PUFF HAR BRUG FOR DIG!!

31. januar 2011

Flere bestyrelsesmedlemmerne i PUFF er ved at være færdige læger og derfor søger vi nye kræfter.

Hvorfor skal det være mig, tænker du??

  • Fordi du er interesseret i forskning og gerne vil hjælpe med at forbedre vilkårene for sundhedsvidenskabelig studenterforskning
  • Fordi PUFF er en basisgruppe, som får tingene til at ske, mens vi har det sjovt! Vi afholder kurser, workshops, foredrag m.m. og har et godt samarbejde med PhD-skolen
  • Fordi PUFF repræsenterer et af de vigtigste kompetenceområder indenfor lægevidenskaben. Og PUFF er faktisk en af Panums hurtigst voksende basisgrupper!
  • Fordi ikke bare forskning, men også ledelse og samarbejde indgår i de syv lægeroller, der lægges vægt på, når du skal søge hoveduddannelsesstilling. Så hvorfor ikke starte med at opbygge dit CV allerede nu?

Men… hvad kræver det helt præcist af mig, tænker du???

  • Der er bestyrelsesmøder 4 gange årligt og generalforsamling 1 gang årligt
  • Som regel bliver månedsmøderne uddelegeret, så man ikke behøver komme til dem alle, hvis ikke man kan
  • Der er ingen formelle krav til antal timer der skal anvendes på arbejdet, og vi har god erfaring med at give plads til f.eks. eksamenslæsning
  • Du kan selv vælge indenfor hvilke områder af PUFF, du ønsker at lægge dine kræfter
  • Den siddende bestyrelse vil i en transitionsperiode blive siddende sammen med den nye bestyrelse, således at opgaverne overgives forsvarligt

YES – I´M IN, tænker du. Men hvad så nu??

  • Hvis du ikke kender til PUFF i forvejen
    Kom til PUFFs første månedsmøde dette semester d. 8. februar kl. 16.15 i Store Mødesal. Her introducerer vi PUFF, og en tidligere studenterforsker fortæller lidt om sine oplevelser.
  • Hvis du i forvejen kender til PUFF
    Kom til PUFF Aktive møde d. 15. februar kl. 16.15 i Lille Mødesal, hvor vi kort fortæller om det at være aktiv i PUFF, og om bestyrelsesarbejdet. Her vil vi også planlægge forårssemestrets aktiviteter, og du kan være med til at sætte præg på PUFF, også selvom du ikke ønsker en bestyrelsespost.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!

Mange hilsner,
PUFFs bestyrelse

Tilbage

 

Der er lukket for kommentarer.