Vi søger en studerende til et ½-årigt projekt på Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab, Bispebjerg Hospital.

Projektet omhandler estimering af det totale antal gliaceller i neocortex hos patienter med Parkinson sygdom (PD). 

PD er en neurodegenerativ sygdom der er karakteriseret ved invaliderende motor- og non-motor symptomer. Stigende evidens tyder på at neocortex er involveret i disse sygdomskarakteristika, og at gliose kan være en central del af PD sygdomsprocessen.  

Formålet med projektet er at estimere det totale antal gliaceller (astrocytter, oligodendrocyttes og mikroglia) i hjernebarken hos patienter med Parkinson sygdom samt en tilsvarende kontrolgruppe ved hjælp af stereologisk kvantificering. På den måde vil vi bestemme i hvor høj grad disse celletyper er involveret i PD patogenesen. Et øget kendskab til de forandringer der sker i hjernen ved Parkinson sygdom kan være af vigtighed for forståelsen af sygdommen. Det er derfor af stor videnskabelig interesse at undersøge de cellemæssige ændringer ved hjælp af anerkendte tællemetoder.

Projektet forventes at føre til en publikation i et internationalt videnskabeligt tidsskrift og vil blive superviseret af Seniorforsker Mikkel Vestergaard Olesen og Professor Bente Pakkenberg

Ansøger: Studerende med interesser for neurologiske sygdomme.

Ansøgning: Send din ansøgning indeholdende en kort beskrivelse af dig selv og din motivation, og et CV til Mikkel Vestergaard Olesen: mikkel.vestergaard.olesen@regionh.dk.

Spørgsmål: For mere information om projektet bedes du kontakte Mikkel Vestergaard Olesen: mikkel.vestergaard.olesen@regionh.dk, telefon 38635941 eller Bente Pakkenberg: bente.pakkenberg@regioh.dk, telefon: 38635939.Start: Efter aftale.

Leave a Comment