Er du glad for store maver – og gemmer der sig en forskerspire i din ?
Er du glad for store maver
– og gemmer der sig en forskerspire i din ?
Vi søger to nysgerrige og arbejdsomme forskningsårsstuderende med interesse for obstetrik til et ph.d.-projekt, der skal undersøge konsekvenserne ved anvendelse af nye WHO-kriterier for screening for graviditetsdiabetes i Danmark.
Du vil blive en del af forskningsmiljøet i Forskningsafdelingen på Nordsjællands Hospital Hillerød, som består af en bred vifte af kompetente forskere, konsulenter, statistikere samt 12 ph.d.-studerende og 6 kandidatstuderende foruden en selvstændig klinisk forskningsenhed. Udover et stærkt forskningsnetværk vil du også blive en del af en social gruppe med humor og plads til fyraftenshygge – et sted, hvor man glæder sig til at komme på arbejde!
Arbejdet: I samarbejde med vores forskningsgruppe får du ansvaret for inklusionssamtaler med de gravide samt blodprøvetagning og målrettet objektiv undersøgelse. Derudover vil du blive oplært i at håndtere forskningsdata i REDCap og vil få dit eget selvstændige artikelprojekt.
Stipendiat som forskningsårsstuderende.
Aflønning: 10.000 kr. om måneden hvis du holder orlov uden SU. Hvis du modtager SU, har vi mulighed for at udbetale en erkendelighed på 3.000 kr. om måneden.
Tiltrædelse: 1. september 2019 – et halvt til et helt år frem. Vi ser gerne, at du bliver et helt år.
Vi forventer af dig
- Du er medicinstuderende på kandidatdelen
- Du har gå-på-mod, er engageret og selvstændig
- Du kan lide at arbejde med mennesker og har lyst til at bidrage til et fedt arbejdsmiljø
- Du er en ørn til at bage – gerne lune grovboller med smør og ost, men kage kan også godtages i ny og næ 😋😁
Vi tilbyder
- Kandidatopgave samt medforfatterskab på mindst én artikel
- En spændende introduktion til klinisk forskning inden for obstetrik og erfaring med patientkontakt
- En dynamisk og social forskningsgruppe samt et stort forskningsnetværk
- Kurser og undervisning i præsentationsteknik, kritisk artikellæsning, litteratursøgning, statistik mv.
- Oplæring i patientinklusion, blodprøvetagning, objektiv undersøgelse, fondsansøgning og databehandling
Er du den, vi leder efter? Så send en mail med 5-10 linjers motivation (inkl. om du tænker at bruge ½ eller 1 år) + et kort CV (max 2 sider) senest mandag den 27. maj til
Cathrine Scheuer, læge, ph.d.-studerende
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød
cathrine.munk.scheuer.01@regionh.dk