Om forskning og forskerkarriere

Nedenfor kan du læse om, hvad forskning er, og hvad en forskerkarriere typisk består af.

Hvad er forskning?
Forskning betegner den grundige videnskabelige undersøgelse af et område. Det vil altså sige, at der gælder visse regler og former, som adskiller videnskabelig forskning fra mindre strukturerede undersøgelser. Dette viser sig primært i kravene til et forskningsprojekts planlægning (forsøgsprotokol med effektmål, powerberegninger etc.), metode (f.eks. brug af kontrolgruppe), fortolkning af resultater (herunder statistisk metode) samt formidling (herunder især udgivelsen af videnskabelige artikler i videnskabelige tidsskrifter).

Forskningsgrader og –uddannelser efter kandidatgraden
Der er mange veje ind til en forskerkarriere og man kan forske indenfor stort set alle områder. Nedenstående beskrivelse gælder således ikke kun for lægevidenskaben, men også for andre uddannelser og områder med videnskabelig tradition, f.eks. antropologi. Der er som sådan ingen krav til, at man skal forske som læge, men ofte vil beviselig forskningserfaring i form af en PhD-grad åbne døre til f.eks. eftertragtede videreuddannelsesstillinger.

PhD-graden
Forskningens ”grunduddannelse” er PhD-uddannelsen, som giver ret til at bære titlen ”PhD”. PhD-uddannelsen udbydes ved de forskellige universiteter, hvortil man skal søge om indskrivning.
Man skal have en kandidatgrad inden man kan tildeles PhD-graden. Under visse omstændigheder kan man dog godt indskrives som PhD-studerende inden man er færdig med sin kandidatuddannelse. PUFF arbejder for at få dette gjort muligt ved lægestudiet på KU.
PhD-forløbet kan finansieres af stipendier, som udbydes af private fonde samt af universiteterne (slås op på PhD-skolernes hjemmeside), men kan også finansieres af det private erhvervsliv, f.eks. gennem en erhvervs-PhD. Universitetet udbyder mange forskellige typer stipendier, herunder mulighed for samfinansiering. Stipendierne er meget eftertragtede, men erfaringsmæssigt øger prægraduat forskning chancen for at opnå finansiering til et PhD-forløb markant.
For at opnå PhD-graden, skal man have opfyldt en masse krav, som typisk i Danmark opfyldes i løbet af en 3 årig periode. Kravene er bl.a. udarbejdelse (og evt. publicering) af videnskabelige artikler (typisk 3-4), undervisning, kurser m.v. Til slut udarbejdes en PhD-afhandling, som man herefter skal forsvare ved en offentlig ”forelæsning” med opponenter.
Du kan læse mere om PhD-uddannelsen på PhD-skolens hjemmeside og i KUs Bekendtgørelse om om PhD-graden.

Efter PhD-graden
Mange vælger at blive i forskningen efter de har erhvervet PhD-graden. Disse kaldes herefter ”postdoc”, sidder som regel på en forskningsaktiv afdeling eller et insitut, og er som oftest fondsfinansierede, men kan også være fastansat.
Nogle vælger tillige at tage en doktorgrad. Dette kræver indlevering af en doktordisputats, som skal bevise at ”man har betydelig videnskabelig indsigt og modenhed og har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre”, og denne skal også forsvares. Opnår doktorgraden har man ret til at kalde sig dr., og i lægevidenskaben bliver dette til titlen ”dr. med” eller på engelsk ”DMSc”. Denne ”overskriver” således PhD-titlen.

Du kan læse mere om prægraduat lægevidenskabelig forskning hér på siden.

Der er lukket for kommentarer.