Onkologisk Klinik på Rigshospitalet søger medicinstuderende til timelønnet forskningsarbejde

Leder du efter et studiejob? Og interesserer du dig for forskning, patientkontakt og onkologi? Så er nedenstående måske et job for dig!?

Onkologisk Klinik på Rigshospitalet søger en medicinstuderende til timelønnet forskningsstilling (6 timet/uge). I denne stilling vil du komme til at indgå i et større projekt på tværs af afdelinger og hospitaler, hvorfor vi forventer, du både kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med andre. Mødetid er fleksibel, men generelt 6 timer/uge med start i januar eller februar 2020. Arbejdsopgaverne er varierende og inkluderer mange aspekter af forskningsprocessen. Du kommer hovedsageligt til at hjælpe med dataindtastning i REDCap (databaseprogram) og logistikken i CURE studiet (Clinical Utility of circulating Tumor DNA in Gastro-Esophageal), der er et nationalt prospektivt kohortestudie. Studiet gennemføres på Rigshospitalet Genomisk Medicin, Onkologisk Klinik og Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik fra januar 2020. Som studiemedhjælper får du mulighed til at være med til at gøre et lokalt forskningsprojekt fra Rigshospitalet til et nationalt projekt i både Århus, Odense og Ålborg.

Vi forventer, du er engageret, velorganiseret og ambitiøs. Vi kan tilbyde oplæring inklusiv kursus i REDCap og erfaring med klinisk forskning i et dynamisk forskningsmiljø. Du vil blive fortrolig med Sundhedsplatformen (journalsystem), REDCap og få unik viden om øvre gastrointestinal cancer.

Ansøg med en motiveret ansøgning (max 1 A4 side) og kort CV (max 1 A4 side) til overlæge Morten Mau-Sørensen på e-mail: paul.morten.mau-soerensen@regionh.dk senest: onsdag d. 13. december 2019. Herefter afholdes løbende jobsamtaler efter nærmere aftale.

Med venlig hilsen

Lene Bæksgaard, overlæge, Onkologisk Klinik

Morten Mau-Sørensen, overlæge, Onkologisk Klinik (e-mail: paul.morten.mau-soerensen@regionh.dk, tlf.: +45 35450879)