Er du interesseret i kardiologi og har du lyst til at lære at lave forskning og ekkokardiografi?

Vi søger en medicinstuderende på kandidatdelen til et prægraduat forskningsår i projektet med titlen ”Myocardial Deformation by 2D and 3D Echocardiography Before and After Coronary Artery Bypass Graft Surgery and/or Aortic Stenosis”.

Projektet går ud på at undersøge patienter med avanceret ekkokardiografi før, 4-6 dage og 3 måneder efter åben hjertekirurgi (koronar bypass med eller uden samtidig hjerteklapkirurgi). Den prægraduate forskningsårsstuderende vil blive lært op i ekkokardiografi og kliniske kardiologiske undersøgelsesmetoder. Selvom den studerende får sit eget selvstændige projekt som skal afsluttes med minimum 1 artikel vil den studerende blive en del af et større dobbeltblindet randomiseret forskningsprojekt med intervention på mere end 1.000 hjertepatienter sammen med andre prægraduate forskningsårsstuderende, ph.d.-studerende, seniorforskere og professorer.

Ansættelsesperioden forløber fra 01.09.18 – 31.08.19 og kan kombineres med 11. semester forskningsophold (kan der startes før mhp. oplæring i ekkokardiografi, vil det kun være en fordel). Arbejdet kommer til at foregå på Hjertemedicinsk Afdeling, Rigshospitalet.

Lønnen under et prægraduat forskningsår er ca. 10.000 kr./måned. Der foreligger lønmidler, men det forventes at der søges om stipendium. Der skal fremsendes motiveret ansøgning svt. ½ A4 side, CV og karakterbevis til nedenstående mailadresser.

Ansøgningsfrist: 1. august 2018

Ved yderligere spørgsmål er man velkommen til at kontakte læge, ph.d.-studerende, Frederik Grund.

Kontakt:

Læge, ph.d.-studerende, Frederik GrundHjertemedicinsk Afdeling 2142Rigshospitalet

Mail: frederikgrund@gmail.com

 

Overlæge, ph.d., Rasmus MøgelvangHjertemedicinsk Afdeling 2142Rigshospitalet

Mail: rasmus.moegelvang.01@regionh.dk

 

Forskningsår på kardiologisk afdeling, Rigshospitalet, med start efterår 2018

Vi søger en dygtig og engageret medicinstuderende på kandidatdelen til ansættelse i forskningsår fra efteråret 2018. Du bliver en del af en forskningsgruppe på kardiologisk afdeling, Rigshospitalet, med stor erfaring inden for epidemiologisk forskning. Vi beskæftiger os primært med forskellige aspekter af årsager til og forebyggelse af pludselig hjertedød, og arbejder bl.a. med både regionale/nationale registre og egne indsamlede materialer. Derudover er vi kommet med i et større EU samarbejde omhandlende bl.a. de sjældne arvelige ionkanalsygdomme og har nogle spændende projekter i gang om netop disse sygdomme. Vi søger en forskningsårsstuderende som vil få ansvar for et selvstændigt forskningsprojekt indenfor de arvelige hjertesygdomme med udgangspunkt i de danske registre. Derudover kommer du til at hjælpe en ph.d.-studerende praktisk med et projekt, som du også får del i.

Du vil indgå i en erfaren forskningsgruppe med flere andre forskningsårsstuderende, ph.d.-studerende og postdocs fra Danmark og udland. Du tilbydes et skolarstipendiat på kr. 10.000 per måned og skal ikke selv søge om midler til aflønning. Du vil deltage i to forskningsmøder hver måned med hele gruppen og vil have mulighed for at modtage personlig daglig vejledning. Kandidatopgave kan indgå som en del af projektet, og du vil få mulighed for at præsentere dine resultater i ind- og udland. Du vil i forbindelse med forskningsåret blive indført i epidemiologisk forskningsteknik, lære avanceret statistik og databehandling, opnå erfaring med at præsentere forskningsresultater på både dansk og engelsk, samt lære at skrive videnskabelige artikler.

 

Vi forventer, at du er nysgerrig, dygtig, hårdtarbejdende og har stor interesse for kardiologi. Det er afgørende for os, at du får skrevet mindst 1 artikel som førsteforfatter. Derfor er orlov fra studiet i 12 måneder det optimale, og vi har god erfaring med, at man efter forskningsårets udløb forbliver tilknyttet forskningsgruppen med eventuel færdiggørelse af det oprindelige projekt samt opstart af andre projekter.

På længere sigt er der mulighed for at fortsætte som ph.d.-studerende i forskningsgruppen.

 

Vi er fleksible i forhold til starttidspunkt, men regner med start ca. 1/9-2018. Hvis du er interesseret, så send venligst en motiveret ansøgning på ca. 1 side, CV og kopi af hidtil opnåede eksamenskarakterer på medicinstudiet. Vi vil gerne høre fra dig senest 22/6-2018. Hvis du har spørgsmål er du også velkommen til at tage kontakt. Inden du eventuelt tilbydes et skolarstipendiat bliver du indkaldt til en samtale hos undertegnede.

 

Med venlig hilsen

Jacob Tfelt-Hansen                                                                             Camilla H B Jespersen

Professor, overlæge, dr med                                                           Læge, phd studerende

 

Hjertemedicinsk afdeling B, Hjertecentret, 2142

Københavns Universitet Rigshospitalet. Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

E-mail: camilla.helene.bang.jespersen@regionh.dk