Vejledning til Fondsansøgninger

Om scholarstipendium og andre fonde
Når man skal i gang med at forske og f.eks. tager et prægraduat forskningsår, skal man ofte selv søge midler til dækning af ens egen løn. Nogle vejledere har på forhånd søgt penge og kan tilbyde løn. Skal man selv i gang med at søge midler, er et scholarstipendium en god mulighed, men man kan også søge midler til løn fra flere forskellige mindre fonde. Ifølge fakultetets regler forpligter vejlederen sig til at stå for alle projektets drifts- og kursusudgifter. Alligevel bør man overveje, om man skal søge støtte til andre udgifter i forbindelse med projektet, fx til dækning af udgifter til rejse og registreringsgebyr ved deltagelse i en videnskabelig konference.

Tilrettelæggelse

1. Start i god tid!
Planlæg projektet og søg penge i god tid, så du har lønnen klar, når du skal starte på dit forskningsår. Mange fonde kun har én eller få ansøgningsfrister om året.

2. Hvilke fonde vil du søge?
Dan dig et overblik over, hvilke fonde, du kan og vil søge. Det er vigtigt, at dit projekt falder ind under fondens formål. Vær især opmærksom på, hvad fonden ikke støtter. Oftest støttes ikke f.eks. overhead, egen løn eller driftsudgifter og mange fonde har specificeret en paragraf til netop dette.

3. Find vejledninger og ansøgningsskemaer!
De fleste fonde har ansøgningsskemaer og vejledninger til, hvilke elementer de kræver af din ansøgning. Sørg altid for at læse disse vejledninger grundigt igennem inden du søger. Overholder du ikke den enkelte fonds krav, skal du ikke regne med at få penge fra dem.

4. Skriv en protokol for projektet!
Protokollen skal bruges ved de fleste ansøgninger. Se evt. PUFFs hjemmeside for hjælp til udarbejdelse af forskningsprotokol.

5. Udarbejd et budget!
Det er vigtigt, at budgettet er realistisk og gennemarbejdet.
Det kan indeholde punkter som løn, reagenser, kursusafgifter etc. Husk desuden overhead, dvs. det “administrationsgebyr” (husleje m.v.), som din institution tager for at have dig siddende. Dette svinger meget! Spørg din vejleder eller administrationen ved din afdeling.
Husk også at posterne skal stemme overens med fondens formål (nogle fonde giver f.eks. ikke støtte til overhead eller egen løn). Du kan finde vejledning til opstilling af budget på http://www.regionh.dk/menu/Forskning/ under finansiering → værktøjskasse (kræver at du benytter en computer på Region H’s intranet).

6. Saml de nødvendige bilag!

  • Skriv et godt CV. Der findes ligeledes en vejledning til dette på http://www.regionh.dk/menu/Forskning/ under finansiering → værktøjskasse (kræver at du benytter en computer på Region H’s intranet).
  • Engagér din vejleder! Få din vejleder til at skrive en udtalelse om dig og om projektet. I nogle tilfælde skal din vejleder stå som ansøger af scholarstipendiet. Det kan også være en fordel at vedlægge vejleder og andre nøglepersoners CV.

7. Søg så meget du kan!
Søg gerne flere fonde på en gang, så du er på den sikre side. Du kan altid takke nej, hvis du får mere end ét positivt svar eller bede om at få allokeret pengene til et andet formål.

8. Vær tålmodig!
De fleste fonde har 2-6 måneders svartid.

Hvor finder jeg fonde, som jeg kan søge?

Forskning- og Innovationsstøtteenhedens (FIEs) Finansieringsdatabase
Forsknings- og Innovationsstøtteenheden (FIE) er nu en del af Videncenter for Innovation og Forskning (VIF), men FIE’s ydelser eksisterer stadig i regi af VIF. Se hvordan du får adgang hér.

Legatvejvisere
Kan købes eller lånes på biblioteket

  • Vejviser til legater og fonde, 10. Udg., Billesø og Baltzer
  • KRAKs Fonde og Legater 2004-2006

Søg på nettet

  • Google
  • Interesseforeninger: Giver ofte forskerstøtte indenfor deres område. Hér på hjemmesiden kan du finde links til relevante foreninger.
  • Studerende Online (www.so.dk) har en udmærket legatdatabase

 

Hvad er årsagerne til en afvist ansøgning?

Allan Hegelund fra FSS har skrevet nedenstående tekst om årsagerne til afvisning af ansøgninger hos FSS:

Grunde til afviste ansøgninger, FSS:

For det første har FSS begrænset med midler, så der er ganske simpelt hen ikke midler nok til give til alle ansøgere. Men ud over den generelle kommentar, så er der da flere forhold, som kan fremhæves hvad angår skolar-ansøgningerne. De kommer her i uprioriteret rækkefølge.

Ansøgers (vejleders) videnskabelige kvalifikationer er ikke tilstrækkeligt dokumenterede
Det er således vigtigt, at ansøger kan dokumentere en produktion af artikler publiceret i høj-impact internationale tidsskrifter, velvidende at der naturligvis tages hensyn til ansøgers alder og forskningserfaring.

Ansøgers videnskabelige kvalifikationer inden for området er ikke tilstrækkeligt dokumenterede
Det er således vigtigt, at ansøger kan dokumentere en produktion af artikler inden for det faglige område, som ansøgningen vedrører.

Ansøgers kvalifikationer som vejleder er ikke tilstrækkeligt dokumenteret
Rådet finder det særdeles vigtigt, at vejleder har den fornødne vejlederkompetence og erfaring indenfor det specifikke forskningsfelt for at sikre, at den studerende får den rette indførelse i forskningsverdenen. FSS ønsker, at de skolarstuderende modtager vejledning fra kompetente forskere med gode publikationslister.

Ansøgers øvrige skolarstipendiater
Man kan kun have ét skolarstipendium ad gangen hos FSS.

Den studerendes kvalifikationer til at påtage sig projektet er ikke tilstrækkeligt dokumenteret
Rådet modtager mange ansøgninger til dette virkemiddel, og rådet har derfor valgt i konkurrencen at fravælge ansøgninger med studerende, der har generelt lave karakterer.

Mangler ved projektbeskrivelsen
Projektbeskrivelsen tydeliggør ikke omfanget af forskning, men beskriver derimod et projekt der har mere karakter af registrering, udredning, udvikling eller kvalitetssikring. Det gode projekt har en vigtig hypotese og tydelige forskningsspørgsmål, som søges undersøgt og afklaret, og som i øvrigt fremmer den videnskabelige erkendelse nævneværdigt. Stipendiaten skal deltage i kernen af den egentlige forskning – ikke blot lave rutinepræget arbejde som assistent for en laborant. Omvendt må projektet heller ikke være for omfattende i forhold til at den skolarstuderende skal kunne overskue det og nå at udføre det.

Uklarheder
Projektet anskueliggør ikke tilstrækkelig forskningsmæssig fornyelse, har en uklar eller uhensigtsmæssig problemformulering, eller har ikke tydeliggjort i tilstrækkelig grad det teoretiske eller metodiske grundlag for projektet.

Administrativt afslag
En del ansøgninger til skolarstipendier får administrativt afslag, fordi der er bestemte, formelle fejl og mangler i ansøgningen. Disse kan let undgås.

Desuden skal det nævnes, at det ofte lader til at være den studerende selv, der bærer en stor del af ansvaret for ansøgningen. Når det er tilfældet, er det særdeles vigtigt, at vedkommende sørger for et grundigt kvalitetstjek. Måske kunne det være en ide, at den studerende ud over naturligvis vejlederen selv, også får en anden kyndig person til at kigge det igennem. Fx en ph.d.-studerende eller en postdoc fra den relevante forskergruppe. Flere øjne er normalt en god ide. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at den studerende ikke i for høj grad står alene med ansvaret for ansøgningen.”

 


 

Der er lukket for kommentarer.