Forskningsinteresseret medicinstuderende søges til forskningsprojekt om tuberkulose

 

Er du interesseret i forskning? Infektions- eller lungemedicin? Har du overvejet et forskningsår eller –deltid? Vi søger en energisk medicinstuderende som del af forskningsprojekter indenfor tuberkulose med start snarest muligt ved Gentofte Hospital.

Om projektet
Formålet med studiet er, at beskrive omfanget af tuberkulose og risiko for sygdom blandt
flygtninge og indvandrere i Danmark, at undersøge omfanget af det nuværende helbredstilbud til nyankomne asylansøgere og, gennem en systematisk aktiv screening for tuberkulose blandt nyankomne asylansøgere, at identificere den bedst mulige screening.

Som forskningsmedarbejder vil du arbejde sammen med den projektansvarlige og
ph.d.studerende med bl.a. inklusion, dataindsamling og databehandling. Der er mulighed for at få ansvar for dit eget projekt under studiet, som kan bruges som kandidatopgave og stiles mod videnskabelig publikation med dig som førsteforfatter, og der er mulighed for kongresdeltagelse.

Lyder det som noget for dig? Eller har du spørgsmål?

Vi ser frem til at høre fra dig!

Kontakt os
Projektansvarlig
Kristina Langholz Kristensen, læge, ph.d. studerende
kristina.langholz.kristensen@regionh.dk tlf: +45 24426970
Nationalt Ref. Laboratorium for TB og Mykobakterier, Statens Serum Institut
Medicinsk Afdeling, Infektionsmedicinsk Afsnit, Herlev-Gentofte Hospital

Overordnet projektansvarlig
Pernille Ravn, overlæge, ph.d., klinisk lektor
Pernille.ravn@regionh.dk
Medicinsk Afdeling, Infektionsmedicinsk Afsnit, Herlev-Gentofte Hospital

Der er lukket for kommentarer.