Vi søger en studerende til et ½-årigt projekt på Forskningslaboratorium for Stereologi og Neurovidenskab, Bispebjerg Hospital.

Projektet omhandler kvantificering af hjerneceller i neocortex hos patienter med Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS). 

ALS er en invaliderende neurodegenerativ sygdom der påvirker de motoriske nerveceller i hjernen, hjernestammen og rygmarven. I Danmark er der omkring 2-300 personer der lider af ALS, og hvert år får 50-100 personer stillet diagnosen. Sygdommen forværres gradvist med tiltagende muskelsvind, og i de fleste tilfælde vil døden indtræffe ca. 3-5 år efter diagnosen er stillet. Der er ingen kurativ behandling, dog findes der behandling der lindrer symptomerne. På trods af at ALS er en progressiv sygdom, der primært påvirker det motoriske system, anerkendes flere non-motoriske systemer og hjernestrukturer nu til at være involveret. 

Formålet med projektet er at bruge kvantitativ morfologi til at estimere det totale antal hjerneceller (neuroner, astrocytter, oligodendrocyttes og mikroglia) i hjernebarken hos patienter med ALS samt en tilsvarende kontrolgruppe, for på den måde at få en bedre indsigt i de cellemæssige forandringer der sker hos patienterne. 

Projektet forventes at føre til en publikation i et internationalt videnskabeligt tidsskrift og vil blive superviseret af Seniorforsker Mikkel Vestergaard Olesen og Professor Bente Pakkenberg

Ansøger: Studerende med interesser for neurologiske sygdomme.

Ansøgning: Send din ansøgning indeholdende en kort beskrivelse af dig selv og din motivation, og et CV til Mikkel Vestergaard Olesen: mikkel.vestergaard.olesen@regionh.dk

Spørgsmål: For mere information om projektet bedes du kontakte Mikkel Vestergaard Olesen: mikkel.vestergaard.olesen@regionh.dk, telefon 38635941 eller Bente Pakkenberg: bente.pakkenberg@regioh.dk, telefon: 38635939.

Start: Efter aftale.

Leave a Comment