Introduktion til forskningsforløbet

Forskningsprocessen kan være svær at overskue, hvis man ikke har erfaring med forskning. Denne introduktion har til formål dels at give et indledende overblik over det typiske forløb af en forskningsproces og dels at give indblik i de forberedelser, som er nødvendige inden selve forskningsprojektet kan gå i gang. Vejledningen er henvendt til studerende, som skal i gang med deres første ”rigtige” forskningsprojekt, typisk i form af et prægraduat forskningsår, men også et kandidatspeciale. Du kan læse mere om de enkelte punkter i selve forskningsprocessen under Forskningsforløbet.

1) De indledende overvejelser
Hvilket omfang?
Hvordan skal dit forskningsforløb udformes? Skal du til at skrive kandidatspeciale og har måske blot et par måneder? Måske vil du gerne engagere dig endnu mere i et projekt og tage tid ud af kalenderen til et prægraduat forskningsår?
Om hvad? Hvilket felt vil du gerne forske indenfor? Er du mest til klinisk, epidemiologisk eller grundforskning? Hvilket klinisk eller præklinisk speciale interesserer dig? Jo mere specifikt du kan formulere dit projekt jo bedre, men ofte vil projektet først rigtig tage form i samarbejde med en vejleder.

2) Find en vejleder
Tag dig god tid
til at lede efter en vejleder inden for dit interessefelt. En god og engageret vejleder er en af de vigtigste forudsætninger for at få et godt forløb.
Hvor skal du lede? Her på hjemmesiden findes en hjælp til at finde en vejleder. Under Opslag kan både afdelingerne/vejledere annoncere for forskningsårsstuderende og/eller studerende som skal skrive bachelor/kandidatopgave. Du kan også lede efter en vejleder i SUNDs emnekatalog på Absalon under hhv. bacheloropgave og kandidatspeciale eller kigge efter opslag i MOK, hvor vejledere ofte annoncerer deres projekter.
Involvér gerne flere vejledere. Der vil ofte være flere vejledere tilknyttet projektet: En hovedvejleder, der har det overordnede ansvar for projektet og en vejleder, der kan hjælpe en i det daglige arbejde. Det er en god idé at få inkluderet en yngre forsker med mere erfaring end én selv som daglig vejleder, f.eks. en PhD-studerende. De vil ofte have mere tid og overskud til at hjælpe dig i det daglige end en travl hovedvejleder.
Søg erfaringer fra tidligere studerende ved den aktuelle afdeling. Eventuelt kan du tage kontakt til din mulige vejleder og hør om muligheden for at tale med aktuelle forskningsårstuderende hos denne.
Husk på: Mindst en af dine vejledere skal være ansat ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Når du har fundet din vejleder anbefaler vi at du præsenterer vedkommende for PUFFs vejlederkontrakt, som du kan læse om hér.

3) Formulér dit projekt
Præfabrikeret protokol.
Sommetider har en vejleder allerede en protokol liggende på et projekt. Sørg i så fald for at du har læst denne godt igennem og at du forstår den. Måske er der forhold, som du ønsker at ændre eller ting, du ikke helt forstår, og det bør du tage op med din vejleder. På den måde sikrer du, at projektet bliver ”dit” og ikke bare et bestillingsarbejde.
Protokolskrivning fra bunden. Ofte skal protokollen udarbejdes fra bunden, hvilket skal ske i samarbejde med din vejleder. Dette er mere tidskrævende, men har den fordel, at du i højere grad selv kan være med til at formulere og forme dit projekt. Desuden er det en rigtig god mulighed for at få erfaring med at skrive protokoller, så sørg for at engagere dig så meget som muligt i processen. Her på hjemmesiden kan du finde hjælp til udarbejdelse af en forskningsprotokol.

4) Søg tilladelser.
De fleste projekter, som involverer levende væsener eller væv derfra kræver godkendelse fra én eller flere instanser. Det er den forsøgsansvarlige, dvs. som oftest din vejleder, som har ansvaret for at de nødvendige tilladelser er hentet hjem.
De Videnskabsetiske Komitéer: Alle forskningsprojekter, der indebærer forsøg på mennesker eller med menneskeligt biologisk materiale, skal anmeldes til og godkendes af en videnskabsetisk komité, inden projekterne kan påbegyndes.
Datatilsynet: Såfremt du i forbindelse med dit forskningsprojekt behandler personoplysninger, der kan henføres til en bestemt person, og der er tale om følsomme oplysninger i henhold til persondataloven § 7 og 8, skal dit forskningsprojekt anmeldes til Datatilsynet. Forskningsprojekter skal stort set altid anmeldes til Datatilsynet. Er du i tvivl, om dit projekt skal anmeldes til Datatilsynet, kan du kontakte Datatilsynet på tlf. 33 19 32 00.
Lægemiddelstyrelsen: Såfremt der anvendes forsøgsmedicin (også godkendte typer), skal forsøget tilmeldes Lægemiddelstyrelsen.
Rådet for Dyreforsøg/Dyreforsøgstilsynet: Forsøg med dyr skal anmeldes til og godkendes til Rådet for Dyreforsøg/Dyreforsøgstilsynet.
Andre. Der kan være andre instanser, som skal have besked og/eller godkende dit projekt. Især hvis du forsker i udlandet skal du undersøge de lokale regler.

5) Søg finansiering
Funding skal søges i god tid! Her på hjemmesiden under Funding kan du finde hjælp til hvor og hvordan du skal søge. Ofte skal de nødvendige tilladelser være givet, så dette kan angives i protokollen, men du kan også blot i ansøgningen nævne, at ansøgning er indsendt.

6) Gå i gang med at forske!
De følgende punkter kan du finde hjælp og vejledning til under de øvrige punkter i Forskningsforløbet på vores hjemmeside.

Yderligere hjælp og information: Du kan finde god vejledning til forskning for nybegyndere i Sundhedsministeriets vejledning Kom godt i gang med klinisk forskning. Du er også altid velkommen til at kontakte PUFF, hvis du har spørgsmål.

 

Der er lukket for kommentarer.