Artikelskrivning og publicering

Teksten nedenfor er skrevet med udgangspunkt i foredragene af Christian Torp-Pedersesen ”This is the way to write a paper” og ”Den gode artikel”. Find også disse slideshows under ressourcer à tidligere præsentationer. Teksten er langt fra fyldestgørende, men indeholder nogle gode tips og tricks til artikelskrivningen.

Inden skriverierne går i gang, kan det være godt at huske på, at videnskabelige artikler er svære at skrive. Særligt de allerførste artikler kan være en kamp.

Vær forberedt på, at du skal sende dit arbejde ind til mange tidsskrifter, før det bliver publiceret. Tab ikke håbet efter mange afslag, men bliv ved med at prøve.

Drop derfor også janteloven! Det der skrives, skal være pinligt hæderligt, men skal sælges på den bedst mulige måde.

For at få din artikel antaget til publicering, skal editor og referees godtage manuskriptet. Revieweren, som generelt ikke har nogen særlig indsigt i netop dit forskningsemne, vil søge den hurtigste måde til at skabe et overblik over din tekst. Dette findes i abstractet og i dine gode grafer/figurer.

 

ABSTRACTET

Generelt:
– Undgå for mange forkortelser – man forstår det ikke.
– Sørg for at overveje, hvad der korrekt hører til under hvilke underafsnit. Der må ikke være metodebeskrivelse i resultaterne og der må ikke være opremsning af resultater i konklusionen.
– Abstractet skal være selvbærende – man må ikke referere til noget, som kræver, at man har læst artiklen.

Titel: Skal gerne indeholde mindst ét ”buzz word” – altså noget der viser, at dit studie er opdateret på tidens forskningsrelevante emner. Den skal være kort, koncis, på grænsen til det journalistiske. Det kan foretrækkes at titlen angiver konklusionen på studiet, så man allerede her har en idé om, hvad man skal til at læse.

Baggrund: Undgå at skrive noget banalt, som alle ved, men prøv i stedet at fremhæve hvorfor noget er vigtigt og hvorfor det mangler.

Metode: Læses sjældent som det første og skal være så kort og præcis som muligt.

Resultater: Skal genre svulme af resultater, så det vises, hvor givtigt studiet har været. Skær derfor ikke ned på resultaterne, men på intro/baggrund og konklusion, som begge gerne må være korte og præcise.

Konklusionen: Skal være en reel konklusion og ikke en fortsættelse af resultaterne. Ingen politiske kommentarer eller konklusioner her, de gemmes til diskussionen i artiklen.

Kort sagt, skal et abstract til en kongres bestå af:
– Titel med buzz words
– En første sætning, som er stærk!
– Alt det i midten
– Stærk konklusion

 

ARTIKLEN

Udover de ting, som er nævnt under abstractet, gælder følgende:
Introduktionen og diskussionen er de dele af artiklen, som vi alle kan bruge resten af livet på at blive bedre til.
Forsøg at bygge teksten op, som journalister gør det – skriv det spændende og vigtige først. Undgå at komme med lange teoretiske udredninger, før pointerne kommer. Det gør artiklen meget nemmere at læse.

Baggrund/introduktion:
– Det skal klart fremgå, hvorfor studiet er relevant og nødvendigt.
– Dine mål/hypoteser skal være skarpe og tydelige. Hvordan skal dette studie på tilfredsstillende vis løse problemstillingen?
– Ovenstående skal tilsammen overbevise læseren om, at netop dette studie udfylder de mangler, som er på området.
– Husk stadig at undgå banale sætninger.

Metode:
– HVORDAN er studiet lavet?
– Her skal ikke stå noget om HVAD der er lavet eller HVAD det viste.
– Du kan med fordel bruge noget fra lignende artikler, som du omskriver til dit eget. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen – det kan du gøre i introduktionen og diskussionen.

Resultater:
– HVAD er der kommet ud af studiet? Dette skal beskrives uden værdiladede kommentarer. Man skriver ”A er større end B” og ikke ”A er meget større end B”.
– Der må ikke være nogen forklaringer på resultaterne.
– Gentag ikke information – ofte kan man komme til at gentage tabeller i teksten, men dette skulle ikke være nødvendigt. De skal blot refereres til. På den måde skal man ikke referere tal, men kan slippe af sted med at skrive nogle sætninger, fx ”der var en overvægt af kvinder i gruppen med behandling A” i stedet for ”der var x antal kvinder i gruppen med behandling A og x antal kvinder i gruppen med behandling B”.
– Del gerne afsnittet op i små blokke med underoverskrifter. Mange bliver udskældt for at glemme resultatet, hvilket ofte skyldes, at det drukner i dårlig struktur og store blokke med resultater.
– Brug grafer hvor det kan bruges – det er en god investering. Husk her altid legends. Grafen/figuren skal kunne stå for sig selv. Tabeller skal i øvrigt også kunne stå for sig selv. Du skal kunne forstå grafen/figuren/tabellen uden at læse artiklen.

Diskussion:
– Det første i diskussionen skal helst være én skarp sætning, fx ”this is the first study to demonstrate”. Undgå for mange sætninger med ”similar results have been found” efterfulgt af otte referencer. Det ødelægger nyhedsværdien i studiet.
– Understreg den kritiske vigtighed af resultaterne.
– Lad være med at skuffe læseren mht. metodologiske problemstillinger. Hvis du skal skuffe, skal det være først i sætningen à altid det negative før det positive. På den måde er det sidste læseren sidder med, de gode ting ved studiet.
– Når begrænsninger ved studiet beskrives, så prøv at formulere det så blødt som muligt. Find fx andre studier af samme karakter med de samme problemstillinger og skriv noget alla ”der var nogle vanskeligheder ved dette, men det er helt almindeligt”. Skriv aldrig, at studiet indeholdt uoprettelige fejl.

Konklusion: Her gælder det samme som ved abstractet: Der skal være en reel konklusion og det skal ikke være en fortsættelse af resultaterne.

 

PUBLICERING

– Valg af tidsskrift:

  • Hvem er læserne? Er de relevante for dit manuskript?
  • Man kan eventuelt allerede overveje, hvor man vil publicere, før man designer sit studie.

– Følg ”author guidelines”! Ret altid dit manuskript ind efter de krav, som det pågældende tidsskrift har. Lad være med at sende det samme ind, som det, der blev sendt til forrige tidsskrift.

– Hvis manuskriptet er rettet til mange gange til samme tidsskrift, men det ender med at blive afvist pga. pladsmangel, kan man eventuelt bruge denne nye rettede udgave til næste tidsskrift uden forpligtelse til at fortælle det nye tidsskrift, at manuskriptet før er blevet rettet.

– Ved revisioner af manuskriptet ved samme tidsskrift, skal du beskrive de ændringer som er foretaget fra sidst med følgende punkter i brevet:

  • Kommentarer fra tidsskriftet
  • Dit svar på kommentarerne
  • Prior version
  • Revised version
  • Alt dette fremmer antagelsesprocessen.

– Kend redaktøren på tidsskriftet.

– Hvis du skal foreslå reviewer à lad være med at foreslå de tre mest kendte på området og prøv at undgå det unge menneske, som skal bevise, at det kan kritisere.

– Husk igen, at man kan få rigtig meget dårlig kritik tilbage.

 

Nyttige links:

 

http://ugeskriftet.dk/debat/blog-jacob-rosenberg-hvordan-skriver-jeg-et-godt-abstract

http://www.glostruphospital.dk/menu/Afdelinger/Oejenafdelingen/Oculus/Publikation+under+udarbejdelse.htm

http://www.fhi.no/dokumenter/5796c6f74a.pdf
http://www.bms.bc.ca/resources/library/pdf/GuidelinesScientificPapers.pdf

Tilbage

Der er lukket for kommentarer.