01
feb

0

Mulighed for forskningsår, med start 1. marts og forløbende 12 måneder derefter

Kunne du tænke dig et forskningsår før/i forbindelse med dit speciale?

Adskillige undersøgelser viser at vi kender til effektive metoder til vægttab, men at de fleste tager de tabte kilo på igen i årene efter. Forskningsudfordringen i dag er derfor ikke nye metoder til vægttab, men metoder til at holde vægten på lang sigt.

Enheden for Epidemiologisk Kostforskning (EEK) ved Parker instituttet på Frederiksberg Hospital er i gang med et spændende nyt forskningsprojekt kaldet NoHoW (for mere information se: www.nohow.eu), som undersøger om man efter et succesfuldt vægttab kan anvende en IT-baseret intervention med fokus på motivation, selvregulering og stresshåndtering til at vedligeholde vægten på lang sigt. Vi søger i den forbindelse en forskningsårs studerende der kunne tænke sig erfaring med store intervention projekter og forskning i data fra samme.

Generelle opgaver:

Som forskningsårsstuderende vil du, i samarbejde med det øvrige team, hjælpe til med at foretage undersøgelser på deltagerne i interventionen, bl.a., måling af antropometri (vægt, livvide og hofteomkreds), kropssammensætning, blodmarkører (kapillærblod fra et fingerprik) samt undervisning i brug af projektets IT teknologi.

Hvad kan vi tilbyde?

Et spændende forskningsår, hvor du får erfaring med gennemførelse af en stor europæisk intervention i samarbejde med et dynamisk internationalt team, der spænder over mange forskellige kompetencer, herunder naturvidenskab, psykologi, statistik, IT og projektmanagement. Du vil få mulighed for at anvende data fra projektet til egen forskning evt. som led i dit speciale samt i forbindelse med videnskabelig artikel

Vi forestiller os, at du er i gang med en kandidat indenfor sygepleje, folkesundhed, ernæring, eller lignende. Flair for IT vil være en fordel da interventionen er IT baseret

Arbejdstiden vil være på 37 timer om ugen, med tiltrædelse d. 01.03.2017 eller snarrest derefter. Stipendiet vil være på 120.000 kr. svarende til 10.000 kr./md. i 12 måneder.

Er du interesseret?

Så send en motiveret ansøgning samt dit CV til Berit.Lilienthal.Heitmann@regionh.dk

Vil du vide mere?

EEK er en forskningsenhed med primært fokus på kostrelaterede sygdommes årsager og konsekvenser. Forskningsenheden er beliggende på Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital.

NoHoW er et Horizon2020 forskningsprogram (projektnummer 643309)

Generel information:

http://www.kostforskning.dk/

http://www.parkerinst.dk/

http://nohow.eu/

Yderligere oplysninger om stillingen og Enheden for Epidemiologisk Kostforskning kan fås hos professor Berit L. Heitmann Telefon på telefon: 3816 3070, E-mail: Berit.Lilienthal.Heitmann@regionh.dk eller Sofus.Larsen@regionh.dk