Har du lyst til at forske i præhospitalt hjertestop?

Vi søger en forskningsårstuderende til Region Hovedstadens Akutberedskab som del af projektet ’ Cardiac Arrest in Residential Areas with Mobile First-responder Activation (CARAMBA)’. Projektet er et cluster-randomiseret, som skal undersøge effekten af en intervention på overlevelse efter hjertestop uden for hospital i særligt udsatte boligområder i region H. Interventionen består af strategisk placering af hjertestartere kombineret med træning af lokale borgere i hjertelungeredning og efterfølgende rekruttering som hjerteløbere.

Dit arbejde bliver at hjælpe med implementering af interventionen. Derudover vil du samle data til dit eget forskningsprojekt der vil resultere i en artikel med første forfatterskab. I løbet af forskningsåret vil du få erfaring med

  • Interventionsstudier og cluster randomisering
  • Projektledelse og organisering af et stort randomiseret studie
  • Dansk Hjertestopregister
  • Dataanalyser og præsentation af resultater herunder artikelskrivning og evt. deltagelse ved internationale konferencer

Du vil blive grundigt oplært af en Ph.d.-studerende, der allerede arbejder på projektet. Derudover bliver du del af et stort og veletableret forskningsteam, der samarbejder om mange forskellige projekter omhandlende hjertestop og hjerteløbere. Under ansættelsen vil du stifte bekendtskab med forskning, og der er mulighed for et fremtidigt Ph.d.-forløb, hvis både vejledere og du finder det passende.

Projektet er fuldt finansieret. Ansættelse i 10-12 måneder startende fra august/september 2020.

Samtaler afholder løbende og vi håber at have fundet den rette kandidat inden 2/6.

Yderligere spørgsmål kan stilles til Ph.d.-studerende Anne Juul Jørgensen på 60629114.

Hvis overstående har vækket din interesse, kan du sende en mail med ansøgning og CV til anne.juul.joergensen.02@regionh.dk.

Interesseret i hjerneforskning? Og har du lyst til at være skolarstipendiat ?

Vi søger en medicinstuderende til et 1-årigt skolarstipendiat til Neurobiologisk Forskningsenhed (NRU), SPECT-laboratorium, Neurologiske Klinik, Rigshospitalet.

Projektet: Formålet med projektet er at lave en direkte sammenligning mellem to forskellige hjerneskanningsmetoder, der begge anvendes som diagnostisk værktøj til at afbilde hjernens dopamin-signalsystem hos blandt andet patienter med Parkinson-lignende symptomer. Den ene metode omfatter SPECT-CT hjerneskanning med det radioaktive sporstof [123I]FP-CIT, mens den anden omfatter PET-CT hjerneskanning med det radioaktive sporstof [18F]FE-PE2I. I projektet vil der også etableres et normalmateriale for fremtidige patienters skanninger, når disse skal vurderes diagnostisk. I projektet inkluderes 30 patienter med neurodegenerativ sygdom, som allerede er henvist til en dopamin-signalsystem skanning som led i deres behandlingsforløb. Desuden rekrutteres 30 raske forsøgspersoner i forskellige aldersgrupper.

Du vil stifte et solidt bekendtskab med moderne hjerneforskning med særligt fokus på billeddannende undersøgelser af hjernen. Du vil indgå i et stort, dynamisk og velfungerende forskerteam, med gode muligheder for oplæring, supervision og udvikling. Under dit skolarstipendium vil du blive oplært i praktiske forskningsopgaver som fx rekruttering og screening af raske forsøgspersoner og af patienter med neurodegenerativ sygdom, henvist til en dopamintransporter-skanning som led i deres udredningsforløb. Du vil også opnå praktisk erfaring i SPECT-CT-teknikken og selvstændig gennemførelse af databehandlingen samt sammenskrivning af resultater.

Ansøger: Medicinstuderende med interesser for hjernen/neurologi.

Ansøgning: Send motiveret ansøgning, karakterblad og et kort CV til forskningsadministrator Birgit Tang: birgit.tang@nru.dk. Ansøgningsfristen er d. 25. maj, kl. 12.

Spørgsmål: På vores hjemmeside (www.nru.dk) kan du finde information omkring den generelle forskning på Neurobiologisk Forskningsenhed. Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Gerda Thomsen, SPECT-laboratoriet, Neurobiologisk Forskningsenhed, 3545 2380, gerda@nru.dk eller KU-vejleder: Professor Gitte Moos Knudsen, Copenhagen University – SUND, 3545 6720, gmk@nru.dk.

Start: Sommer-efterår 2020.

Kandidatstuderende søges til forskningsprojekt

Ved endokrinologisk afdeling på Rigshospitalet søges to interesserede studerende til udførelse af to systematiske litteraturgennemgange. Begge projekter egner sig til stort forskningskandidatspeciale, og målet er at begge projekter skal publiceres med den studerende som hovedforfatter. Begge projekter er litteraturstuder og de studerende vil blive introduceret til metode omkring systematiske reviews og meta-analyse. Projekterne er planlagt til efteråret 2020.

Projekt 1.

Natural history of non-functioning pituitary adenomas and incidentalomas. A systematic review and meta-analysis.

Projekt 2.

Benefits and harms of pituitary surgery for prolactinomas. A systematic review and meta-analysis.

Er du interesseret I at høre mere kan undertegnede kontaktes

Jesper Krogh, afdelingslæge, dr. med.

Endokrinologisk afdeling

Rigshospitalet

Email: jesper.krogh@dadlnet.dk

Kandidatspeciale: Prædiktiv betydning af basal kortisolmåling efter hypofysekirurgi for udvikling af sekundær binyrebarkinsufficiens

Kære Kandidatstuderende

Jeg søger en studerende til efterårssemestret 2020 eller foråret 2021, der kunne tænke sig at lave kandidatspeciale indenfor endokrinologi. Data egner sig til stort forskningskandidatspeciale (25 ECTS point). Data forventes at kunne publiceres med den kandidatstuderende som 1. forfatter.

Titlen er Prædiktiv betydning af basal kortisolmåling efter hypofysekirurgi for udvikling af sekundær binyrebarkinsufficiens

Retrospektiv opgørelse (fra januar 2018 til nu) med journalopslag. Det drejer sig om ca 200 patientjournaler

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt:

Mikkel Andreassen
Overlæge, lektor, PhD
Endokrinologisk klinik RH
mikkel.andreassen.01@regionh.dk
35457275 eller 21536970 (mobil)


Kunne du tænke dig at prøve kræfter med dermatologisk forskning på Hudafdelingen på Gentofte Hospital?

Vi søger en forskningsårsstuderende til Hudafdelingen, Gentofte Hospital med start sommeren 2020.
Som forskningsårsstuderende skal du arbejde på et projekt omhandlende biologisk og systemisk behandling af psoriasis og markører, som kan bidrage til at forudsige respons på behandlingen. Du vil få din egen selvstændige del af projektet, hvor du både skal lave klinisk og registerbaseret forskning. Projektet vil resultere i 1-2 publikationer med dig som førsteforfatter, hvoraf én af artiklerne vil skulle fungere som dit kandidatspeciale.

Vi forventer at du kan kombinere dit 11. semester med et yderligere et halvt års forskning. 

Vi søger en kandidat, der er dedikeret, systematisk og kan arbejde selvstændigt.

Vi garanterer løn (10.000 kr./måned) i den semesterfrie periode, men forventer også du selv søger midler.

Med venlig hilsen

Lone Skov, Professor, overlæge, dr.med.

Nikolai Dyrberg Loft, læge, ph.d.-studerende

Ansøgning:

Motiveret ansøgning og kort CV sendes til nikolai.dyrberg.loft@regionh.dk inden: 1. juni 2020

Yderligere information kan fås hos: Nikolai.dyrberg.loft@regionh.dk

Har du lyst til at forske? Medicin-stud. søges til forskningsår!

Vi har et psykiatrisk forskningsprojekt som vil egne sig til en forskningsårsstuderende– vi mangler blot en med.stud.er som synes det kunne være spændende at være med.

Projektets formål er at undersøge om hovedtraume øger risikoen for efterfølgende selvmordsforsøg samt kriminalitetsdomme. Ved hovedtrauma påvirkes hjernen og neuropsykiatriske forstyrrelser som aggression, irritabilitet, impulsivitet og følelsesmæssig dyskontrol er almindelige. Især aggression er en problematisk efterfølge, da det kan forstyrre rehabiliteringsfasen efter TBI og er relateret til dysfunktionelt familieliv samt lidelse for både patient og familie. Aggression kan manifestere sig som eksternt rettede handlinger som fysisk vold mod objekter eller personer eller som vold rettet mod sig selv såsom selvmordsadfærd. I et registerbaseret studie undersøges om folk med hovedtraume er i større risiko for efterfølgende selvmordsforsøg eller domme for vold sammenlignet med folk uden hovedtraume.

Studiet vil blive udført med danske registerdata. Kendskab til statistiske analyser og software (gerne SAS) er en fordel, men ikke et krav.

Dine opgaver vil blive at lave litteratursøgning, data management, statistiske analyser, fortolkning af resultater og samskrivning til offentliggørelse. Projektet forventes at afslutte med en publikation i et internationalt anerkendt videnskabeligt tidsskrift, gerne med dig som førsteforfatter. Du vil få kontorplads på Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København i et spændende psykiatrisk forskningsmiljø på Gentofte Hospital.

Vi vil i fællesskab udvikle ansøgning til Lundbeckfonden i løbet af april-maj 2020. Hvis bevillingen tildeles, vil du kunne påbegynde projektet til efteråret 2020 eller evt. januar 2021.

For yderligere information, kontakt venligst seniorforsker Trine Madsen PhD, Danish Research Institute for Suicide Prevention på Trine.Madsen@regionh.dk eller på mobil: 30291319.

Medicinstuderende søges til forskningsprojekt omhandlende COVID-19 patienter indlagt på intensivafdeling med svært lungesvigt (COronaVirus2 the ICU-study – COV2ICU)

Vil du være med til at løse mysteriet om hvorfor nogle patienter med COVID-19 får så svært lungesvigt, at det er nødvendigt at indlægge dem på intensivafdeling? På Hvidovre Hospitals intensivafdeling har vi netop opstartet et projekt hvor vi vil karakterisere lungernes immunrespons hos respiratorbehandlede patienter med COVID-19. Projektet er et samarbejde mellem Hvidovres Intensivafdeling, Biomedicinsk Institut (KU), Mikrobiologisk Afdeling (RH), Vævstypelaboratoriet (RH) og Patologisk Afdeling (RH).

Vi søger en medicinstuderende, der de næste 6 måneder (start hurtigst muligt) er interesseret i at have sin daglige gang på Hvidovres Intensivafdeling, hvor vi har brug for assistance til bronkoskopier, samt prøve- og datahåndtering. Du vil blive del af vores forskningsteam, og der vil både være mulighed for samtidig at skrive bachelor- eller kandidatopgave, og for at blive medforfatter på en eller flere videnskabelige publikationer i internationale tidsskrifter.

Du vil blive lønnet som scholarstipendiat (10.000 kr pr. måned), og den forventede arbejdstid er 37 timer om ugen. Vi skal bruge en kandidat som er arbejdsom, pligtopfyldende og velstruktureret. Det er en fordel hvis du er interesseret i respirationsfysiologi og immunologi, og hvis du har kendskab til arbejdet på en intensivafdeling, f.eks. via erfaring som ventilatør eller tilsvarende.

Send dit CV og skriv lidt om dig selv og din motivation for at deltage i projektet til principal investigator, overlæge, ph.d., Ronni R. Plovsing: ronni.thermann.reitz.plovsing.01@regionh.dk

Medicinstuderende søges til klinisk forskning inden for medicinske mavetarmsygdomme

Gastroenheden på Hvidovre Hospital i Region Hovedstaden søger en medicinstuderende med interesse for medicinsk gastroenterologi, særligt de inflammatoriske tarmsygdomme Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa, til fuldt finansieret forskning. Vi kan byde på forskellige muligheder, du kan både få selvstændige projekter eller blive tilknyttet et etableret projekt som forskningsassistent. Ansættelsen kan både være på deltid eller fuldtid i 6 til 12 måneder. Projektstart er den 1.juni 2020 eller senere.

Projekterne fokuserer på behandling med biologiske lægemidler hos patienter med kronisk inflammatoriske tarmsygdomme. Vi undersøger såvel behandlingsstrategien og behandlingseffekten af biologiske lægemidler som prædiktion af behandlingsrespons og sygdomsforløb hos denne patientgruppe. Projektet er fuldt finansieret, og du vil modtage løn efter FADL’s overenskomst.

Arbejdsopgaver

Du vil blive tilknyttet et socialt, hyggeligt og dynamisk forskningsmiljø i ’Sumpen’ på Gastroenheden og have din daglige gang blandt forskningsstuderende og ph.d.-studerende. Dine primære arbejdsopgaver kan spænde mellem kliniske opgaver, herunder patientinklusion, blodprøvetagning og biopsitagning, til indtastning af data til elektroniske databaser. Inden du starter, vil du få en grundig oplæring i arbejdsopgaverne. Du kan forvente at få vejledning i artikelskrivning og statistisk hjælp efter behov, og du vil blive tilbudt forfatterskab(er) efter din arbejdsindsats.

Projektet kan med fordel udmunde i en bacheloropgave eller et kandidatspeciale.

Vi forventer, at du er ansvarsbevidst og engageret. Det er en fordel, at du er på 4.semester bachelor eller derovre, dog ikke et krav.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er 15.maj, 2020. Herefter afholdes løbende jobsamtaler efter nærmere aftale.

Hvis du er interesseret, så send en kort motiveret ansøgning og dit CV senest den 10.februar til projektvejleder Johan Burisch (johan.michael.burisch@regionh.dk) eller ph.d.-studerende Mirabella Zhao (mirabella.zhao@regionh.dk). Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontakt

Johan Burisch, læge, PhD

Johan. burisch@regionh.dk

Mirabella Zhao, læge

mirabella.zhao@regionh.dk

Har du lyst til at forske? Medicin-stud. søges til forskningsår!

Vi har et psykiatrisk forskningsprojekt som vil egne sig til en forskningsårsstuderende– vi mangler blot en med.stud.er som synes det kunne være spændende at være med.

Projektets formål er at undersøge om hovedtraume øger risikoen for efterfølgende selvmordsforsøg samt kriminalitetsdomme. Ved hovedtrauma påvirkes hjernen og neuropsykiatriske forstyrrelser som aggression, irritabilitet, impulsivitet og følelsesmæssig dyskontrol er almindelige. Især aggression er en problematisk efterfølge, da det kan forstyrre rehabiliteringsfasen efter TBI og er relateret til dysfunktionelt familieliv samt lidelse for både patient og familie. Aggression kan manifestere sig som eksternt rettede handlinger som fysisk vold mod objekter eller personer eller som vold rettet mod sig selv såsom selvmordsadfærd. I et registerbaseret studie undersøges om folk med hovedtraume er i større risiko for efterfølgende selvmordsforsøg eller domme for vold sammenlignet med folk uden hovedtraume.

Studiet vil blive udført med danske registerdata. Kendskab til statistiske analyser og software (gerne SAS) er en fordel, men ikke et krav.

Dine opgaver vil blive at lave litteratursøgning, data management, statistiske analyser, fortolkning af resultater og samskrivning til offentliggørelse. Projektet forventes at afslutte med en publikation i et internationalt anerkendt videnskabeligt tidsskrift, gerne med dig som førsteforfatter. Du vil få kontorplads på Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København i et spændende psykiatrisk forskningsmiljø på Gentofte Hospital.

Vi vil i fællesskab udvikle ansøgning til Lundbeckfonden i løbet af april-maj 2020. Hvis bevillingen tildeles, vil du kunne påbegynde projektet til efteråret 2020 eller evt. januar 2021.

For yderligere information, kontakt venligst seniorforsker Trine Madsen PhD, Danish Research Institute for Suicide Prevention på Trine.Madsen@regionh.dk eller på mobil: 30291319.

Forskningsårs studerende søges til innovativt forskningsprojekt hvor der testes nye målemetoder

Vi søger en studerende til et projekt omhandlende sammenhængen mellem diurese og væskebalance hos patienter med hjertesygdom, og samtidig indgå i et tværfagligt innovationsprojekt som afprøver metoder til måling af diurese.

Dette innovationsprojekt vandt region Hovedstadens Innovationspris for et par år siden, og er nu klar til klinisk testning. Patienters væskebalance er en vigtig parameter i mange behandlingsforløb, hvor både over- og underhydrering kan have alvorlige følger. Det estimeres at 15 % af alle indlagte patienter, på tværs af specialer, monitoreres på væskebalance. Traditionelt måles patienters indtag af væske og den samlede kropsvægt. Dette studie ønsker at undersøge om diurese kan anvendes som måling i stedet for væskeindtaget. I projektet feasibility testes en ny målemetode til måling af diurese volumen, litteraturen på området afsøges, og patienten og sundhedspersonalets perspektiv udforskes.

Der vil være mulighed for at indgå i forskningsgruppe på Afdeling for Hjertesygdomme, i forskergruppen Kliniske Patientforløb og i deltage i samarbejdet med firmaet bag måleudstyret som har base på DTU.

Vi søger en studerende som har lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem forskning og innovation og som kan starte 1. august eller 1. september 2020. Ansættelse i projektet vil betyde deltagelse i flere delprojekter og dermed også mulighed for at lære forskellige forskningsmetoder. Arbejdet vil inkludere klinisk testning af måleudstyr, herunder inklusion af patienter, registrering og analyse af data. Søgning af litteratur på området, vurdering af litteratur og analyse. Interviews med patienter og sundhedspersonale, samt analyse af interviews. Der vil være mulighed for forfatterskab på de delstudier du indgår i, og god vejledning af erfarne forskere hvis du vil samle data til kandidatspeciale sideløbende.

Vi tilbyder 6 måneders betalt ansættelse, og at vi i samarbejde udarbejder ansøgning med henblik på yderligere 6 måneders ansættelse.

Yderligere oplysning om projektet kan fås ved at skrive til Professor Hanne Konradsen på hanne.konradsen@regionh.dk

Ansøgning og cv sendes til hanne.konradsen@regionh.dk senest 30. april.