overlæge ph.d. Kirsten Vistisen

Professor Dorte Nielsen

Læge og ph.d.-studerende Cecilia Lund

Ledende Overlæge, ph.d. Finn Rønholt

Vil du lave forskning med medicinsk udstyr?

Et årigt skolarstipendiat i Gastroenheden, Hvidovre Hospital, frist 8. juli 2016

Leverforskningsteamet ved medicinsk sektion i Gastroenheden, Hvidovre opslår et 1 årigt forskningsstipendiat med start 1. september 2016. Vores forskningsområde er komplikationer til cirrose.

Du vil få medansvar for et projekt, som har til formål at undersøge effekt og kvalitet af et nyt behandlingstilbud, permanent tunneleret peritoneal kateter til patienter med diuretika resistent ascites.

Studiet er randomiseret, og vi planlægger inklusion af patienter fra Hvidovre, Odense og Århus hospitaler. Forsøgsdeltagere undersøges på parametre som livskvalitet, metabolisme, nyre og hjertefunktion samt hæmodynamik.

Arbejdsopgaver vil omfatte:

Data registrering og data indsamling,

Rekruttering og kontakt til forsøgsdeltagere

Praktiske opgaver på projektdage (pvk, blodprøvetagning, noninvasive undersøgelser, logistik)

Simpel statistik og litteratursøgning

Hvad får du ud af forløbet:

Forskningserfaring til dit CV

Forfatterskab til en eller flere publikationer

Uddannelse i klinisk forskningsmetodologi i et randomiseret forsøg med medicinsk udstyr

Mulighed for at præsentere din forskning på kongresser og faglige møder

Mulighed for at lave kandidat eller bachelor opgave

 

Du vil blive aflønnet med et skolarstipendium svt. 10.000 kr/måned.

Vi forventer en arbejdsuge på ca. 35 timer, og der er fleksibilitet i stillingen.

Medicinstuderende efter 5. semester kan søge. Klinisk interesse for intern medicin er en forudsætning; ihærdighed og gode kommunikative kompetencer er en fordel.

Samtaler afholdes 21.-22. juli.

Kontaktoplysninger:

Motiveret ansøgning med kort CV og studiekarakterer fremsendes til læge Nina Kimer (nina.kimer@regionh.dk) Gastroenheden 360, Hvidovre Hospital, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre.

Prægraduat forskningsprojekt på Gastroenheden, Herlev Hospital.

Vi søger 1 scholar med interesse for mave-tarm sygdomme, til et prægraduat forskningsprojekt i endoskopienheden. Start 1. september 2016. Varighed 6-12 måneder.

Projektet
Endoskopiafsnittet på Herlev hospital har en betydelig forskningsaktivitet inden for området endoskopi. Afsnittet foretager ca. 13.000 endoskopiske procedurer om året. Det prægraduate projekt omhandler betydningen af endoskopisk ultralyd for diagnose og karakterisering af kronisk pankreatit.

Vi tilbyder i den forbindelse:
• Ansvar for et prospektivt kontrolleret studie
• Mulighed for deltagelse i andre forskningsprojekter inden for endoskopiafsnittet
• Forfatterskab på den eller de efterfølgende artikler
• Deltagelse på nationale kongresser
• Lokalt ansvar for et multicenter studie med mulighed for forfatterskab
• Selvstændigt arbejde
• Vejledning til statistisk bearbejdning, formidling og artikelskrivning

Forskergruppen
Som scholar vil du være en del af et team bestående af ph.d.-studerende og afdelingens overlæger, men vi lægger meget vægt på, at du arbejder selvstændigt. Du aflønnes med brutto 10.000,- pr måned og vi forventer ansættelse i 6-12 måneder.

Send motiveret ansøgning (1 A4 ark) og CV (1 A4 ark) til pia.helene.klausen@regionh.dk senest 27/6-16. Samtaler vil foregå i uge 26.

For yderlige oplysninger kan du kontakte projektansvarlige:
Overlæge Vangelis Kalaizakis, e-mail: kalvag@hotmail.com

Forskningsår med uddannelse i molekylærbiologi, gener, biokemi, databaser, statistik, livsstil og de store folkesygdomme

Vi beskæftiger os med årsager til, forebyggelse af og arvelighed af store folkesygdomme som blodprop i hjertet, slagtilfælde, kræft, lungesygdomme, psykiatriske lidelser, autoimmune tilstande mm. Metodemæssigt laver vi humane studier med molekylærgenetik, Mendelsk randomiseringsstudier, interventionsstudier og epidemiologi. Hertil har vi indsamlet informationer, plasma og DNA på over 120.000 raske og syge danskere, og vi har ved hjælp af dette materiale de sidste 15 år publiceret forskning på højt internationalt niveau (f.eks. i British Medical Journal, Lancet, JAMA og New England Journal of Medicine; slå evt. selv afdelingens forskere op i PubMed på www.pubmed.org).

Du tilbydes forskningsuddannelse, hvor du selvstændigt kan være med til at definere dit forskningsprojekt, daglig vejledning og mulighed for at præsentere dine resultater i Danmark og udlandet. Vigtigst for os er, at du får skrevet mindst en artikel som førsteforfatter. Helt unikt har vi allerede data klar, som du kan arbejde med fra dag 1 – altså uden at du selv personligt skal bruge tid på at indsamle data. Bachelor- eller kandidat-opgave kan indgå som en del af projektet, og på langt sigt er der mulighed for ph.d. uddannelse. Orlov fra studiet i 12 måneder er det ideelle, og vi tilbyder skolarstipendiat på kr. 10.000 per måned. Du vil lære avanceret statistik og databehandling, og evt. laboratorieteknikker som PCR og DNA sekventering. Endelig vil du lære at holde foredrag på dansk og engelsk samt at skrive videnskabelige artikler.

Forskningsgruppen findes på Klinisk Biokemisk afd., Herlev Hospital og samarbejder bl.a. med Klinisk Biokemisk afd., Rigshospitalet. Aktuelt består gruppen af 3 professorer/overlæger, 2 kliniske forskningslektorer/overlæger, 2 overlæger, 1 seniorforsker, 4 post doc’er, 8 ph.d. studerende, 2 kommende ph.d. studerende, 2 medicinstuderende og 12 bioanalytikere. Du vil deltage i ugentlige forskningsmøder for gruppen, inklusive journalclub hver anden uge. Derudover modtager du personlig daglig vejledning af typisk 2 vejledere.

Hvis du er interesseret, så send venligst en motiveret ansøgning på ca. 1 side samt curriculum vitae med kopi af eksamensbeviser med karakterer (gymnasium, HF, lægestudium indtil videre mm). Højt gennemsnit er en fordel, men ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære at forske.

Vi glæder os til at høre fra dig snarest og helst senest 29. juni 2016. Vi er fleksible m.h.t. hvornår du gerne vil starte, f.eks. sommer-efterår 2016 eller senere. Inden du evt. tilbydes et skolarstipendiat vil du komme til en samtale på afdelingen, og du vil ved den lejlighed blive vist rundt i afdelingen samt have mulighed for at tale med andre stud. med.’er, som aktuelt er på skolarstipendiat i afdelingen. De sidste 3-4 år har vi haft 9 stud. med.’er i afdelingen, og de har alle publiceret mindst 1 artikel som førsteforfatter i meget gode tidsskrifter.

Med venlig hilsen.

Børge G Nordestgaard – Professor, overlæge, dr. med.
Pia R Kamstrup – Ledende overlæge, phd
Stig E Bojesen – Professor, overlæge, dr. med.

Klinisk biokemisk afd., Herlev Hospital, Københavns Universitetshospital, 2730 Herlev
E-mail: boerge.nordestgaard@regionh.dk
Tlf.: 3868 3297

Prægraduat forskningsår ved Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital

Som led i et projekt på Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital, søger vi en medicinstuderende til et prægraduat forskningsår. Stillingen er fuldt finansieret.

Vores enhed arbejder primært med forskning indenfor astma. Det aktuelle projekt handler om validering af en genekspressions profil til karakterisering af patienter med svær astma. Datamaterialet kommer fra en allerede igangværende undersøgelse omhandlende svær astma, hvor du vil tage del i patientundersøgelser. Der er således tale om et studie, med stor klinisk relevans.

Ansættelsen indebærer desuden et ca. 2 måneders ophold i Newcastle, Australien i foråret 2017.

Om dine opgaver:

  • Du vil få dit eget område i et eksisterende forskningsprojekt.
  • I første fase skal du arbejde klinisk (se patienter med astma).
  • Anden fase består laboratorie undersøgelser under kyndig vejledning med validering af gen ekspressionsprofil på de indsamlede patientprøver. Det kommer formentligt til at foregå på Hunter Medical Research Institute, Newcastle, Australien, hvorfor du må påregne et ca. 2 måneders ophold der i foråret 2017.
  • Sidste fase er analyse og artikelskrivning, evt. kandidatopgave. Vi sigter efter, at alle forskningsårsstuderende får udgivet deres data i et internationalt tidsskrift.

Krav til dig:

  • Medicinstuderende, helst på kandidatdelen af studiet.
  • Interesse for at prøve kræfter med forskning.
  • Kunne starte 1. september 2016.
  • Der er stor opbakning undervejs, men selvstændighed og gåpåmod vil være en stor fordel.

Hvis ovenstående har interesse, kan du få yderligere information ved at kontakte den projektansvarlige læge, ph.d.-studerende Anna von Bülow på anna.von.buelow@regionh.dk.  Skriv gerne en kort beskrivelse af dig selv.

Ansøgningsfrist slut juni. Efterfølgende holdes samtaler.

Overordnet projektansvar: Celeste Porsbjerg, klinisk forskningslektor, overlæge, ph.d. & Vibeke Backer, professor, overlæge, dr.med.

Lungemedicinsk Forskningsenhed

Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Bakke 23, 5. Tværvej, Indgang 66, 2400 København NV

To 1-årige skolarstipendiater ved Rigshopitalets Børnekræft Laboratorium (Bonkolab).

Der opslås to etårige skolar- stillinger med start pr. 1. august. 2016 eller snarest derefter. Begge stillinger omfatter delvis eget forsknings-projekt samt delvis indgåelse i større projekter, du vil således prøve at arbejde i forskellige faser i et forskningsprojekt. Projekterne omfatter hhv. 1) psykosociale senfølger hos unge der har haft kræft i barnealderen og 2) metaboliske bivirkninger hos børn og unge, der har leukæmi i barnealderen.

Hvert år rammes ca. 200 børn under 18 år af kræft, heraf ca. 25% med leukæmi. Mere end 80 % af disse patienter bliver helbredt men mange af patienterne vil være belastede af fysiske, psykiske eller sociale senfølger til deres tidligere kræftbehandling. For nogle af patienterne kan de psykosociale senfølger være sekundære til hjerneskader pga. kirurgi, kemoterapi eller strålebehandling.

I de to 1-årige forskningsprojekter ønsker vi dels en litterær gennemgang, samt indsamling og analyse af data.  Derudover vil du bidrage til større forskningsprojekter med dataindsamling og dataregistrering mm. samt indgå i dagligdagen på Bonkolab.

Kontaktoplysninger:

Motiveret ansøgning med personlige data og studiekarakterer fremsendes til Projektleder Hanne Bækgaard eller Pernille Mogensen, Bonkolab 5704, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø eller på mail og skal være modtaget senest d. 27/6 2016 kl 12.00. Ansættelsessamtaler vil finde sted hurtigst mulig efter deadline.  Spørgsmål kan rettes til pernille.rudebeck.mogensen.01@regionh.dk Tlf 35 45 70 93.

Anæstesiologisk forskningsår!

Baggrund: Et stort internationalt randomiseret perioperativt forsøg ”Management of myocardial injury after non-cardiac surgery (MANAGE forsøget)” er i gang og forventes at inkludere 1.750 patienter i 16 lande, blandt andet på Bispebjerg Hospital i Danmark. Forsøget undersøger effekten af dabigatran og omeprazol hos patienter med myokardieskade efter ikke-kardiel kirurgi.

Stud.med. søges: Til et prægraduat forskningsår, hvor du på Bispebjerg Hospital deltager i en række forsøgsopgaver, herunder screening af patienter, administration af forsøgsmedicin og postoperativ opfølgning. Du får grundig superviseret oplæring inden start og indgår i en ambitiøs forskningsgruppe. Der vil være god mulighed for sideløbende at udføre kandidatopgave og publicere egne selvstændige forskningsprojekter i tilknytning til. Forskningsåret vil give god erfaring med anæstesi og klinisk forskningsmetode på højt internationalt niveau. Det er en fordel, hvis du har gennemført anæstesiologisk klinikophold.

Hvornår: Tiltrædelse pr. 1. september 2016 eller efter aftale. Forskningsåret er finansieret med løn iht. gældende standard: 10.000 kr. pr. md.

Kontakt: Christian S. Meyhoff, forskningsansvarlig læge, ph.d. (christianmeyhoff@gmail.com, tlf.: 22 98 50 42) eller Sofie Pedersen, klinisk assistent (29 44 02 44), anæstesiologisk afd., Bispebjerg Hospital og hør nærmere, hvis du er interesseret.

Ansøgningsfrist: 23. juni 2016, vedlæg personlige data og karakterudskrift.

Barndomstraumer og risikoen for allergi og astma – et forskningsårsprojekt

Forekomsten af allergi har været stigende de seneste 50 år, og 25% af befolkningen har i dag en allergisk sygdom. Traumatiserende oplevelser i barndommen som børnemishandling, forældres skilsmisse og forældres død er forbundet med ikke blot mentalt helbred, men også ens fysiske helbred senere i livet. I dette projekt skal du ved brug af danske sundhedsregistre undersøge om der er en sammenhæng mellem traumatiserende oplevelser i barndommen og udviklingen af astma og allergi. Studiet vil kunne danne baggrund for nye muligheder og initiativer for forebyggelse og behandling af allergiske sygdomme.

Projektet starter 1. september og forventes at tage et år

Ansøgningsfrist 18. juni 2106

Projektet er finansieret

Kontakt:
Jens Peter Bonde, professor, Arbejds- og miljømedicinsk afdeling, BBH. Jens.Peter.Ellekilde.Bonde@regionh.dk
Vivi Schlünssen, professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København. vis@nrcwe.dk

ER DU INTERESSERET I OFTALMOSKOPI?

Vi vil gerne invitere dig til et læringsstudium hvor du får mulighed for at lære at oftalmoskopere.

oftal

Baggrund
Med oftalmoskopet kan man undersøge øjets nethinde, hvilket bruges til hurtig diagnostik af livsfarlige og synstruende sygdomme. Færdigheden er aktuelt blandt de værst beherskede færdigheder blandt yngre læger, men er vigtig at mestre som læge, og bruges i akutmodtagelser, på sygehusafdelinger og i almen praksis.

Formål
Når du deltager i projektet skal du oftalmoskopere på en simulationsmaskine.
Hvad får du ud af det?
– Erfaring med oftalmoskopi og feedback på din træning.
– Det vil ruste dig til eksaminer på medicinstudiet og til patienterne senere i lægelivet.
– Alle deltagere vil få et diplom for deres deltagelse.

Sted
Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation, CAMES, Region Hovedstaden. Teilumbygningen 1. sal, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.
Tid
Træningen er fordelt over to dage hvor du hver gang træner 1-2 timer.

Krav
Vi skal bruge både medicinstuderende og KBU-læger til studiet.
1) Medicinstuderende: Du har bestået 7. semester og er endnu ikke påbegyndt 11. semester.
2) KBU-læger: Du er aktuelt i gang med / har afsluttet 12. semester men har endnu ikke afsluttet din KBU.

Deltagerne til forsøget bliver inkluderet efter først-til-mølle princippet.

Hvis du er interesseret i at deltage, er du velkommen til at kontakte undertegnede:

Projektansvarlig
Stud.Med. Nanna Jo Borgersen
Najb@regionsjaelland.dk
Tlf: 60180771