Stud. med. søges til 6 måneders prægraduat forskningsprojekt om KOL og Astma på Bispebjerg Hospital

Som led i et projekt på Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital, søger vi en medicinstuderende til 6 måneders prægraduat forskning med start hurtigst muligt. Stillingen kræver 6 måneders orlov fra studiet, og er fuldt finansieret med en løn på 10.000 kr/mdr. Stud. i folkesundhedsvidenskab kan også søge stillingen.

Om projektet:

I det aktuelle projekt undersøger vi om forværring af KOL og astma hos patienter med forhøjet eosinofile i blodet er associeret med en øget risiko for genindlæggelser og mortalitet. Datamaterialet kommer fra registre, journaler og databaser, hvor du vil tage del i dataindsamlingen ved at indhente data fra patienternes journaler og indtaste det i SPSS. Der er tale om et studie med stor klinisk relevans, hvor data indtastning forventes at være færdigt 31. april 2017. Herefter følger artikelskrivning.
Du vil få mulighed for at stifte bekendtskab med en lang række forskellige forskningsmetoder, herunder registerforskning og retrospektive kohorte studier. Du vil få dit eget emne at arbejde med indenfor projektet, som skal resultere i en videnskabelig publikation, hvor du har førsteforfatterskab. Artiklen vil også kunne anvendes til dit kandidatspeciale. Der er desuden mulighed for deltagelse i videnskabelige kongresser. Forskningsåret kan også være en forberedelse til et evt. senere ph.d.

Om Lungemedicinsk Forskningsenhed
Vores enhed arbejder primært med forskning indenfor astma og KOL. Vi har tætte internationale kontakter, og vi har tilknyttet 10 ph.d.-studerende, 4-5 prægraduate forskere, 2 post-doc forskere læger og 5-10 timeansatte stud.med.’er.

Med venlig hilsen
Overlæge, ph.d., klinisk forskningslektor Celeste Porsbjerg

Brug for mere information?
Kontakt projektsansvarlig læge:
Ajmal Jabarkhil
MD, MSc.PH, Lungemedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital, KBH NV
Mail: ajmal.jabarkhil@regionh.dk
Mobil: 53 33 33 36
Ansøgningsfrist
Ansøgning pr. mail inden 28 februar 2017
Vi ser frem til at høre fra dig!