Medicinstuderende søges til forskningsstudiejob og muligt kandidat speciale

Gastroenheden opstarter 2 randomiserede studier i 2019. Derfor har vi brug for en medicinstuderende der kan hjælpe os med at bygge Redcap databaser og pilot teste undersøgelsesmodaliteter. Du vil få berøring med patienter med primært leversygdom, og blive oplært i Good Clinical Practice. Hvis du ønsker det, kan du nemt gå videre i et kandidat-speciale eller forskningsår.

Det ene studie er et randomiseret, placebokontrolleret lægemiddelforsøg med statin til patienter med cirrose. Det andet studie er et randomiseret projekt med hjemmebesøg som forebyggelse mod genindlæggelse ved cirrose.

Projekterne er flerårige, og der vil være rig mulighed for at skrive bachelor eller kandidat opgave og publicere i samarbejde med forskningsgruppen.

Aflønning med timeløn efter FADL’s overenskomst, eller som forskningsårsstuderende.

Kendskab til Redcap er en fordel, men ikke et krav.

Send CV og ½ side om dig selv til:

Nina Kimer

Læge, PhD

Fellow, Bridge Translational Excellence Program

Gastroenheden, medicinsk sektion

Amager Hvidovre Hospital

Nina.kimer@regionh.dk

Tel: 38 62 19 68

Ansøgningsfrist 1. Maj 2019.

Leave a Comment