Har du lyst til at arbejde med epidemiologisk forskning?

Så er du måske vores nye forskningsårsstuderende.

I samarbejde med Klinisk-biokemisk afdeling på Herlev Hospital skal vi i gang med projekter, som handler om alkohol og blødning. Datagrundlaget er Østerbroundersøgelserne og Herlev-Østerbroundersøgelsen. Vi søger 1-2 medicinstuderende, som vil arbejde på projektet i 6-12 måneder i 2016.

Vi er en enhed, Voksnes Sundhedsadfærd og Helbred på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, som primært arbejder med epidemiologisk forskning indenfor forskellige sygdomme og livsstilsfaktorer som rygning, alkohol og fysisk aktivitet.

Den rette person er analytisk minded, og det er en fordel at have lavet andre kvantitative projekter før, men ikke et krav. Sigtet er at skrive mindst en videnskabelig artikel.

Statens Institut for Folkesundhed er en god og spændende arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere og et godt arbejdsmiljø.

Hvis du er interesseret, så send en mail til forskningsleder Janne Tolstrup (jst@si-folkesundhed.dk), med CC til Camilla Knudsen (cakn@si-folkesundhed.dk) med din motivation for at søge, evt. erfaring, tidsramme og dit karakterudskrift vedhæftet inden 1. marts 2016. Det er også muligt at rekvirere en projektbeskrivelse fra Camilla Knudsen, så du kan se nærmere på, hvad det drejer sig om. Det vil blive ydet 10.000 kr./md i scholarstipendium.

 

One thought on “Har du lyst til at arbejde med epidemiologisk forskning?

Comments are closed.