Disposition for forskningsprotokol

Formålet med forskningsprotokollen er at give det store overblik over forskningsprojektet. Uden at være for detaljeret, skal protokollen dog stadig give fyldestgørende information om meningen med projektet og dets gennemførlighed. Skrivningen af forskningsprotokollen giver dig samtidig muligheden for at gennemtænke mange vigtige praktiske forhold ved projektet.

Projektets titel: Hovedtitel og evt. undertitel

Projektansvarlige og projektdeltagere: Oftest vejleder, studenterforskeren og øvrige deltagere/samarbejdspartnere i projektet. Husk titler på alle og arbejdssteder (institut/afdeling), hvis disse er forskellige fra institution

Institution: Stedet, hvor projektet udføres (Navn, adresse, tlf.nr./fax nr./e-mail)

Resume: Kort resume af de vigtigste ting i protokollen (baggrund, formål, materiale, metode osv.), gerne i lægmandssprog, oftest 100-150 ord.

Baggrund: Afgrænsning af emnet og gennemgang samt diskussion af tidligere forskningsresultater og evt. mangler ved disse/endnu uafklarede aspekter. Husk referencer!

Problemstilling/ Formål: Evt. en del af baggrund, hvilke aspekter af emnet vil projektet belyse? Hvorfor er det vigtigt?

Studiedesign: Hvilken studietype: fx. klinisk, database-, litteraturundersøgelse/ Eksperimentialstudie eller observationsstudie/ Kohorte eller case kontrol.

Materiale

  • Beskrivelse af studiepopulation. Husk inklusions og eksklusionskriterier, også for evt. kontrolgruppe.
  • Poweranalyse: Vurderer hvor mange observationer, du skal inkludere, for at bevise en statistisk signifikant forskel af en given størrelse mellem to grupper. Det er ærgerligt at stå med et materiale med for få observationer til at påvise en signifikant forskel, som man dog stadig har mistanke om eksisterer. På den ene side skal du således have nok observationer, men på den anden side er det af hensyn til forsøgspersonerne heller ikke etisk forsvarligt at inkludere mange flere end nødvendigt. Vurdér hvad du forventer at finde, f.eks. hvor stor forskel du forventer at finde mellem din forsøgs- og din kontrolgruppe. Som regel kan den eksisterende litteratur hjælpe med at give dig en idé om dette estimat, men i mangel af eksisterende litteratur kan dette være svært, og dit estimat må således være dit (eller din vejleders) bedste gæt. Det vigtigste er, at du har gjort dig overvejelser om sample size, ikke at det passer præcist. Afhængig af hvor stor en forskel du forventer at finde, kan du (eller dit statistikprogram) udregne hvor mange observationer, du skal have i hver gruppe for at forskellen bliver statistisk signifikant. Det giver jo sig selv, at hvis forskellen er meget lille, skal der flere observationer til at påvise den, end hvis den er meget stor.
  • Hvordan analyseres frafaldsgrupper?

Metode

  • Identificér dine effektmål, dvs. den eller de parametre, som du vil måle for at få svar på din problemstilling. Det er vigtigt at disse er godt og snævert formuleret.
  • Hvordan foregår dataindsamlingen?
  • Hvordan måles effektmålene? Klinisk intervention, laboratorieanalyser m.v.?

Statistik: Evt. en del af metodeafsnittet, hvilke statistiske analyser/programmer anvendes?

Databehandling: Anmeldelse til Datatilsynet? I hvilket regi foregår det? Dataansvarlig myndighed.

Tidsplan: Evt. som flowdiagram, må gerne være overordnet

Videnskabeligt og samfundsmæssigt perspektiv: Hvilken betydning vil projektet have for videnskaben/samfundet/evt. For de enkelte deltagere?

Etik

  • Tilladelser fra de Videnskabsetiske Komitéer, arbejdsplads, institutioner m.v.?
  • Evt. risici/fordele for forsøgsdeltagere?
  • Information til deltagerne mhp. informeret skriftligt samtykke (læs mere om dette under Dataindsamling og –analyse).
  • Anonymisering af persondata ved formidling (hvis ikke denne kan sikres, skal referat af interview el.l. godkendes af informanten).
  • Opbevaring af data (registersikkerhed, jf. Persondataloven).

Finansiering: Udgifter, evt. budget (løn- + driftsudgifter). Støtte fra forskningsfonde? Økonomiske interessekonflikter?

Resultatformidling: Hvordan forventes resultaterne formidlede: publikation, præsentation på konferencer osv.

Praktisk gennemførlighed: Er ressourcer (faglig ekspertise, laboratoriemæssige forhold osv.) tilgængelige på arbejdsstedet?

Status for projektet: Hvad er gjort indtil videre? Især, hvis man har arbejdet med projektet et stykke tid i forvejen.

Download PDF

Læs mere på hjemmesiden for Den Nationale Videnskabsetiske Komite – fx denne side.

Tilbage

Der er lukket for kommentarer.