Medicinstuderende søges til forskning indenfor kirurgi og onkologiske biomarkører

Center for Surgical Science (CSS) på Sjællands Universitetshospital (SUH) i Køge søger en medicinstuderende på kandidatdelen med interesse for kirurgi og onkologiske biomarkører til et forskningsår/forskningssemester.

Vi er en stor forskningsenhed med igangværende projekter inden for personlig medicin, onkologi, akut og elektiv kirurgi og mikrobiomforskning. Du vil få ansvaret for et vores projekter inden for kirurgi og onkologiske biomarkører, og vil, efter grundig oplæring, stå for inklusion og blodprøvehåndtering i dette studie. Protokol og økonomi er på plads for studiet.

Dit forløb bliver detaljeret planlagt ved din ansættelse.

Vi kan tilbyde

  • Løn under din ansættelse
  • Et godt forskningsmiljø med mere end 30 skolarer og Ph.d.-studerende
  • Mulighed for at skrive kandidatopgave med vejledning under dit ophold
  • Interne kurser i epidemiologi og statistik
  • God mulighed for første- og medforfatterskaber
  • Erfaring med klinisk forskning og artikelskrivning efter endt ophold

Vi ser helst at du kan starte senest januar/februar 2020 og være her min. 6 måneder, men gerne et helt år frem eksempelvis i kombination med forskerperspektivet på 11. semester. Tiltrædelse før eller efter januar/februar kan også være en mulighed.

Ansøgningsfrist: 1. december 2019

Har ovenstående vakt din interesse, send da en ansøgning til

Mikail Gögenur, mgog@regionsjaelland.dk, tlf 3142 9929

Leave a Comment