Forskning og 4-års reglen
Kom til debatmøde om udfordringerne ved at forske som læge under 4-års reglen mandag d. 6. Maj kl. 16.30 i Mini Auditoriet 29.01.32 (Panum).
Hvordan varetager vi vores forsker-karriere under 4-års reglen? Vi forventes som yngre læger at være aktive forskere sideløbende med en klinisk hverdag, for at opkvalificere os til en speciallæge-uddannelse. Som det er nu, forhindrer de nuværende regler en aktiv forsker-karriere.
Vi får til mødet oplæg fra to forskere som forsøger at kombinere den kliniske speciallæge-uddannelse med deres forsknings-karriere. Desuden får vi besøg af en repræsentant fra Yngre Læger som vil fortælle om deres tiltag og anbefalinger på området. Mød talstærkt op og deltag i debatten!
PROGRAM
16:30 Velkomst ved Nikolaj og Ida
16:45 Oplæg af Filip Knop – ’Forskning i klinikken’.
MD, PhD, i hoveduddannelsesstilling delt mellem 20% forskning og 80% klinik. Afdelingsleder på Gentofte Hospitals Diabetes Research Division
17:10 Oplæg af Michael Sørensen – ’Forskning under 4-års reglen’
MD, PhD, Postdoc ved PET-centeret, Århus Universitet. Faldt for 4-års reglen sommeren 2012.
17:30 – 17:40 PAUSE
17:40 Oplæg af Helle Søholm – ’Fagforeningens fokus’
MD, PhD-stipendiat , Medlem af Yngre Lægers bestyrelse og formand for Yngre Lægers Team Uddannelse
18:00-18:30 Fælles debat:
– Hvordan kombinerer vi forskning med klinikken?
– Hvordan navigerer vi bedst under de nuværende regler?
– Hvilke muligheder er der?
– Hvilke nye tiltag kunne vi ønske os?
– Hvordan sikrer vi kvaliteten i forskning?
– Hvordan tiltrækker vi læger til basisforskning?
– Hvordan forbedrer vi kommunikationen med politikere?
– Hvordan sikrer vi større politisk fokus på 4-års reglens konsekvenser for forskningen?
Tilmelding til ida.donkin(snabel-a)sund.ku.dk eller nikolaj.krarup(snabel-a)sund.ku.dk inden 1/5.