Onkologisk Klinik på Rigshospitalet søger medicinstuderende til forskning til start d. 1. januar/februar 2020

Interesserer du dig for forskning, patientkontakt og onkologi? Så er nedenstående måske et job for dig!

Onkologisk Klinik på Rigshospitalet søger en medicinstuderende til et 1-årig skolarstipendiat.

Du vil som skolarstipendiat få ansvaret for dit eget projekt og indgå i et større projekt på tværs af afdelinger, hvorfor vi forventer, du både kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med andre. Arbejdsopgaverne er varierende og inkluderer alle aspekter af forskningsprocessen. Du kommer til at stå for kontakten til patienter og logistikken i CURE studiet (Clinical Utility of circulating Tumor DNA in Gastro-Esophageal), der er et prospektivt kohortestudie. Studiet gennemføres på Rigshospitalet Genomisk Medicin, Onkologisk Klinik og Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik. Dine opgaver vil være at monitorere inklusionsraten, indtaste data i en klinisk database i REDCap samt sikre at blodprøver og biopsier bliver foretaget. Du vil indgå i samarbejde med afdelingernes læger, molekylærbiologer, bioanalytikere og sygeplejersker. Mødetid er fleksibel, men generelt hverdage ca. kl. 8-16.

Vi forventer, du er engageret, velorganiseret og ambitiøs. Vi kan tilbyde oplæring og erfaring med klinisk forskning i et dynamisk forskningsmiljø. Som en del af stipendiatet forventer vi, at du som minimum udgiver en videnskabelig artikel, hvor du bliver førsteforfatter.

Ansøgning med motiveret ansøgning (max 1 A4 side) og kort CV (max 1 A4 side) samt yderligere information og stillingen sendes til overlæge Morten Mau-Sørensen på e-mail: paul.morten.mau-soerensen@regionh.dk inden: 31. oktober 2019. Herefter afholdes løbende efter nærmere aftale.

Med venlig hilsen

Lene Bæksgaard, overlæge, Onkologisk Klinik

Michael Achiam, overlæge, Kirurgisk Gastroenterologisk klinik

Olga Østrup, laboratorie leder, Genomisk Medicin

Morten Mau-Sørensen, overlæge, Onkologisk Klinik (e-mail: paul.morten.mau-soerensen@regionh.dk, tlf.: +45 35450879)

Leave a Comment