Erfaringer: Michelle Schmiegelow


Jeg hedder Michelle, og går på 2. semester kandidat (8. semester). Jeg kom lidt tilfældigt igang med at forske i forbindelse med bacheloropgaven. Jeg skrev uopfordret til en kardiolog, der krævede, at jeg tog minimum ½ år som prægraduat forskningsstuderende efter bacheloropgaven, hvilket jeg gjorde efter 1. semester kandidat (7. semester).

Mit prægraduate forskningsår foregik på kardiologisk afdeling på Gentofte Hospital i et forskningsmiljø involverende professorer, ph.d.studerende og medicinstuderende, og blev finansieret af Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom. Jeg udførte et registerstudie med udgangspunkt i en poolet database fra fire studier med patienter med ny/ forværret hjerteinsufficiens og akut myokardieinfarkt. Gennem programmering koblede jeg (krypterede) CPR-numre fra databasen med diverse registre fra Danmarks Statistik, for at kvantificere betydningen af body mass index for udviklingen af behandlingskrævende diabetes blandt patienter med hjerteinsuffiens og myokardieinfarkt.

Undervejs kom jeg på programmeringskursus i SAS, på et tre ugers statistikkursus i Firenze, på et kursus i varians- og regressionsanalyse ved KU og blev en del forskningsmiljøet på kardiologisk afdeling på Gentofte Hospital med de temadage, konferencer og fester det medførte.

Jeg brugte mit forskningsår som speciale, hvilket er en dispensation for de nye regler, der automatisk gives indmeldte forskningsårsstuderende ved KU.

Jeg blev bidt af forskningen, og jeg har det nu som studiejob med fast månedsløn. Jjeg kan kun opfordre alle til at komme igang med forskningen. Det åbner rigtig mange døre via publikationer og netværk, men først og fremmest er det rigtig sjovt og udfordrende på den fede måde!

Det er ikke så svært at komme igang, som det kan virke. Første skridt er at finde ud specialet, og herefter er det bare om at sende en mail, banke på døren hos diverse læger eller se forbi PUFFs hjemmeside for gode råd.

Michelle Schmiegelow, april 2010

Tilbage

Der er lukket for kommentarer.