Forskningsårs-studerende søges til selvstændigt fuldt finansieret projekt på Rigshospitalets anæstesi- og operationsklinik, Abdominalcentret, til efteråret 2017.

Vi søger en motiveret medicinstuderende til et forskningsprojekt omhandlende betydningen af at kontrollere inflammation efter stor abdominal kirurgi. Du vil få dit eget selvstændige projekt som del af et større forskningsprojekt (Ph D), som du også vil være involveret i.

Projektet omhandler effekten af høj dosis steroid på komplikationer i den akutte opvågningsfase efter leverresektion, bryst-, hofte- og nyrekirurgi.
Du bliver en aktiv del af forskningsgruppen, og får ansvaret for dit eget projekt, omhandlende komplikationer i opvågningsfasen, med en forventning om minimum et førsteforfatterskab, og flere medforfatterskaber.
Den daglige vejledning vil foregå via afdelingens ph.d. studerende Kristin J. Steinthorsdottir samt forskningsansvarlig læge, dr.med. Eske K. Aasvang, og supervision fra professor, overlæge, dr.med. Henrik Kehlet.
Desuden vil du få sparrings- og samarbejdspartnere inden for Anæstesiologi, Abdominalkirurgi, Urologi og Ortopædkirurgi.
Du vil have din daglige gang på Anæstesi- og Operationsklinikken, Abdominalcentret, der varetager anæstesi og postoperativ behandling af stor kompleks kirurgi på Rigshospitalet for abdominalkirurgiske, urologiske, ortopædkirurgiske og karkirurgiske patienter.

Lønnen udgør 10.000 kr./måned (eftergældende aftale) og garanteres af afdelingen. Du skal have mulighed for at arbejde minimum 6 måneder (evt. som del af 5.semester kandidat), men 12 måneders ansættelse er også en mulighed.
Ansættelsesstart 01.09.17 eller efter aftale.
Du er
• Medicinstuderende på kandidatdelen
• Interesseret i klinisk forskning/anæstesi/kirurgi
• Struktureret, flittig og forskningsivrig
• Selvstændigt tænkende og arbejdende
• Gerne tidligere forskningserfaring, men ikke et krav
Ansøgning:
CV, og kort motiveret ansøgning sendes til Kristin Steinthorsdottir, reservelæge, ph.d. stud. (kristin.julia.steinthorsdottir.01@regionh.dk) eller Eske Aasvang, afd.læge, dr.med. (eske.aas@gmail.com).
Ved spørgsmål omkring projektet, kontakt Kristin på tlf. 31666112.

Kom til debat om fremtidens forskning

Debat

Hvordan håndterer vi samfundets stigende forventninger til universitetet og dets forskere samt befolkningens faldende tillid til akademia? Deltag i debatten om fremtidens sundhedsvidenskabelige forskning med Søren Pind og toneangivende meningsdannere.

Universitetets vigtigste opgave er at skabe viden til samfundet. Men hvordan løser vi opgaven i en fremtid med udfordringer såsom dalende tillid til evidensbaseret forskning og stadigt større krav til forskeres rolle i den offentlige debat? Og hvordan sikrer vi videnskabens rolle i samfundet, så forskerkarrieren forbliver attraktiv for vores kommende generationer?

Det er blot nogle af temaerne, når Akademisk Råd inviterer til debatmøde tirsdag den 13. juni kl. 08.30-12.00 i Jerne Auditoriet i Mærsk Tårnet med bl.a. udannelses- og forskningsminister Søren Pind og direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.