Fagligt-socialt DaCRA-møde

Hvornår: Torsdag, d. 17. marts 2011, kl. 17.00
Hvor:
Studenterklubben, Panum

Program
17-17.30 Baren åbner

17.30 Velkomst

18-18.30 “Den gode ansøgning” v/Anne Overgaard Jørgensen, FIE

18.30-19 “Research Fellowship i USA: Et eventyr på hårdt arbejde” v/ Kristian Eskesen, PhD-studerende

19-19:10 “Hvad skal vi bruge DaCRA til” v/ Magnus Thorsten Jensen, læge, PhD-studerende

19:10-19:20 “Hvad kan DaCRA gøre for dig i dit forskningsforløb?” v/ Morten Schak Nielsen, lektor, international FP-leder

19:20-22 Buffet, fri bar, hygge

Arrangementet er gratis og åbent for alle!
TILMELDING SENEST TORS. D. 3. MARTS 2011 til dacra[snabel-a]sund.ku.dk!

Hvad er DaCRA? Læs mere hér.

Tilbage

 

PUFF månedsmøde: Journalclub

Hvornår: Tirsdag, d. 1. marts 2011, kl. 16.15
Hvor:
Panum Instituttet, lokale 1.2.63

Vi gentager succesen med journal club, hvor et PUFF medlem får muligheden for at præsentere og diskutere en del af sit videnskabelige arbejde. Det foregår på den måde, at et medlem kort præsenterer en artikel, som vedkommende er medforfatter på (10-15 min), og bagefter diskuteres artiklen og projektet bag. Interesserede medlemmer får på forhånd mulighed for at få tilsendt en kopi af artiklen, så man kan læse den på forhånd.

Program

Kl. 16.15-16.35 “At ‘læse’ en artikel på 10 min”
Introduktionsoplæg

Kl. 16.35-17.35 Journal Club
Et medlem præsenterer kort en artikel, som vedkommende er medforfatter på, og bagefter diskuteres artiklen og projektet bag. Denne journal club-artikel handler om sammenhængen mellem overvægt og kardiovaskulær sygdom.

Send en mail til kontakt[snabel-a]puffnet.dk for at få en kopi!

Vi glæder os til at se dig!

Venlig hilsen
PUFF – Panums UngdomsForsker Forening

Tilbage

PUFF Generalforsamling

Hvornår: D. 9. marts 2011, kl. 16.15
Hvor: Lokale 1.2.16, Panum Instituttet

PUFF indkalder hermed til ordinær generalforsamling.
Den 9/3 er også PUFFs officielle 2 års fødselsdag, og det fejrer vi med kagemand til mødet, og pizza, øl og sodavand i studenterhuset efter selve generalforsamlingen for dem, der har lyst.

Dagsorden

– Fejring af PUFFs 2 års fødselsdag med kagemand!

– Forslag til vedtægtsændring: Udvidelse af PUFFs bestyrelse fra en formand og 8 medlemmer til en formand, 14 medlemmer (evt. flere, hvis der er interesse herfor) hvoraf der er en næstformand, en kasserer og en sekretær.

– Valg af bestyrelse (alle medlemmer kan opstille, I må også gerne give besked på forhånd, hvis I ønsker at stille op)

– Oprettelse af interessegrupper i PUFF

– Fremlæggelse og godkendelse af regnskab

– Eventuelt (alle medlemmer er velkomne til at komme med emner til dagsordenen, I må meget gerne give besked på forhånd hvis det er muligt)

Vi opfordrer alle medlemmer, der ikke kan komme, til at give en anden PUFFer en fuldmagt til at stemme på deres vegne! Dette er vigtigt for at vi kan få gennemført vedtægter!

Venlig hilsen og vel mødt,
PUFFs bestyrelse

Tilbage

 

PUFF Aktivemøde

Hvornår: D. 15. februar 2011, kl. 16.15
Hvor:
Panum Instituttet, Lille Mødesal

Har du har lyst til at være aktiv i PUFF og være med til at sætte præg på PUFFs fremtidige aktiviteter?

Dagsorden

  • Hvad indebærer det at være aktiv i PUFF?
  • Forslag til kommende aktiviteter (kurser, foredrag osv.)
  • Planlægning af PUFF generalforsamling og 2 års fødselsdag
  • Oprettelse af flere interesseområder i PUFF
  • Eventuelt

Alle er altid meget velkomne til at komme med forslag til kommende kurser, foredrag og andre relevante arrangementer, som forskningsinteresserede kunne have gavn af, på kontakt[snabel-a]puffnet.dk.

VI HAR BRUG FOR DINE IDEER! Så vi håber på at se rigtig mange af jer!

Venlig hilsen

PUFFs bestyrelse

Tilbage

Semestrets første PUFF månedsmøde!

Hvornår: D. 8. februar 2011, kl. 16.15
Hvor:
Panum Instituttet, Store Mødesal

PUFFs første månedsmøde på semesteret er henvendt til dig, der interesserer dig for studenterforskning, men endnu ikke kender (eller kender nok) til PUFF og vores aktiviteter.
På mødet fortæller vi lidt om hvem vi er og hvad vi laver, og en tidligere studenterforsker kommer og deler sine erfaringer og fortæller om, hvordan hendes vej til studenterforskning og starten på en forskerkarriere har set ud.
Herefter vil der være tid til at du kan stille alle dine spørgsmål om studenterforskning.

Så er du nysgerrig, vil du gerne inspireres og vil du gerne møde andre spirende studenterforskere, så mød op!
Der vil være kaffe og kage og alle er velkomne!

Hvis du allerede kender til PUFF og vores aktiviteter, og vil du gerne give en hånd med, så kom til vores PUFF Aktive Møde d. 15. februar kl. 16.15 i Lille Mødesal.

Vi glæder os til at se dig!
Venlig hilsen,
PUFF – Panums UngdomsForsker Forening

Tilbage

Forskningsår i Guinea Bissau i Vestafrika

Medicinstuderende søges løbende til Bandim Health Project.

Du har:
– Interesse for international sundhed
– Lyst til at forske i, hvordan vi bedrer sundhedsforholdene i Afrika
– Masser af initiativ
– Vilje til at gøre en forskel
– Måske rejst i ét eller flere lavindkomstlande
– Mod på at bo et år i Afrikas fattigste land, Guinea-Bissau
– Sprogøre
– Ambitioner om at skrive videnskabelige artikler på engelsk

Vi kan tilbyde dig:
Et forskningsår på Bandim Health Project i Bissau, Guinea-Bissau, Vest Afrika (www.bandim.org).
Der kan blive tale om flere forskellige projekter, omhandlende f.eks. børnevaccinationer, vitamin A tilskud, tuberkulose, eller HIV/AIDS. Du kommer til at arbejde sammen med en eller flere andre studenter, PhD studerende og seniorforskere fra både Guinea-Bissau og Danmark i et meget aktivt, ind imellem krævende, men også spændende forskningsmiljø. Vores studenter publicerer som hovedregel mindst en artikel efter deres forskningsår.

Løn og dækning af rejseudgifter søger vi i fællesskab.

Kontakt
Er du interesseret i at komme til en samtale, så send venligst ansøgning om at komme i betragtning, vedlagt seneste karakterudskrift og CV (indeholdende bl.a. oplysninger om tidligere ophold i lavindkomstlande og sprogkundskaber), til afdelingslæge Christine Stabell Benn, cb[snabel-a]ssi.dk.

Tilbage

 

Food, Fitness & Pharma: Forskningsår eller OSVAL om livsstilssygdomme

Forskningår eller kandidat- og bacheloropgave om livsstilssygdomme.

Hvem er vi?

UNIK “Food Fitness & Pharma

er et nyt forskningsinitiativ ved Københavns Universitet. Initiativet har til formål at forstå, forebygge og behandle livsstilsstils sygdomme så som fedme og Type 2 Diabetes.

Initiativet består af i alt ~ 30 forskningsprojekter indenfor et bredt felt af forskningsområder så som: Genetik, Epidemiologi, Fysiologi, Farmakologi, fedme kirurgi, Fødevare Teknologi, Kost Interventioners, Sociologi, Psykologi, Økonomi og Jura.
Forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er involverede i en stor andel af disse projekter, som også involverer mange yngre forskere herunder ph.d. studerende.

Hvilke projekter kan vi tilbyde?
I vores folder kan du læse mere om forskningsprojekterne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Besøg vores hjemmeside og kontakt derefter de involverede forskere for at høre mere om de mange interessante forskningsprojekter og mulighederne for at skrive opgaver eller tage et forskningsår i relation til disse projekter.
Hér finder du en oversigt over forskningsfelterne og link til liste over de enkelte projekter. Hér finder du en liste over involverede forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Funding: UNIK initiativet er støttet med en bevilling på 120 mio. kr fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Yderligere information: Kontakt Forskningskoordinator Camilla Verdich på cave[snabel-a]sund.ku.dk.

Tilbage