Er du interesseret i at arbejde med og forske i børn og unge med overvægt?
Baggrund: Overvægt blandt børn og unge er et stigende globalt problem. Dette er derfor en unik mulighed for at tilegne sig viden inden for dette spændende felt – og ja, det er os fra Generation XL.
På Holbæk Sygehus ligger Enheden for Overvægtige Børn og Unge på
Børneafdelingen, hvor vi i et tværfagligt team behandler børn og unge med
overvægt. Enheden for Overvægtige Børn og Unge er en af verdens største
behandlingsklinikker for overvægtige børn, hvor der sideløbende med
behandlingen udføres nytænkende forskning i årsagerne til, udviklingen af og
behandling for overvægt hos børn og unge. Vi
søger en forskningsårsstuderende, der har lyst til et relevant og praktisk
forskningsår. Arbejdet foregår på Holbæk Sygehus samt i Mærsk-tårnet på Panum.
Tiltrædelse: d. 01.09.2019 – et
halvt til et helt år frem. Vi ser gerne, at du bliver et helt år. Det er for os
lige meget, om du er på bachelordelen eller kandidatdelen.
I øvrigt kan forløbet placeres på forskersporet på 11. semester eller
kombineres med bachelorprojektet på 6. semester.
Løn: 10.000 kr./mdr. Forløbet er fuldt finansieret.
Arbejdsopgaver:
Kommunikation med børn og unge, der deltager i forskningsprojekterne
Tovholder på kliniske projekter
Blodprøvetagning
Fondssøgninger
Diverse ad hoc-opgaver
Vi tilbyder:
Et spændende arbejdsmiljø,
hvor du får lov til at få hands-on erfaring
Oplæring i blodprøvetagning
Klinisk arbejde og patientkontakt
Forskning / artikelskrivning med minimum et førsteforfatterskab
Vi forventer af dig:
Du kan indgå i et team, såvel
som arbejde selvstændigt
Du nyder at arbejde med mennesker
Du har gåpåmod og er imødekommende
Lyder det som noget for dig? Så send ansøgning samt CV senest onsdag 15. maj til nasas@regionsjaelland.dk
Jens-Christian Holm
Overlæge, PhD, Klinisk Ekstern Lektor,
Forskningsleder af Enheden for Overvægtige Børn og Unge