Erfaringer: Martine G. Aabye

Jeg havde egentlig aldrig forestillet mig, at forskning ville være noget, jeg ville ende indenfor. Jeg var simpelthen rigtig studietræt efter at have færdiggjort bachelor-delen, og ville sådan set bare ud at rejse! Under en forelæsning havde en underviser nævnt et projekt et sted i Afrika, og derfor tog en studiekammerat og jeg kontakt til ham. Han var ved at sætte et projekt op i Tanzania, som skulle inkludere en masse tuberkulose-patienter til et ernæringsstudie, og vi fik tilbudt at være ansvarlige for vores egne sub-projekter under dette.

Vores hus i Mwanza, Tanzania

Da min interesse primært lå indenfor immunologi, infektions- og ulandsmedicin, blev min vejleder fundet ved Epidemiklinikken på Rigshospitalet, og mit studie skulle derfor handle om anvendeligheden af en ny, blodbaseret immunologisk test til at diagnosticere tuberkulose hos HIV-positive. Jeg var så heldig at få et scholarstipendium fra Forskningsrådet fra Sundhed og Sygdom, og drog derpå af sted til Mwanza i Tanzania, hvor jeg tilbragte de næste 6 mdr. med at sætte studiet op og samle data. I Tanzania var vi tilknyttet National Institute for Medical Research (NIMR), hvor vi fik adgang til kontorlokale, (forholdsvis stabil) internetforbindelse og laboratoriefaciliteter, som var overraskende gode. Personalet på instituttet var også meget behjælpelige med andre praktiske ting, herunder at finde en bolig til os, at få opholds- og arbejdstilladelse osv.

Mig med en gruppe kvinder fra Tatoga-stammen

At starte forskningsprojekt op i Tanzania var et sjovt, men også til tider frustrerende første bekendtskab med seriøs forskning. Man skulle dels vænne sig til de åbenlyse forskelle, som f.eks. forståelse af tid, af autoritetsforhold, af kønsroller og sociale relationer m.v., men det kunne også mærkes at ens vejleder trods alt sad på den anden side af jorden det meste af tiden. Derudover var mange ting i det daglige liv meget besværlige, f.eks. madlavning, og til tider også etisk konfliktfyldte. Alt i alt er der dog ingen tvivl om, at det var en fantastisk oplevelse. Udover det spændende arbejde, kom jeg hjem så meget rigere, ikke mindst på grund af de helt sublime naturmæssigt og kulturelle oplevelser og alle de fantastiske mennesker, som jeg havde lært at kende.

Efter 6 mdr. vendte jeg hjem til Danmark, og efter noget af et mareridt med hjemtransport af prøvemateriale, fik jeg analyseret mine prøver og mine data. Resultatet afleverede jeg som både OSVAL- og forskningsårsopgave, som jeg var så heldig at vinde DMSKs OSVAL-pris for. Jeg fik også, som førsteforfatter, udgivet resultaterne i en artikel, og det føltes rigtig godt endelig at se frugten af mine anstrengelser.

Mig i NIMR laboratoriet, Mwanza, Tanzania

Mine resultater viste, at den test jeg havde undersøgt, ikke fungerede optimalt hos HIV-positive patienter. Om end det nok var forventet, fandt jeg det meget utilfredsstillende! Så da jeg fik tilbuddet om at blive koblet på en PhD-studerende, som netop forskede i forbedring af testen, var jeg fyr og flamme, og jeg flyttede afdeling til Klinisk Forskningscenter på Hvidovre Hospital. Pludselig fandt jeg mig selv i laboratoriet kl. 11 fredag aften, juble over succes med programmering af SAS, læsende ekstremt nørdede immunologi-artikler, og dér har jeg siddet lige siden. Selv om mine øvrige vejledere alle har været virkelig dygtige og fantastisk søde, har de også ofte haft lidt for travlt til rigtig at kunne tage mig i hånden, som jeg havde brug for. Derfor var det en fantastisk oplevelse at få en PhD-studerende som daglig vejleder, da han havde mere tid og overskud til mig, og ydermere nok havde mere præsent indsigt i den læringsproces, som jeg var ved at gennemgå.

I samarbejde med mine vejledere har jeg forsket videre og har nu flere artikler som førsteforfatter, en patentansøgning og utallige præsentationer ved internationale konferencer bag mig. Det har også kostet, især i tid, og jeg har taget flere semestre fri for at forske på fuld tid. Jeg ser det imidlertid som en investering: Der er ingen tvivl om, at jeg ønsker at forske videre indenfor immunologisk diagnostik, og mit mål er at føre dette videre i et PhD-stipendium efter kandidateksamen.

Martine G. Aabye, april 2010

Tilbage

Der er lukket for kommentarer.