Vedtægter

Panums UngdomsForsker Forening (PUFF)

 

Målsætninger for PUFF

Foreningens Formål

–       Er at motivere til og forbedre vilkårerne for den sundshedsvidenskabelige studenterforskning og videreudvikle studenterforskerens faglige kompetencer.

Vedtægter for Panums UngdomsForsker Forening

§ 1. Navn, formål og hjemsted

Panums UngdomsForsker Forening er en videnskabelig aktivitet med hjemsted på:

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet

Blegdamsvej 3

2200 København N

Mails:

Kontakt: kontakt@puffnet.dk

Bestyrelse og aktive: bestyrelse@puffnet.dk

Medlemmer: medlemmer@puffnet.dk

Indmeldelse: indmeldelse@puffnet.dk

Aktivitetens formål er at fremme den sundhedsvidenskabelige studenterforskning samt øge studenterforskerens kompetencer gennem seminarer, symposier og forskningsrelateret undervisning.

§ 2. Medlemsforhold

Stk. 1 Optagelse

Alle med interesse for sundhedsvidenskabelig forskning, herunder postgraduate personer, med interesse i at støtte studenterforskning.

Optagelse sker ved at sende en mail til indmeldelse@puffnet.dk. Herefter sendes indstrukser om indbetaling og endelig tilmelding sker, når kontingentet er registreret på PUFFs kontro. Det årlige kontingent er fastsat til 50 kr.

Stk. 2 Æresmedlemmer

Æresmedlemmer kan udnævnes af bestyrelsen. Æresmedlemskab tildeles på selskabets årlige generalforsamling. Æresmedlemmer er varigt medlem af selskabet og har ret til at deltage i generalforsamlingen og andre medlemsmøder.

Stk. 3
Udmeldelse

Udmeldelse finder sted ved at kontakte foreningen på kontakt@puffnet.dk eller ved at undlade at betale kontingent næstkommende år.

Stk. 4 Kontingentet

Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår, der strækker sig fra 1. januar til 31. december, af generalforsamlingen og indbetales senest 15. marts.

Stk. 5 Medlemsrettigheder og -pligter

Medlemmerne er forpligtede til at overholde foreningens love og leve op til dens formålsbestemmelse og til at sikre foreningens eksistens ved løbende at hverve nye personer til bestyrelsesarbejdet, herunder bestyrelsesformand, -næstformand og kasserer.

§ 3. Bestyrelsen

Stk. 1 Opgave og valg

Bestyrelsen sammensættes af en formand samt op til 19 medlemmer (en næstformand, en kasserer, en sekretær og op til 15 menige medlemmer) som vælges på generalforsamlingen. Formandsposten skal som hovedregel varetages af et medlem som er immatrikuleret ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Købehavns Universitet og som har deltaget eller deltager i medicinsk forskning. Bestyrelsen konstitueres ved det førstkommende bestyrelsesmøde.

Genvalg kan finde sted. Afgår et bestyrelsesmedlem i utide, foretages suppleringsvalg først på næstkommende generalforsamling, medmindre bestyrelsen dermed bliver mindre end fem medlemmer, i hvilket tilfælde bestyrelsen er berettiget til at supplere sig selv. Bestyrelsen varetager foreningens tarv udadtil og indadtil.

Stk. 2 Bestyrelsesarbejdet

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde afholdes mindst fire gange årligt. Indkaldelse finder sted skriftligt ved bestyrelsesformanden med angivelse af dagsorden. Over bestyrelsesmøderne føres beslutningsreferat, som rundsendes på mail til bestyrelsesmedlemmerne og godkendes af formanden efter 14 dage, hvis der ikke foreligger indvendinger. Bestyrelsen træffer beslutninger ved simpelt flertal, men er kun beslutningsdygtig, når fem bestyrelsesmedlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 3 Foreningsudvalg

Bestyrelsen kan af sin midte nedsætte et forretningsudvalg til at handle på bestyrelsens vegne i mindre sager. Forretningsudvalgets dispositioner skal forelægges førstkommende bestyrelsesmøde til godkendelse.

§ 4. Generalforsamlingen

Stk. 1
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen

Stk. 2 Tidspunkt og indkaldelse

Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i tiden 1. februar til 15. maj. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal indkaldes, når mindst en femtedel af foreningens medlemmer fremsætter krav herom med angivelse af grund. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted med tre ugers varsel ved særskilt skrivelse til de enkelte medlemmer.

Stk. 3 Mødeberettigede

Mødeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer af foreningen, der ved tilmelding til foreningen senest fem hverdage inden generalforsamlingen tilmelder sig denne.

Stk. 4 Stemmeberettigede

Stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer.

Stk. 5 Gennemførselen

Forhandlingerne på generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen. På ordinær generalforsamling aflægger bestyrelsen beretning om foreningens virksomhed.

Endvidere fremlægges regnskabet for det forløbne regnskabsår til godkendelse, ligesom der vælges en bestyrelse.

Forslag fra medlemmer, der ønskes fremsat til afstemning uden for den udsendte dagsorden, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen og skal af bestyrelsen udsendes til medlemmerne syv dage inden samme. Der kan kun træffes beslutning om forhold, der er optaget på dagsordenen, eller som er indkommet som anført, medmindre samtlige stemmeberettigede er til stede og tiltræder.

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt flertal, medmindre andet følger af nærværende vedtægter.

Hvert medlem har én stemme. Afstemninger skal finde sted skriftligt, såfremt blot én af de tilstedeværende ønsker det.

Der kan stemmes ved fuldmagt, dog således at fuldmagt kun kan gives til et andet medlem, og således at hvert fremmødt medlem kun kan medbringe én fuldmagt.

§ 5. Regnskab

Foreningens regnskabs- og kontingentår følger foreningsåret. Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af to revisorer, hvoraf mindst én skal være valgt blandt medlemmerne uden for bestyrelsen. De af generalforsamlingen valgte revisorer kan til enhver tid forlange indsyn i foreningens regnskabsbilag og kassebeholdning og skal gøre bestyrelsen opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder i så henseende. Kassereren indkasserer foreningens indtægter og betaler de af bestyrelsen godkendte regninger. Han fører kassebog over samtlige indtægter og udgifter i en sådan form, at foreningens øjeblikkelige økonomiske stilling altid kan aflæses heri, og udarbejder foreningens årsregnskab.

§ 6. Tegning og hæftelse

Foreningen forpligtes udadtil ved formandens og et bestyrelsesmedlems underskrift.

Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de på foreningen hvilende forpligtelser.

§ 7. Vedtægtsændringer

Til ændring af nærværende vedtægt, herunder fusion med andre foreninger, kræves vedtagelse på en generalforsamling med et antal stemmer svarende til to tredjedele af de tilstedeværende medlemmer.

§ 8. Opløsning

Til foreningens opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling med to tredjedeles majoritet blandt samtlige medlemmer. Opnås denne majoritet ikke, er bestyrelsen berettiget til at indkalde en ny generalforsamling, på hvilken opløsningen kan vedtages med to tredjedeles majoritet blandt de fremmødte medlemmer. Ved foreningens opløsning forholdes med foreningens formue som følger: Den opnåede formue skænkes til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet, Blegdamsvej 3, 2200 København N og må kun benyttes i relation til studenterforskning.

§ 9. Voldgift

Stridigheder om anvendelse af denne vedtægt afgøres ved voldgift. Voldgiftsretten skal bestå af to voldgiftsmænd, hvoraf hver af stridens parter vælger én, samt én opmand valgt i fællesskab af stridens parter. Skulle voldgiftsmændene ikke kunne enes om valget af opmand, udpeges han af dommeren i den retskreds, hvori foreningen ligger. I øvrigt henvises til lov nr. 181 af 24. maj 1972 om voldgift.

Tilbage

Der er lukket for kommentarer.