Er du glad for store maver – og gemmer der sig en forskerspire i din ?

Er du glad for store maver

          –  og gemmer  der sig en forskerspire i din ?

Vi søger to nysgerrige og arbejdsomme forskningsårsstuderende med interesse for obstetrik til et ph.d.-projekt, der skal undersøge konsekvenserne ved anvendelse af nye WHO-kriterier for screening for graviditetsdiabetes i Danmark.

Du vil blive en del af forskningsmiljøet i Forskningsafdelingen på Nordsjællands Hospital Hillerød, som består af en bred vifte af kompetente forskere, konsulenter, statistikere samt 12 ph.d.-studerende og 6 kandidatstuderende foruden en selvstændig klinisk forskningsenhed. Udover et stærkt forskningsnetværk vil du også blive en del af en social gruppe med humor og plads til fyraftenshygge – et sted, hvor man glæder sig til at komme på arbejde!

Arbejdet: I samarbejde med vores forskningsgruppe får du ansvaret for inklusionssamtaler med de gravide samt blodprøvetagning og målrettet objektiv undersøgelse. Derudover vil du blive oplært i at håndtere forskningsdata i REDCap og vil få dit eget selvstændige artikelprojekt.

Stipendiat som forskningsårsstuderende.

Aflønning: 10.000 kr. om måneden hvis du holder orlov uden SU. Hvis du modtager SU, har vi mulighed for at udbetale en erkendelighed på 3.000 kr. om måneden.

Tiltrædelse: 1. september 2019 – et halvt til et helt år frem. Vi ser gerne, at du bliver et helt år.

Vi forventer af dig

  • Du er medicinstuderende på kandidatdelen
  • Du har gå-på-mod, er engageret og selvstændig
  • Du kan lide at arbejde med mennesker og har lyst til at bidrage til et fedt arbejdsmiljø
  • Du er en ørn til at bage – gerne lune grovboller med smør og ost, men kage kan også godtages i ny og næ 😋😁

Vi tilbyder

  • Kandidatopgave samt medforfatterskab på mindst én artikel
  • En spændende introduktion til klinisk forskning inden for obstetrik og erfaring med patientkontakt
  • En dynamisk og social forskningsgruppe samt et stort forskningsnetværk
  • Kurser og undervisning i præsentationsteknik, kritisk artikellæsning, litteratursøgning, statistik mv.
  • Oplæring i patientinklusion, blodprøvetagning, objektiv undersøgelse, fondsansøgning og databehandling

Er du den, vi leder efter? Så send en mail med 5-10 linjers motivation (inkl. om du tænker at bruge ½ eller 1 år) + et kort CV (max 2 sider) senest mandag den 27. maj til

Cathrine Scheuer, læge, ph.d.-studerende

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød

cathrine.munk.scheuer.01@regionh.dk

Lær at forske og skriv din egen artikel: Forskningsår indenfor kardiologi på Rigshospitalet

Vi søger fem medicinstuderende til oplæring i epidemiologisk kardiologisk forskning. Hver studerende får sit eget projekt og skal arbejde med unikke danske register data. Formålet med projekterne er at undersøge sammenhænge mellem forskellige hjertesygdomme, medicinindtag og prognose over tid.

Du vil få tildelt dit eget projekt indenfor kardiologi, som du har selvstændigt ansvar for, samtidig med at du vil indgå i en gruppe, som laver lignende projekter. Det videnskabelige udbytte vil være et førsteforfatterskab på det individuelle projekt og et medforfatterskab på mindst en anden publikation.

Du forventes at starte sidst i august 2019.

Arbejdet vil foregå på Kardiologisk afdeling B Rigshospitalet.

Arbejdstiden vil være ca. 37 timer ugentligt. Stillingen aflønnes med 10.000 kr. om måneden.

Vi vil gerne have at du:

  • Er fleksibel og kan tage ansvar
  • Er interesseret i forskning
  • Kan arbejde både selvstændigt og som del af en større gruppe
  • Er indstillet på at arbejde på projektet fuldtid i 7-12 mdr (helst 12 mdr)

Vi kan tilbyde:

  • Vejledning af erfarne speciallæger indenfor kardiologi
  • Forskningserfaring inden for både store og små projekter
  • Deltagelse i aktivt forskningsmiljø
  • To forfatterskaber på to artikler, som også kan bruges til kandidat/bachelor opgaven.

Med indførslen af nye studieregler kan der herske tvivl om hvilke muligheder man har for at udføre fuldtidsforskning under studiet. Ved tvivl kontakt da SUND studie- og karrierevejledning. Dertil kan man læse mere om mulighederne her: http://puffnet.dk/vejledning-mulighed-for-fuldtidsforskning-nye-orlovsregler-og-studieaktivitetskrav/

Ansøgningsfristen er 31/5 inden klokken 12. Der afholdes ansættelsessamtaler den 6/6 kl 14-16.

Du bedes sende en mail med en kort motiveret ansøgning inklusiv CV til kirsten.arnaa@regionh.dk

Projektgruppen består bl.a. af

Professor Dr.Med Lars Køber, Rigshospitalet.

Læge, Ph.d Emil Fosbøl

Forskningsårsstuderende på kandidatdel søges til stort klinisk projekt med MR-diagnostik af kredsløbsændringer hos skrumpelever patienter

Hvor:                                               Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Hvidovre Hospital      

Hvornår:                                        15.08.19 eller snarest derefter

Løn og vilkår:                              Fuldtidsansættelse med løn og gerne i 10-12 måneder (evt. kun 6 måneder)                    

Ansøgningsfrist:                        20.06.18

Projektet kort:

I dette projekt vil vi med nyudviklet MR-teknik og avanceret ekkokardiografi belyse kredsløbsforandringerne ved skrumpelever og dets følgesygdomme. Derudover er formålet at udvikle nye diagnostiske metoder til at identificere patienter, der responderer på behandlingen af deres kredsløbskomplikationer ved skrumpelever.

Dine opgaver:

  • Selvstændigt projektansvar i perioden – naturligvis efter oplæring og med assistance J
  • Screening, identificering og inklusion af forsøgsdeltagere
  • Koordinering af projektbesøg og praktisk hjælp i forbindelse med forskningsundersøgelserne
  • Kommunikation og koordinering med de diverse samarbejdspartnere og patienter
  • Registrering og indtastning af data

Hvad kan vi tilbyde dig:

  • Veldrevet og spændende projekt med rig mulighed for at snuse til avanceret kredsløbsdiagnostik med MR-scanninger og ekkokardiografi
  • Dejligt og stort forskningsmiljø med tæt samarbejde med de andre kollegaer på projektet og professor og vejleder Flemming Bendtsen
  • Mulighed for kandidatopgave indenfor emnet og evt. artikel med dig som førsteforfatter
  • Medforfatterskab på videnskabelig artikel i henhold til arbejdsindsats og evt. deltagelse til nationale og internationale konferencer

Vi forventer:

  • At du er pligtopfyldende og har gode kommunikationsevner
  • At du har lyst til at prøve kræfter med forskning og projektledelse

Interesseret eller har du spørgsmål? Ring/skriv gerne med spørgsmål og send en ganske kort motiveret ansøgning (½ side) med et kort CV (max 1 side). Samtaler afholdes i slutningen af juni eller efter aftale

                 Karen Vagner Danielsen

                 Læge, ph.d. studerende

                 Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Hvidovre Hospital

                 karen.vagner.danielsen.02@regionh.dk, Tlf. 38620449/22439449

Er du interesseret i at arbejde med og forske i børn og unge med overvægt?

Baggrund: Overvægt blandt børn og unge er et stigende globalt problem. Dette er derfor en unik mulighed for at tilegne sig viden inden for dette spændende felt – og ja, det er os fra Generation XL.

På Holbæk Sygehus ligger Enheden for Overvægtige Børn og Unge på Børneafdelingen, hvor vi i et tværfagligt team behandler børn og unge med overvægt. Enheden for Overvægtige Børn og Unge er en af verdens største behandlingsklinikker for overvægtige børn, hvor der sideløbende med behandlingen udføres nytænkende forskning i årsagerne til, udviklingen af og behandling for overvægt hos børn og unge. Vi søger en forskningsårsstuderende, der har lyst til et relevant og praktisk forskningsår. Arbejdet foregår på Holbæk Sygehus samt i Mærsk-tårnet på Panum.

Tiltrædelse: d. 01.09.2019 – et halvt til et helt år frem. Vi ser gerne, at du bliver et helt år. Det er for os lige meget, om du er på bachelordelen eller kandidatdelen.
I øvrigt kan forløbet placeres på forskersporet på 11. semester eller kombineres med bachelorprojektet på 6. semester.

Løn: 10.000 kr./mdr. Forløbet er fuldt finansieret.

Arbejdsopgaver:

Kommunikation med børn og unge, der deltager i forskningsprojekterne

Tovholder på kliniske projekter

Blodprøvetagning

Fondssøgninger

Diverse ad hoc-opgaver

Vi tilbyder:

Et spændende arbejdsmiljø, hvor du får lov til at få hands-on erfaring
Oplæring i blodprøvetagning
Klinisk arbejde og patientkontakt
Forskning / artikelskrivning med minimum et førsteforfatterskab

Vi forventer af dig:

Du kan indgå i et team, såvel som arbejde selvstændigt
Du nyder at arbejde med mennesker
Du har gåpåmod og er imødekommende

Lyder det som noget for dig? Så send ansøgning samt CV senest onsdag 15. maj til nasas@regionsjaelland.dk

Jens-Christian Holm

Overlæge, PhD, Klinisk Ekstern Lektor,

Forskningsleder af Enheden for Overvægtige Børn og Unge