Er du interesseret i ortopædkirurgi, og ønsker du at prøve kræfter med at forske?

Er du interesseret i ortopædkirurgi, og ønsker du at prøve kræfter med at forske? Det kan være du har lidt fritid eller ønsker at lave et projekt til din bachelor- eller kandidat- ,eller 11 semesters forskning?

Hvis noget af ovenstående lyder interessant, så kan det være at vi har et projekt til dig.
På Herlev-Gentofte Hospital har vi samlet alle yngre forskere indenfor ortopædkirurgi i en
forskningsenhed på Gentofte matriklen. Igangværende projekter er indenfor alloplastikkirurgi, skulder/albuekirurgi og håndkirurgi.

Vi er lige nu 4 PhD-studerende og 2 medicinstuderende i gruppen, og holder ugentlige
forskningsmøder. Hvis du søger et prægraduat forskningsår kan vi eventuelt også tilbyde klinisk arbejde på et vikar-hold som assisterer til operationer, samtidig med at vi søger midler til resten af lønnen sideløbende.

Stud Med søges til Forskningsprojekt om Svær Astma!

Dygtig og engageret stud. med. søges til spændende og klinisk relevant forskningsprojekt om Svær Astma.

Vær med til opstarten af et nyt nationalt behandlings- og forskningsregister, der skal undersøge svær astma i Danmark, og effekten af de nyeste behandlinger.

Vi søger en stud.med., som har lyst til at bruge min. 6 mdr på fuldtids forskning, og deltage i opbygningen af svær astma registeret

Som prægraduat forsker vil du
– få ansvar for dit eget forskningsprojekt, og du vil skulle udarbejde forsøgsprotokol, indsamle data, og skrive en originalartikel.
– få grundigt kendskab til metoder indenfor udredning og behandling af svær astma, samt en indføring i kliniske forskningsmetoder og statistik.
-blive en del af en stor og aktiv forskningsenhed, med mange yngre forskere

Projekt strækker sig over 6 måneder, med start medio februar 2018, eller snarest derefter.

Projektet kan foretages som en del af et forskningssemester, eller under orlov fra studiet. Projektperioden kan eventuelt forlænges i op til 12 mdr, afhængigt af dine muligheder for orlov.

Lønnen udgør 10.000 kr/mdr og det foregår på Bispebjerg Hospital.

Vi er Danmarks største Lungemedicinske Forskningsenhed, med en mangeårig videnskabelig produktion indenfor astma. Vi har mange studerende hos os i præ-graduate forløb, et godt socialt sammenhold og et godt akademisk miljø.

Lyder det som noget for dig?

Send en motiveret ansøgning (max 1) side til:

Celeste Porsbjerg,

Overlæge, klinisk forskningslektor
Formand for Dansk Svær Astma Register
Celeste.porsbjerg@regionh.dk
Telefon: 29171620
Du er også meget velkommen til at skrive eller ringe, hvis du har spørgsmål til projektet.
Vi ser frem til at høre fra dig!

Timelønnet medicinstuderende til et klinisk forskningsprojekt

Vi søger en timelønnet medicinstuderende til at hjælpe os med det praktiske i forbindelse med et klinisk randomiseret multicenter studie “CORTICO-COP”, som kører på Bispebjerg Hospital .

Den studerende skal foretage ambulante opfølgninger på vores patienter i københavnsområdet, primært som hjemmebesøg. Nogle opfølgninger kan tages direkte på hospitalet. Opgaverne omfatter blodprøvetagning, udførelse af lungefunktion og udfyldelse af spørgeskemaer mv.

Man vil blive grundig oplært, men vi forventer man kan arbejde selvstændigt og kan udvise en vis fleksibilitet.

Timeantallet vil variere mellem ca 3-8 timer ugentligt (samlet på en enkelt hverdag).

Det drejer sig om en ansættelse med tiltrædelse snarest muligt og frem til slutningen af oktober 2018.

Vi foretrækker en kandidatstuderende med klinik erfaring.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte mig på email: pradeesh.sivapalan.02@regionh.dk

Ansøgning og CV sendes til samme email.

 

Med venlig hilsen

Pradeesh Sivapalan

Læge, Ph.d.-studerende

Herlev og Gentofte Hospital

Lungemedicinsk Forskningsenhed

Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup

Stud. med. søges til forskningsprojekt om idiopatisk lungefibrose

Har du interesse for de interstitielle lungesygdomme? Vi søger en motiveret og forskningsinteresseret medicinstuderende til deltagelse i et projekt om idiopatisk lungefibrose (IPF) på vores forskningsafdeling på Gentofte hospital.
Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø med en afslappet omgangstone og en kultur, hvor vi hjælper hinanden. Du vil som ny forskningsårsstuderende hurtigt føle dig som en del af holdet. Vi lærer gerne fra os, og du vil daglig lære om forskningsmetodologi, statistik, lungemedicin mm., som du vil kunne bruge i dit senere arbejde som læge og forsker. Afdelingen er i rivende udvikling, og omfatter for tiden 5 ph.d-studerende og 1 forskningsårsstuderende.

Gentofte hospital er et af kun tre danske hospitaler, hvor IPF behandles. Denne højt specialiserede funktion giver os rigtigt spændende forskningsmuligheder. Vi har derfor etableret en prospektiv multicenter kohorte (PFBIO) med patienter som diagnosticeres med IPF. Patienterne følges med halvårlige kontroller, hvor der tages blodprøver til biomarkører og indsamles data om lungefunktion, scanningsfund mm. Denne kohorte er
unik i Danmark og på et højt internationalt niveau. Kohorten omfatter i skrivende stund 130 patienter fra Gentofte og Aarhus hospital og der inkluderes ca. 60 nye patienter om året.

Dine arbejdsopgaver bliver delt mellem dit eget projekt (litteratursøgning, statistik, artikelskrivning mm.) og vedligeholdelse af vores fælles kohorte (patientbesøg, dataindsamling mm.). Vi har en del idéer til gode projekter baserede på PFBIO kohorten, der ville kunne passe en forskningsårsstuderende. Men vi glæder os også til at høre dine idéer!

Dette kan vi tilbyde dig
– Du arbejder med et eget projekt, som du selv er med til at definere. Vi hjælper dig med udformningen og afgrænsning af projektet i det omfang det er nødvendigt
– Du bliver del af en aktiv forskergruppe og får grundig vejledning af vores ph.d.-studerende og specialister indenfor lungemedicin og interstitielle lungesygdomme
– Alt efter interesse og arbejdsindsats forventer vi at du kan publicere én artikel efter et år

Dette forventer vi af dig
– At du kan arbejde fuldtid i mindst 6 mdr. og helst 12 mdr. med start snarest men senest marts 2018
– At du er målrettet og selv tager ansvar for dit projekt
– At du hjælper med vedligeholdelse og udvidelse af PFBIO-kohorten

Lønnen udgør 10.000 kr./mdr.

Lyder det spændende?

Kort motiveret ansøgning (max 1 side) sendes til Nils Hoyer, læge, ph.d.-studerende (nils.hoyer@regionh.dk).

Ansøgningsfrist 21. januar 2018. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon!

Nils Hoyer, læge, ph.d.-studerende (nils.hoyer@regionh.dk) (38 67 42 00)
Saher Shaker, overlæge ph.d. (saher@dadlnet.dk)
Torgny Wilcke, overlæge ph.d. (Jon.Torgny.Wilcke@regionh.dk)