Forskningsårs studerende søges til innovativt forskningsprojekt hvor der testes nye målemetoder

Vi søger en studerende til et projekt omhandlende sammenhængen mellem diurese og væskebalance hos patienter med hjertesygdom, og samtidig indgå i et tværfagligt innovationsprojekt som afprøver metoder til måling af diurese.

Dette innovationsprojekt vandt region Hovedstadens Innovationspris for et par år siden, og er nu klar til klinisk testning. Patienters væskebalance er en vigtig parameter i mange behandlingsforløb, hvor både over- og underhydrering kan have alvorlige følger. Det estimeres at 15 % af alle indlagte patienter, på tværs af specialer, monitoreres på væskebalance. Traditionelt måles patienters indtag af væske og den samlede kropsvægt. Dette studie ønsker at undersøge om diurese kan anvendes som måling i stedet for væskeindtaget. I projektet feasibility testes en ny målemetode til måling af diurese volumen, litteraturen på området afsøges, og patienten og sundhedspersonalets perspektiv udforskes.

Der vil være mulighed for at indgå i forskningsgruppe på Afdeling for Hjertesygdomme, i forskergruppen Kliniske Patientforløb og i deltage i samarbejdet med firmaet bag måleudstyret som har base på DTU.

Vi søger en studerende som har lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem forskning og innovation og som kan starte 1. august eller 1. september 2020. Ansættelse i projektet vil betyde deltagelse i flere delprojekter og dermed også mulighed for at lære forskellige forskningsmetoder. Arbejdet vil inkludere klinisk testning af måleudstyr, herunder inklusion af patienter, registrering og analyse af data. Søgning af litteratur på området, vurdering af litteratur og analyse. Interviews med patienter og sundhedspersonale, samt analyse af interviews. Der vil være mulighed for forfatterskab på de delstudier du indgår i, og god vejledning af erfarne forskere hvis du vil samle data til kandidatspeciale sideløbende.

Vi tilbyder 6 måneders betalt ansættelse, og at vi i samarbejde udarbejder ansøgning med henblik på yderligere 6 måneders ansættelse.

Yderligere oplysning om projektet kan fås ved at skrive til Professor Hanne Konradsen på hanne.konradsen@regionh.dk

Ansøgning og cv sendes til hanne.konradsen@regionh.dk senest 30. april.

Leave a Comment