Scholarstipendiat søges

Vi søger en engageret medicinstuderende med interesse for exercise fysiologi, neurologi og metabolisme til gennemførelse af et klinisk behandlingsforsøg. Projektet er planlagt til at løbe over et år, med forsøg og dataindsamling i efteråret 2018 og sammenfatning af resultater, samt udarbejdelse af artikel i foråret 2019. Alt efter engagement har vores forskningsenhed utallige projekter, det er muligt at blive involveret i.

Copenhagen Neuromusuclar Center (CNMC) ledes af professor, dr.med. John Vissing og består af 16 fuldtidsansatte fordelt på seks læger, en cellebiolog, to bioanalytikere, tre fysioterapeuter, en sekretær, samt 4 medicinstuderende. Vi har god erfaring med at have scholarstipendiater, og alle vores læger har været scholarstipendiater på CNMC i studietiden, og arbejder nu med enten at udarbejde en doktor disputats eller PhD afhandling.

Vi arbejder med både voksne og børn med muskelsygdomme og vores metoder spænder bredt fra exercise fysiologiske test, til undersøgelsen af metabolismen med stabil isotoper, til celleforskning.

Der er tale om en fuldtidsstilling – 37 t/uge.

Løn: 10.000 kr/mdr.

Tiltrædelse: 1. August eller september 2018.

Ansøgningsfrist: Så hurtigst som muligt. Senest fredag d.4 maj.

 

Er du interesseret i at arbejde klinisk med både børn og voksne, blive oplært i basale forskningsmetoder, samt udvide dit CV med mindst en artikel kan du kontakte:

Mette Cathrine Ørngreen, læge, dr.med.

Copenhagen Neuromusuclar Center, 3342, Rigshospitalet

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Mette.cathrine.oerngreen.01@regionh.dk

 

Eller

 

Nicoline Løkken, læge og PhD-studerende

Copenhagen Neuromuscular Center

Nicoline.Loekken@regionh.dk

 

Stud.Med. søges til at skrive systematisk review

Stud.Med. søges til at skrive systematisk review

Vi mangler en medicinstuderende, der kan skrive et systematisk review om genetisk disposition til angioødem.

Protokollen er offentliggjort på PROSPERO:

https://www.crd.york.ac.uk/prospero/display_record.php?RecordID=87063

Selve søgningen af artikler er afsluttet, og der er inkluderet 7 studier, der skal gennemgås grundigt og kvalitets-scores ved brug af Q-genie tool (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25975208).

Derefter skal artiklen skrives.

Forudsætninger: Du skal have skrevet mindst en større opgave (fx bachelor) eller artikel/artikler tidligere.

Artiklen skal indsendes til det velansete tidsskrift Pharmacogenomics og helst være færdig inden 1. august.

Artiklen kan eventuelt danne grundlag for kandidatopgave, og projektet forventes også at danne grundlag for et foredrag på Dansk Selskab for Otorhnolaryngologis Årsmøde i april 2018. Foredraget kan holdes af den medicinstuderende, hvis vedkommende ønsker det.

Kontakt:

Eva Rye Rasmussen

eva.rye.rasmussen@dadlnet.dk

  1. reservelæge

Rigshospitalets øre-næse-hals-afdeling

Projekttitel: Kohorte studie om småbørns lungeudvikling – og lungesymptomer

Kontakt: Merete Jørgensen, overlæge, klinisk lektor ph.d.,

inger.merete.joergensen@regionh.dk, Nordsjællands Hospital, Hillerød

Speciale: Pædiatri

Kort information om projekt

Kohortestudie af for tidligt fødte. Vi søger to medicinstuderene med interesse for pædiatri til forskningssemester, 5 semester kandidatdelen /25 ETCS ved Børne-og Ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital og PreventADAL studiet ved Oslo Universitets Hospital. Varighed op til et år fra september 2018 bestående af 5 mdrs. forskningssemester og mulighed for 6 mdrs. forskningsårs-stipendiat samt studieophold mhp. metodeoplæring i Oslo. Projektet omhandler lungeudvikling og lunge Health hos en kohorte af 5-6 årige tidligere præmature – og mature børn.

Hvad går projektet ud på og hvad er den studerendes rolle i det?

Muligheder og forventninger: Du/I bliver en del af forskningsgruppen og får dit/jeres eget projekt, der omhandler allerede foreliggende data fra 1 års opfølgningen af denne neonatale kohorte på 150 børn. Dvs. der forventes minimum et 1 forfatterskab og en kandidatopgave/25 ETCS point. Deltagelse i Videnskabelige kongresser er en mulighed. Samtidig skal du hjælpe til med at indkalde og klinisk vurdere de nu 5 årige børn, ud fra symptomscoringsindeks, lungefunktionsundersøgelser etc. Du vil blive oplært og få vejledning i lungefunktionsundersøgelsesteknik, interview teknik og databasehåndtering og analyse i SPSS

Ansøgning

Ansøgning sendes direkte per mail til overlæge, klinisk lektor ph.d. inger.merete.joergensen@regionh.dk

senest den 31.maj 2018

Yderligere information

Hvis du ønsker at høre yderligere om projektet, kan du kontakte os på mail:  inger.merete.joergensen@regionh.dk, alternativt på tlf. 4829 4308

 

 

Projekttitel: PoCKET: Subacute Effect of Tolvaptan on Total Kidney Volume in Adult Patients with Autosomal Dominant Polycystic Kidney Disease

Kontakt:  Lisbet Brandi, dr. med., MHM, ledende overlæge Lisbet.Brandi@regionh.dk, Nordsjællands Hospital, Hillerød

Speciale: Nefrologi

Kort information om projekt: Dette forsøg vil undersøge om behandling med tolvaptan i 6 uger kan afhjælpe væskedannelsen og dermed hæmme væksten af væskefyldte cyster i nyrerne samt bevare nyrefunktionen. Der vil være afledte projekter indenfor MR-scanning og genetik. Forsøget er et åbent randomiseret parallelgruppe forsøg, hvori der skal indgå 90 voksne patienter. Patienterne randomiseres til behandling med enten tolvaptan tabletter eller til kontrolgruppen uden tolvaptan tabletter. Patienterne i tolvaptan gruppen behandles med tabletter i 6 uger, efterfulgt af en 6 ugers observationsperiode. Patienterne i kontrolgruppen får ikke tolvaptan tabletter, men følger den samme behandlings- og undersøgelsesplan, som dem i tablet gruppen. Ideen og initiativet til forsøget er taget af Ledende overlæge dr.med. Lisbet Brandi Nordsjællands Hospital, Klinikchef prof., overlæge dr.med. Bo Feldt-Rasmussen Rigshospitalet og reservelæge Ph.d.- studerende Iain Bressendorf Herlev/Nordsjællands Hospital. Forsøget vil blive gennemført på de nefrologiske klinikker på seks danske hospitaler: Nordsjællands Hospital, Rigshospitalet, Herlev Hospital, Universitetshospitalerne Aalborg, Aarhus, Odense og Roskilde. Forsøgsdeltagerne vil under forsøget modtage tolvaptan tabletterne gratis, men modtager ikke honorar for deltagelse.

Protokollen kan ses på www.clinicaltrials.gov.

Projektstadie: Protokollen er færdigudarbejdet og alle godkendelser givet. Inklusionen af patienter starter foråret 2018.

Målgruppe: Alle kan deltage. Da projektet strækker sig over noget tid, vil det være mest oplagt til et kandidatprojekt eller forskningsår/forskningshalvår.

Arbejdsopgaver: Projektet starter op på Nordsjællands Hospital, Hillerød. Opgaveren vil i samarbejde med medarbejdere fra Forskningsenheden Nordsjællands Hospital og Ledende overlæge dr.med. Lisbet Brandi deltage i udvælgelse og inklusion af patienter samt opfølgning på dataindsamling.

Muligheden for medforfatterskaber/førsteforfatterskaber: Du vil få et medforfatterskab på alle artikler, som udgår fra projektet hvortil du opfylder Vancouver deklarationen.

Løn eller interessetimer: Der vil kunne søges forskningsårs puljemidler fra NOH, såfremt der tages studiefri til dette. Danske Regioners Medicinpulje støtter projektet med en donation på 3 mio. Pengene går til driftsomkostninger i forbindelse med projektet.

Projekttitel: CNS infektioner

Kontakt: Elisa Skovgaard, læge, ph.d.-studerende, tlf.: 30 30 09 69, elisa.skovgaard.jensen@regionh.dk, Nordsjællands Hospital, Hillerød

Har du interesse for CNS infektioner?
Vi søger en motiveret og forskningsinteresseret medicinstuderende til deltagelse i et projekt om CNS infektioner og skade på indre øre i vores forskningsklynge på Nordsjællands Hospital. Dine arbejdsopgaver bliver delt mellem dit eget projekt (litteratursøgning, statistik, artikelskrivning mm.) og vedligeholdelse af vores fælles kohorte (patientbesøg, dataindsamling mm.). Vi har en del idéer til gode projekter baserede på CNS kohorten, der ville kunne passe en forskningsårs-studerende, men vi er også åbne overfor dine idéer! Vi søger en medicinstuderende, der har lyst til at forske i 6 til 12 måneder. Stillingen er fuldt finansieret med start i efteråret 2018.  Vi samarbejder i en stor og meget aktiv forskningsklynge på Nordsjællands Hospital. Vores del af forskningsklyngen arbejder med patienter med CNS infektioner i et unikt samarbejde på tværs af afdelinger. Projektet er tilknyttet Øre-Næse-Hals afdelingen i et tæt samarbejde med Infektionsmedicinsk afdeling, Klinisk Biokemisk afdelingen og Anæstesiologisk afdeling.

Vi tilbyder
Dit eget forskningsprojekt
Løn
Unikt netværk på tværs af afdelinger
 
Baggrund for projektet
Infektioner i central nerve systemet (CNS) er fortsat sygdomme med en høj dødelighed. Blandt de overlevende efter bakteriel meningitis vil 30% have høretab eller døvhed på baggrund af skader på det indre øre – cochlea.
Dette projekt har til formål at forbedre outcome hos patienter efter infektion i CNS.  Det skal ske ved at øge forståelsen af, hvornår og hvorfor patienterne udvikler skader på hørelsen samt andre neurologiske følgetilstande.

Primære projekt ansvarlige
Christian Brandt, ph.d., lektor, overlæge, Infektionsmedicinsk afdeling, NOH
Malene Kirchmann, ph.d., overlæge, Øre-Næse-Hals afdelingen, NOH
Per Cayé-Tomassen, dr.med., professor, overlæge, Øre-Næse-Hals afdelingen, RH
Elisa Skovgaard, ph.d.-studerende, læge, Øre-Næse-Hals afdelingen, NOH

 

 

Projekttitel: Hyperglykæmi ved lungebetændelse – præeksiterende insulin resistens eller stress hyperglykæmi

Kontakt: Birgitte Lindegaard Madsen, forskningsansvarlig overlæge, klinisk lektor, ph.d. birgitte.lindegaard.madsen@regionh.dk, Nordsjællands Hospital, Hillerød

Speciale: Infektionsmedicin

Kort information om projekt

Baggrund: Lungebetændelse er den i antal største og i sværhedsgrad farligste af de almindelige infektionssygdomme, der fører til indlæggelse. Dødeligheden er 14% for patienter indlagt med lungebetændelse, og sygdommen rammer i høj grad svækkede, ældre medborgere, samt patienter som også har anden kronisk sygdom som fx diabetes. Mange, men ikke alle har forhøjet blodsukker ved indlæggelsen. Mere end 30% har prædiabetes ved indlæggelsen. Forhøjet blodsukker er en stærk prædiktor for mortalitet samt sværhedsgrad. Årsagen til dette er ikke klarlagt. Muligheden er, at det skyldes insulin resistens, nedsat inkretin respons m.m.

Formålet med nærværende projekt er at undersøge sukkeromsætningen hos patienter med pneumoni vha. en sukkerbelastningstest. Projektet er en del at et større forskningsprogram om pneumoni.

Projektstadie

Ansøgning til De Videnskabsetiske Komiteer er indsendt, afventer godkendelse før igangsættelse af projektet. Projektet opstartes omkring juni 2018

Målgruppe (deltid, bachelor- eller kandidatprojekt, forsknings år, forskningshalvår)

Kandidatprojekt

Arbejdsopgaver

Inklusion af pneumoni

Gennemførsel af oral glukose belastningstest

Indgå i forskningsgruppen

Muligheden for medforfatterskaber/førsteforfatterskaber

Mulighed for medforfatterskab, evt. førsteforfatter

Løn eller interessetimer

Ingen løn, men som en del af studiet

Medicinstuderende søges til projekt omhandlende hæmodynamisk monitorering på Anæstesiologisk afdeling, Hvidovre Hospital.

Vi søger en motiveret og ambitiøs medicinstuderende til et forskningsprojekt omhandlende hæmodynamisk monitorering med fokus på perifer perfusion. Du vil få dit eget selvstændige projekt som del af et større forskningsprojekt, som du også vil være involveret i. Med den rette arbejdsindsats vil projektet udgøre kandidatopgave og med mulighed for efterfølgende publikationer.

Projektet du vil blive tilknyttet omhandler sammenhængen med centrale variable som hjertets minutvolumen og den perifere perfusion, samt sidstnævntes betydning for komplikationer og dødelighed.
Du vil blive en aktiv del af forskningsgruppen, og få ansvaret for dit eget projekt, inklusiv protokolskrivning, databehandling og manuskriptudformning under daglig vejledning. Der vil desuden være mulighed for at præsentere egne resultater på videnskabelige kongresser og det forventes, at du tager aktiv del i fondsansøgninger.
Den daglige vejledning vil foregå via afdelingens læge og ph.d. studerende Marianne Agerskov samt forskningsansvarlig overlæge, klinisk lektor, dr.med. Nicolai Bang Foss, og supervision fra professor, dr.med. Niels H. Secher. Desuden vil du få samarbejdspartnere inden for anæstesiologi, abdominalkirurgi og ortopædkirurgi.
Du vil have din daglige gang på Anæstesiologisk afdeling, Hvidovre Hospital, der varetager anæstesi og postoperativ behandling af abdominalkirurgiske, ortopædkirurgiske og gynækologiske patienter.

Du skal have mulighed for at arbejde minimum 6 måneder (evt. som del af 5.semester kandidat), men 12 måneders ansættelse er også en mulighed.
Ansættelsesstart 01.09.18 eller efter aftale.
Du er
• Medicinstuderende på kandidatdelen
• Interesseret i klinisk forskning/anæstesi/kirurgi
• Struktureret og flittig
• Selvstændigt tænkende og arbejdende
• Gerne tidligere forskningserfaring, men ikke et krav
Ansøgning:
CV. og kort motiveret ansøgning sendes til Marianne Agerskov, reservelæge, ph.d. stud. (marianne.agerskov@regionh.dk).
Ved spørgsmål omkring projektet, kontakt Marianne på tlf. 24793147.

Er du interesseret i at arbejde og forske i børn og unge med overvægt?

Baggrund:

Overvægt blandt børn og unge er et stigende globalt problem. Dette er derfor en unik mulighed for at tilegne sig viden inden for dette spændende felt – og ja, det er os fra Generation XL.

På Holbæk Sygehus ligger Enheden for Overvægtige Børn og Unge på Børneafdelingen, hvor vi i et tværfagligt team behandler børn og unge med overvægt. Enheden for Overvægtige Børn og Unge er en af verdens største behandlingsklinikker for overvægtige børn, hvor der sideløbende med behandlingen udføres nytænkende forskning i årsagerne til, udviklingen af og behandling for overvægt hos børn og unge. Vi søger en forskningsårsstuderende, der har lyst til et relevant og praktisk forskningsår. Forløbet er fuldt finansieret.

Periode:

  • Fra d. 01.09.18 – et halvt til et helt år frem. Vi ser gerne, at du bliver et helt år. Det er for os lige meget, om du er på bachelordelen eller kandidatdelen. I øvrigt kan det placeres på forskersporet på 11. semester eller kombineres med bachelorprojektet på 6. semester.

Arbejdsopgaver:

  • Kommunikation med børn og unge, der deltager i forskningsprojekt
  • Tovholder på kliniske projekter
  • Blodprøvetagning
  • Fondssøgninger
  • Diverse ad hoc-opgaver

Vi tilbyder:

  • Et spændende arbejdsmiljø, hvor du får lov til at få hands-on erfaring
  • Oplæring i blodprøvetagning
  • Forskning / artikelskrivning

Vi forventer af dig:

  • Du kan indgå i et team, såvel som arbejde selvstændigt
  • Du har gåpåmod og er imødekommende

Du kan møde os d. 19. april til Forskerdating på Panum og stille os de spørgsmål du måtte have, og blive klogere på hvad i laver i Enheden for Overvægtige Børn og Unge.

Send ansøgning samt CV senest 11. maj til jgade@regionsjaelland.dk

Jens-Christian Holm

Overlæge, PhD, Klinisk Ekstern Lektor,

Forskningsleder Leder af Enheden for Overvægtige Børn og Unge

Stud. med. søges til fuldtidsforskning på Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital

Vi søger en medicinstuderende, der vil tage et halvt eller helt forskningsår til at gennemføre flere studier om ventralhernier. Fokus vil være på et stort registerstudie kombineret med kliniske undersøgelser. Det forventes, at projektet kan danne basis for et fremtidigt ph.d.-projekt, såfremt det har interesse. Projekterne vil blive vejledt af professor, overlæge, dr.med. Lars Nannestad Jørgensen, læge, ph.d. Kristian Kiim Jensen og læge, ph.d.-studerende Erling Oma.

Du er som ansøger udadvendt, flittig og organiseret. Du trives ved selvstændigt og superviseret arbejde. Ambition om karriere inden for kirurgi er et plus, men ikke en nødvendighed. Du vil lære at forske, skrive videnskabelige artikler og evt. kandidatspeciale. Der er mulighed for kongresdeltagelse med henblik på præsentation af egen forskning. Forskningsåret kan kombineres med 11. semester forskningsophold. Eventuel orlovsdel vil blive finansieret med skolarstipendium á 10.000 kr. pr. måned.

Tiltrædelse pr. 1 august 2018 eller efter aftale. Interesserede bedes sende ansøgning (max én side) samt CV inklusiv karakterblad til kristian.kiim.jensen@regionh.dk. For nærmere information mail ovenstående adresse. Ansøgningsfrist d. 25. april 2018.

 

Fem medicinstuderende søges til prægraduat forskningsår indenfor kardiologi

Vi søger fem medicinstuderende til deltagelse i flere større registerbaserede undersøgelser på Rigshospitalet. Formålet med projekterne er at undersøge sammenhænge mellem forskellige hjertesygdomme, medicinindtag og prognose over tid.

Du vil få tildelt et eget projekt indenfor kardiologi, som du har selvstændigt ansvar for, samtidig med at du vil indgå i en gruppe, som laver lignende projekter. Det videnskabelige udbytte vil være et førsteforfatterskab på det individuelle projekt og et medforfatterskab på mindst en anden publikation.

Du forventes at starte August 2018.

Arbejdet vil foregå på Kardiologisk afdeling B Rigshospitalet.

Arbejdstiden vil være ca. 35 timer ugentligt. Stillingen aflønnes med 10.000 kr. om måneden.

Vi vil gerne have at du:

  • Er fleksibel og kan tage ansvar
  • Er interesseret i forskning
  • Kan arbejde både selvstændigt og som del af en større gruppe
  • Er indstillet på at arbejde på projektet fuldtid i 7-12 mdr (helst 12 mdr.

Vi kan tilbyde:

  • Vejledning af erfarne speciallæger indenfor Kardiologi
  • Forskningserfaring inden for både store og små projekter
  • Deltagelse i aktivt forskningsmiljø
  • To forfatterskaber på to artikler, som også kan bruges til kandidat/bachelor opgaven.

Med indførslen af nye studieregler kan der herske tvivl om hvilke muligheder man har for at udføre fuldtidsforskning under studiet. Ved tvivl kontakt da SUND studie- og karrierevejledning. Dertil kan man læse mere om mulighederne her: http://puffnet.dk/vejledning-mulighed-for-fuldtidsforskning-nye-orlovsregler-og-studieaktivitetskrav/

Ansøgningsfristen er 30/5 inden klokken 12. Der afholdes ansættelsessamtaler den 14/5.

Du bedes sende en mail med en kort motiveret ansøgning inklusiv CV til kirsten.arnaa@regionh.dk

Projektgruppen består bl.a. af Professor Dr.Med Lars Køber, Rigshospitalet. Læge, Ph.d Emil Fosbøl